H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff 25. september 1848

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 25. september 1848
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 166. Fra H. C. Andersen.

Glorup ved Nyborg 25 Sept 1848.

Min kjære søsterlige Veninde!

tak for Brevet! ethvert saadant fra Dem er saa rigt og godt, det er som saae jeg Dem ind gjennem Øinene i Hjertet! tak og Gud glæde Dem igjen! nu sees vi snart, det er min Bestemmelse at tage herfra Onsdag og da at være Torsdagmorgen d: 28de i Kjøbenhavn, vil De, strax ved Mod­tagelsen heraf lade Otto Møller vide det, da jeg har tabt hans Adresse, han er da ude paa Jernbanen ved Toget som kommer om Morgenen med Deligensen,1997 og jeg kan da faae at vide af ham om jeg skal kjøre til et Hotel, eller om det er saa, hvad jeg har forstaaet af Dem, at jeg en otte Dage, medens jeg hører mig om Leilighed, kan fløtte ind i Broder-Chri­stians Værelser, men lad mig ikke gjøre det, dersom det paa mindste Maade generer, et Par Dage i et Hotel er jo intet! - Det glæder mig at De har Interesse for Frøken Bræhmer, De maa endelig gjøre hendes Bekjendtskab og maaskee den fortræffelige Søster Ida, indbyder hende og mig, ikke at glemme, en Middag naar vor gode Konferensraad er i sit elskværdigste Humeur. Hils dem begge kjærligt og hjerteligt. Nu ere da de svenske Venner borte, igaar forlode de Nyborg; det afficerede mig at sige dem Farvel; jeg havde faaet mange kjær, de sluttede sig saa hjerte­ligt, saa inderligt til mig. Igaar Nat sov jeg saa godt som slet ikke; allerede Klokken eet hørte jeg under mine Vinduer, de syngende Skarer drage afsted for at opstilles og komme paa Vogne. Klokken lidt over to stode de her foran Gaarden og sang deres Morgen-Psalme. Jeg kjørte Klokken 8 til Nyborg; I Fjorden laae en Mængde Fartøier med danske og svenske Flag. - Dampskibene havde Plads nærmere Broen, hvor de tre nordiske Flag vaiede. Jeg fandt strax alle mine Officerer; og gjorde der igjen en Masse Bekjendtskaber. Boghandleren i Byen sagde at han nu ikke havde en Bog flere af mine, saaledes havde man kjøbt; jeg fik saa mange Indby­delser til Sverrig og selv Generalen1998 kom i det sidste Moment til mig og bad mig besøge sig næste Aar, hans Søn skulde komme med Vogn 6 Mile efter mig, naar jeg blot vilde skrive forud. - De viiste mig Alle saa megen Kjærlighed at - ja, det er underlig at maatte sige - jeg syntes ikke jeg var i Danmark, - men i Engeland, Holland eller Tydskland; det beslægtede Sprog gjorde mig det dog saa hjemlig; jeg var ved at græde og flere af Officererne havde Taarer i Øinene; flere vinkede særskildt til mig efter at det sidste Hurra havde runget. Der var et smukt Frokost Arangement paa Postgaarden; Nogle Nyborg-Borgere indbød mig og bad mig holde en Tale, men jeg undskyldte mig for begge Dele, jeg var saa grebet, jeg kunde ikke holde ud at sidde der til Skue. Hvor det er deiligt at kunne elske Menneskene! Deres Broder Peter var der med sit Skib1999 og tænk Dem, det fik jeg først at vide da jeg kom hjem, det var ret kjedeligt, jeg havde saa gjerne trykket hans Haand!, beed hans Kone skrive ham det til; jeg begriber heller ikke at vi to slet ikke mødtes. Jeg blev indbudt at spise ombord paa Freia ,2000 men maatte afslaae det, da den gamle Excellense ventede mig; jeg traf iøvrigt en livlig, vakker Søeofficer, Roepsdorff2001 der har været Missionær i Ostindien, han syntes glad ved at see mig og sagde at jeg var en meget kjendt og afholdt Forfatter i Ostindien, den eneste fra vort Land man kjendte der; nu er jeg indbudt igjen paa Onsdag til Middag ombord paa Freia, de sagde at Post Dampskibet nok holdt og tog mig op fra deres Fartøi, men det tør jeg dog ikke vove at vente, og opgiver saa Middagen. Hele Natten har det blæst haardt jeg har tænkt meget paa de svenske Venner som ere ude og ikke søevante. Jeg hører rundt om saa mange nette Træk om dem; de savnes af hele Egnen. Selv Tjenestefolkene her, der dog havde doppelt Arbeide ved den store Indqvartering, beklage at de reiste; der er lagt et mægtigt Frø-Korn i selve Folket til Nordens Eenhed. - Det ulykkelige Tydskland! dets »store Eenhed« der ingen er, ødelægger tusinde Uskyldige! - Det er jo en Vanvid der er over det Land! rædsomt seer der ud i Frankfurth!2002 - det maa være skrækkeligt for hver den »fra hvem Forargelsen kommer!«2003 Gud vaage over Danmark og Sver­rig, gid dog Freden komme og blive hos os. Lev vel!

Deres broderlige Ven! H. C. A.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost