Dato: 31. december 1848
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Alexander
Sprog: dansk, tysk.

Fra Bregentved, hvor jeg tilbringeer Julen hos Grev Moltkes flyver min lille Brevdue over Iis og Snee til Ettersburg eller Weimar, jeg veed ikke hvor den finder Dem min ædle, høie Ven! - Tidligere var den kommet, men jeg fik det Hverv at skrive et Festspil til det kongelige danske Theaters hundrede Aars Fest, det maatte fuldendes til den bestemte Tid og det tog al min Take, al min Beskjæftigelise; imidlertid haaber jeg at mine to yngste Aandens Børn: De to Baronesser have overbragt Faderens kjærlige Hilsen; jeg vil ogsaa troe at mine illustrerede Eventyr ere lagte paa Julebordet hos den lille Prinds Carl August, jeg har særdeles paalagt min Boghandler at besørge mig dette. Aaret er endnu ikke endt, dette alvorlige, omstyrtende Aar, men der er kun Dage tilbage og i disse flyver dette Brev til Dem min kjære, kongelige Ven; det kommer i det nye Aar, med Haandtryk, med Hilsen, med Ønske om at Aaret som opruller maae blive lyst og godt! - Glæd nu ogsa mig snart med Brev og lad mig vide hvad Indtryk "De to Baronesser" har gjort paa Deres kongelige Høihed. Jeg selv betragter denne Bog, som min modneste. Det lille Festspil jeg senere har skrevet, gjorte dybt Indtryk. Jeg kaldte det Kunstens Dannevirke. Førte Tilskueren hen paa Krigs Skuepladsen, og her optraadte som Soldater en Billedhugger og en Digter. Billedhuggeren havde Hobergs Komedier med i sit Tornyster, for ei at kjede sig, og nu kom Talen paa hvor tro Holberg havde skildre alle Folk og alle Tider, og Exempler af Komedier gaves; Digteren udtalte sin Begeistring for Øehlenschlager og Talen kom hen paa den Fest Theatret netop skulde feire dette Aar og saaledes lededes Tilskuerens Tanker fra Krigsskuepladsen til Kunsten og / Digteren udviklede at Danmarks Styrke ikke laae i Sværdet, i den legemlige magt, men i Aandens Herredømme, den klnag fra Marmorblokken, den lød ved Tycho Brahe fra Stjerner. Den danske Litteratur var Sprogets Danevirke. Senere aabenbarede sig for Digteren, hans Valkyrie, som bekræftigede hans Tro, og spaaede Held og Lykke for Kunsten og Videnskaben i Danmark; i det fjerne lød Krigssang og Skud, men hendes Forkyndelse overdøvede det henflyvende Øieblik.

Frøken Bræmer er her; hun har nylig fuldendt en ny Bog-Reise i Tydskland og Finland, hun er en høist elskværdig, ældre Dame, den indre Ro, hun eier, det klare milde Hjerte hun opfatter alt med gjør hende til en velgjørende Aabenbarelse (Erscheinung.) Vi talte nylig om Deres K.H. og Weimar, hun veed hvor kjær De er mig, og Weimar / og hvad det omfatter, er jo igjen kjært for hvert Digter-hjerte, altsaa ogsaa for hende. - Vil Deres K. H. bringe mig i naadig Erindring hos K.H. Arvestorhertuginden, de kongelige Forældre og give min hjertelige Nytaars Hilsen til hver som er mig god i Deres Omgivning, min kjerligste og bedste Hilsen til Dem

&

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 12, 14-15)