Du har søgt på: *opmuntr*

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 25. april 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 16. Fra H. C. Andersen. Hamburg den 25 April 1833.

O Gud velsigne Dem for Deres kjære Brev! jeg maatte græde som et Barn derover! dog var det saa kjært for mig, vor Herre skjænke Dem saa megen Glæde igjen! - Jo, vi maa, vi skal samles atter, og De skal finde en Broder, en trofast Broder i mig! O De er mig saa kjær, saa nær mit Hjerte, at jeg græder i dette Øieblik jeg skriver dette, græder over at jeg er saa langt fra Dem, skal først om to Aar see Dem igjen. Gud gjøre Dem frisk og glad! vær ikke bedrøvet! Livet er kun kort, der maa være noget Herligere hiin Side Graven, engang skal vi vist mødes og ret spøge over dette Livs Sorger. - Men tænk dog ikke paa Døden, De maa leve! leve endnu længe! til August komme Peder og Christian,172 og naar jeg siden kommer hjem, skal jeg aldrig plage Dem; som en Broder vil jeg være; trofast skal jeg holde ved Dem! De fortjener det, meer end jeg kan gjøre det! O, jeg maa græde saa meget medens jeg skriver dette, thi jeg er saa bedrøvet, saa inderligt bedrøvet ved at være fra Dem! hils Deres Fader og Moder fra mig, de tænke dog lidt paa mig! jeg længes saa meget efter dem, skjøndt det er kun faa Dage siden vi vare sammen. Veiret blev meget smukt paa Søen, og Kammerjunker Du Plat173 søgte paa det Bedste at opmuntre mig. Sove kunde jeg dog slet ikke, og Natten forud var der heller ikke Søvn i mine Øine, det angreb mig meget! i Morgenstunden blev jeg søesyg og dette ikke saa lidt, men Klokken 8 vare vi Alt ved Travemünde hvor Capitain Hess174 overgav mig et Brev fra Eduard Collin,175 saa trofast, saa broderligt at jeg næsten kunde have stilet tilbage igjen til ham og alle mine kjære, kjære Venner! Klokken 11 vare vi i Lybek og en Time efter rullede jeg med Du Plat alt afsted til Hamborg hvor vi kom Klokken 11 om Aftenen, altsaa 29 Timer efter vi forlede Kjøbenhavn. Veien var utaalelig, Sligt lader sig føle - men ikke beskrive! jeg var syg og udmattet, jeg er virkelig ikke stærk og var da baade sjælelig og legemlig angrebet. I Dag var jeg i Altona, tog da en Baad og seilede ud paa det danske Vagtskib,176 Mørk177 blev glad ved at en Dansk kom og vi talte meget om Deres Huus, han bad mig hilse og sige at Brevet til Deres Broder, var alt besørget. Han spurgte mig ogsaa ud om hvad der var med Deres Broder Peter og Dirking!178 ogsaa han havde hørt de kjøbenhavnske Rygter; Jeg forklarede ham da Sagen, saaledes som De har sagt mig det, og nu bandede han ret den kjøbenhavnske Sladder. Der var ogsaa en Lieutenant Svendsen179 ombord, han var nylig kommen fra Paris, var blond. I Theatret har jeg været og seet et Lystspil » Dominique«180 der ikke var uden Interesse, men saa havde de en Ballet181 af Dandsepersonalet fra Braunsweig, det var noget rart! Gud bevares! Solodandserne lignede vore Figuranter og Figuranterne lignede vore Statister. Jeg gik derfra før det halve var ude. Iaften skal jeg høre Mozarts Titus!182 det glæder jeg mig til. Løverdagmorgen183 gaaer jeg med Dampskibet til Haarburg og med Posten til Hanover siger da Elben og mit Danmark Farvel! O her er saa koldt ikke et grønt Blad! De frøs ret paa Vagtskibet; jeg maa gaae i Vintertøi. Faae vi dog aldrig Sommer? Hils Deres Fader og Moder og Brødrene! glem heller ikke Koks og tænk imellem paa mig! mit Hjerte hænger fast ved Dem, som var De min Søster. O gid De ret maa blive frisk og sund, da veed jeg ogsaa Glæden kommer, den lille Fugl bygger altid i det livsgrønne Træ. Lev vel! lev vel! glem mig ikke.

Deres broderlige Andersen. [Udskrift]

Frøken Henriette Wulff

Søcadetacademiet i Kjøbenhavn.

anbefales.

Tekst fra: H. C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling