Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 20. februar 1849
Fra: H.C. Andersen   Til: Wilhelmine von der Decken
Sprog: dansk, tysk.

Kjære fortræffelige Baronesse!

I dette Øieblik kom Deres Brev og ved det var jeg i Deres Stue ved Elben, saae Dem og de fortræffelige, venlige Døttre! ak naar kommer jeg vel der i Virkeligheden. De skriver at Hans Majestæt Kongen af Sachsen har givet Dem en Ring til mig, alt fra April forrige Aar, jeg bliver i høi Grad overrasket over denne uventede Naade! Det er i høi Grad kjærligt af Deres Konge, at jeg ikke er forsvundet af hans Erindring, da jeg 1845 sidste Gang var i Dresden, modtog den kongelige Familie mig saa huldrigt, jeg glemmer ikke hin formig saa interessante Aften. Det var da saa naturligt at jeg ønskede at vise min Taknemlighed og hvorledes kunde jeg det anderledes end at Aaret efter, da mine samlede Skrifter paa Tydsk udkom hos min Landsmand Lorck, og netop i Kongen af Sachsens Land, end at vove at oversende hans Majestæt og det gjorde jeg den Gang. Men det var kun min dybe Tak jeg da vilde vise, ikkk var der Tanke om igjen at modtage fornyet Gunst. De forstaaer derfor min Overraskelse ved i Dag at høre fra Dem, om den omtalte Ring, der helt fra forrige Aar har været givet til Dem bestemt for mig! - De vil min kjære, moderlige Veninde indsee hvor gjerne / jeg ud af mit hele Hjerte vilde takke Deres naadige Konge, saasnart jeg modtog hans Gave, men denne lader sig ikke sikkert sende, saalænge Posten gaaer gjennem Schleswig og Holsteen, [overstr: Breve bliver aabnede, siger man og Pakker men da Hertugdømmerne regjeres] da De nu i Hertugdømmerne Regjerende aabne Breve og siger man og Pakker med. Da der desuden nu erved er gaaet saa meget lang Tid, i Forglemmelse, som De siger med at afsende den, beder jeg Dem paa det inderligste, at vente til en Dag, jeg haaber ikke at være langt borte, hvor De ulykkelige Nabofohold igjen komme i Orden, og jeg altsaa tør og kan af min hele Sjæl skrive til Deres kjærlige Konge og udtale min dybe Taksigelse. - Med Foraars Solen haaber jeg Fredens Sol ogsaa vil komme, Hver Dag venter jeg dens komme og da flyver mit jublende Brev til Dem og da vil der gives sikker Leilighed til at sende mig en Gave, som jeg da vil blive lykkelig ved at modtage. [overstr: Nævn mig for] Vær mig i dette en inderlig Veninde, forstaae min / Følelse - Gud lade os snart mødes glade og friske. Tusinde kjærlige Hilsener til Deres Døttre, Venner og Veninder! bring mig paa en smuk Maade i naadig Erindring hos Deres Naades Kongepar.

Deres inderlig hengivne


[oversat af Edvard Collin, se ledsageskrivelse Brev]

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 480-83)