Dato: 2. april 1849
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 2 April 1849.

Kjæreste Ingemann!

De veed hvilken Betydning denne Dag har for mig, i Dag har jeg ret Lyst at være sammen med mine Kjære, og mellem disse staaer De og Deres Kone paa en nær Plads, jeg er altsaa hos Dem, som jeg kan være det, og først maa jeg da takke Dem fordi De har sendt mig Deres nyeste Værk, udtale mig ærlig efter min Følelse, kan jeg ikke paa Papiret, da jeg ikke kan understrege og betone Ordene, som jeg vil! - det første Indtryk, var, som om jeg selv sad paa Æselet og Jorden rullede under mine Fødder, jeg saae rundt om mig store Aandens Blink, men jeg svimlede og raabte nei, nei! nu rider jeg anden Gang og er mere besindig, jeg hører dybe Stemmer tale til mig fra Hav og Land, og jeg er saa vidt, at jeg ikke tør udtale mig, før mundtligt, naar jeg da seer Dem ind i Deres milde Øine, tør jeg den yngere Digter, bedre spørge og belæres om hvad der synes mig Dissonants eller for allegorisk, dette sidste gjælder især det lille Speilbarn, del synes mig en ypperlig Figur i et humoristisk Eventyr, men som jeg her ikke kan faae fat paa. - Slangen, Steenlandet er mesterligt givet, jeg har selv været der, troer jeg, dog jeg tør hverken udtale Glæde eller Uvished: og vil ikke / før Ansigt til Ansigt! maatte det dog snart skee, her er, foruden mig, endnu Een, som uendelig meget længes efter Dem og Deres Kone, det er Frederike Bremer; De vil begge synes særdeles om hende, hun er en høist elskelig, ældre Pige, som med Kjærlighed omfatter Verden og Menneskene; hun holder særdeles af Dem, som Digter og skatter Dem og Deres Kone, som Mennesker, ja selv Sorø, og det efter min Beskrivelse, De kan troe Regnen manglede ikke; hun bliver her, til Skoven springer ud og har halvveis bestemt at boe en 14 Dage i Sorø, fordi der er stille, og fordi De og Deres Kone er der, hun er vis paa at De vilde komme til at forstaae hinanden og jeg er overtydet om, at De blive Venner for hele Livet; Frøken Bremer har i sin Person just det, som jeg finder i Deres Hjem, man bliver, ved at komme her, et bedre Menneske! - Udstillingen har herlige Ting af Marstrand, og et høist characteristisk poetisk Maleri af Sonne, Slaget ved Düppel; der er i dette et Liv og en Sandhed, man seer Dyrenes Skræk, Qvæget flygte, Gjæssene flyve op, Storken styre lige ind paa sin brændende Rede; de fremtrængende Soldater og den døende mellem dem. - De blodige Dage ere da begyndte igjen, Freden kom ikke; hvad mon vor Herre vil bringe istand! - Tænk venlig paa mig og lad mig vide naar De snart kommer. Deres inderlig hengivne

H.C. Andersen. /

[udskr:] Til Høivelbaarne Hr Etatsraad, Ridder af flere ordener B. S. Ingemann i Sorø

frit.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 260-62)