Dato: April 1833
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

[April 1833]

Højstærede Herr Digter!

Det glæder mig af Deres andersenske Brev til min Tante at see at De nu igjen begynder at ligne Dem selv – lidt! Jeg mener den Andersen som De var da De første Gang besøgte os i Tolderlund! – Tak for Deres 16aarige Dronning, det er jo et nydeligt lille Stykke, hvor Fru Heiberg maa være elskværdig som Christine! – Jeg vidste af Kjøbenhavnsposten naar det gik159 , o, hvor jeg gjerne havde været med at see det! Jeg var den Fredagaften allene hjemme, hvor jeg saae paa Uhret; nu gaae Folk til Comedie, nu begynder Musiken, nu ruller Teppet op! - - Hvor det dog er tungt at man ikke selv kan følge med sine Tanker, der er saa deiligt i Kjøbenhavn, jeg har saa tit tænkt naar jeg skrev et Brev til Hovedstaden: hvo der nu kunde smutte med ind i Postsækken, saa havde man dog nogen Nytte af at være saa lille, jeg vilde ønske, at jeg til Sommer igjen kunde gjøre en lille Tour til Kjøb[en]h[avn]; men det bliver der nok neppe noget af, – dog det er jo (ja hvad skal jeg kalde det) "wahres Unsinn" jeg her fortæller Dem; men jeg har ogsaa iaften saadan en frygtelig Hovedpine, at jeg næsten ikke veed hvad jeg selv skriver. De skulde egentlig slet ikke have Brev førend om en 4 Uger i det aller tidligste naar det skulde gaae efter Fortjeneste; men – det er nu saa gammeldags, og saa er De jo reist, og – l'amitie passe les gants" min Herr Franskmand, det var dog højst beklageligt om De i Udlandet gandske skulle glemme Deres Modersmaal, saa kommer De virkelig til (hvis De NB ikke længes alt for meget efter Kjøbenhavn,) paa Deres Hjemreise at besøge Fyen for at lære det op igjen, for De ved jo nok, at det bedste Dansk tales i Odense! – De glæder Dem vel ret inderlig til Deres Reise? De er jo dog temmelig vis i Deres Sag? Jeg kan ellers blive gandske angst naar jeg hører eller seer et Menneske ret for Alvor glæde sig, fordi jeg altid kommer til at tænke Gud om denne Forvæntning nu blev skuffet! – Om der nu intet blev af Deres Reise, saa blev De vel meget fortvivlet? men det vil vi nu slet ikke haabe eller tænke! De skriver os jo til naar det er fuldkommen afgjort. – Fra Stratsburg eller Paris faae vi da Deres første Brev fra Udlandet, og en kort Beskrivelse over Deres Rhinfart, o, hvor jeg udmaler mig en Rhinfart med glimrende Farver, alt hvad jeg i Reisebeskrivelser har læst, og for flere Aar tilbage har hørt fortælle om Rhinegnen, om Taunusbjergene, det smilende Rheingau, alle de maleriske Borgruiner med deres Sagn, om Havfruen paa Lurley160 , om det muntre Selskab og Liv paa Vanddeligencen, om Bingens deilige Omegn, om Heines gamle Andernach, forener sig i mit Hoved til et rigtignok temmelig uklart, men dog højst fortryllende Heelt. – Hvor De dog er en lykkelig Digter, som skal see det altsammen, jeg kunde næsten misunde Dem! – Nei det gjør jeg dog ikke. – I Paris bliver De 3 Maaneder, pas paa, De vil ingensteds paa Deres hele Reise, (endskjønt De vistnok træffer endeel Landsmænd) [føle] Længsel saa meget efter Danmark som netop der! – At spise Druer i Italien, og plukke Roser paa Alperne maa være deiligt, uhyre deiligt, men at seile paa Middelhavet, maaske i Storm og Uveir, saa langt fra Hjemmet, hu, jeg har ikke engang Mod til at tænke det. – 1 1/2 Aar er en lang Tid, De maa dog fra Udlandet tilskrive os endnu et Par Gange et Brev hvert 1/2 Aar. De skriver vel undertiden til Collins og Biskop Møllers161 ; men disse Familier kjende vi jo slet ikke, og kunne altsaa ikke ved dem høre noget fra Dem. – Jeg vilde saa gjerne fortælle Dem noget muntert, eller underholdene; men da jeg sielden eller aldrig gaaer ud hører jeg saa lidt af hvad der passerer uden omkring mig, og min egen Munterhed er næsten gandske afhængig af mit ikke stærke Helbred, som Foraarsluften aldrig er gunstig. – Tante Gusta og jeg have et Par Gange været i Tolderlund; men i stygt Veir, der er endnu saa trist ude, hværken Bænke eller Borde ere flyttede ud, da det er for tidligt, det Eneste der minder mig om Sommeren er de 4 Plader paa Abelinerne162 ; naar Vi nu igjen komme derud saa er De nok "über alle Berge!" – Jeg læste i Kjøbenhavnsposten eller i Avisen troer jeg Chamissos Dom over Dem som Digter tillige med hvilke af Deres Digte han har oversat og forundrede mig over at træffe paa Deres tydske Vens Ludolph Schleys Yndlingsdigt "Martsfiolerne"163 ;, jeg synes slet ikke at det hører til de andre. Vil De hilse Fru Læssøe fra mig, naar De nu er reist, saa hører jeg vel aldrig noget fra hende? Det vil gjøre mig ondt! – Det er sandt hvordan gik 2 April af - Jeg mener ikke Slaget; men Gebursdagen, De fik vel mange smukke Foræringer? – Jeg skal sige Dem fra Bedstemoder at De dog endelig maa være forsigtig paa Deres Reise, ikke gjøre for lange Fodture, ikke spise for mange sydlige Frugter; men tænke paa Bendz164 , ja og paa Deres Konst, paa Deres kjøbenhavnske Venner, og ogsaa en lille Smule paa de fyenske; og nu – Levvel, mange mange Hilsener fra Alle her hjemme, fra Fader, Moder, og Søstrene, De kan troe vi mene Dem det Alle ret hjertelig godt, glem os derfor ikke, ligesom vi altid med oprigtigt Venskab ville mindes Dem. Levvel gode Andersen! Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost