Kjære Madms. Bolander!
Før og efter jeg fik Deres venlige Brev har De og mit Løfte om at give Bidrag til Deres Maanedsskrift stadig været mig i Tanke, ja jeg har formeligt lidt derved, da jeg endnu intet havde at sende. Jeg begyndte ved min Hjemkomst at udkaste nogle Billeder og Historier fra Sverrig, flere af disse har jeg, men de er endnu Skizzer og jeg kunde altsaa ikke give heraf, hvad der forhindrede mig fra at fuldføre, i det mindste een for Dem, var, at jeg levede ind i en ganske anden Digtning, et dramatisk originalt Eventyr, Ole Lukøie, jeg har kun formaaet at tænke paa det, og da min dramatiske Bearbejdelse "Meer end / Perler og og Guld" gjorde særdeles Lykke paa vort Folketeater, saa ønskede Bestyrelsen der og jeg med, at faae det nye Arbeide snarest frem. Igaar blev jeg færdig og i Dag skriver jeg til Dem, dog er dette mit Brev ingen offentlig Undskylding til Maanedsskriftet, men en aldeles privat til Dem. Jeg har endnu ikke noget uden to smaa Digte, som jeg sender her til Afbenyttelse. Ved Siden lægger jeg et lille Blad i Prosa, jeg fandt det i min Mappe og overerlader det til Dem selv om De vil bruge det. Min Billedbog uden Billeder er oversat paa svensk, i den, som i den originale Danske, findes ikke disse to Billeder, men derimod kun i den tydske Udgave. Det originale Stykke klinger dog bedst, brug det eller jeg sende dem et udarbeidet Billede af min tilkommende Bog "I Sverrig".- Læs nu dette med venlig Sind, lad ogsaa den fortræffelige Hr Gumpert læse det, gjennem ham skal De erholde "Meer end Perler og Guld", en glad Julefest ønsker Dem Deres
meget hengivne
H. C. Andersen
E.S.
De er nok saa god at lade Een nøiagtig læse den danske Correctur.