Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: Juni 1849
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn i Juni 1849

Jeg lovede Dem jo, min kjæreste Andersen! at skrive Dem til, naar "Kongen drømmer" var gaaet, men Saisonen er endt uden at Kongen har drømt, derfor har jeg ikke den Anledning til at skrive til Dem. men vel den at De længes efter at høre lidt hjemmefra, selv om Fuglen der qvæder derom ikke er andre end mig. Det Bedste jeg kan sige er vel egentlig at alt er ved det Gamle, ikke sandt? Krigen er stillestaaende, der kommer aldig nogen Efterretning derfra af Betydenhed, hvilket velsagtens vil være Dem kjært, som i Krigen kun seer de blødende Menneskehjerter og al den Sorg og Elendighed det medfører; men jeg som i Krigen tillige seer Frelsen for den danske Folkefølelse og det danske Sprog, som haaber at det skal blive en riig og frugtbar Sæd, den der er vundet med det varme Hjerteblod, jeg ængstes over denne Stilhed hvor jeg antager at der underhandles, og ved hvilke Underhandlinger jeg aldrig venter noget godt for os skikkelige Danske naar man saadan Iytter med spændt Aandedrag, saa kommer Tordenen ofte og afbryder En! Ja, kun Gud veed, hvad der vil ske, og Gud være lovet derfor! at den sidste Slutning bliver god, troer jeg saa fast paa som paa Guds Godhed, men muligt har vi endnu en lang Trængselstid tilbage, saa gjælder det at holde ud og ikke bøie Hovedet! Og det maae vi dog Alle føle, at selv om denne Krig har bragt Sorg til Mange, Mange, saa har den dog bragt det danske Folk en klar Bevidsthed om sig selv, som Tydskerne, med Guds Hjælp, aldrig skal røve os. Tydskerne har, uden at ville det, kaldt et stærkere Danmark tillive end Thyra Dannebods, og vi vil nok vide at værge dette bedre end hint! See det var nu om Krigen; at alt er ved det Gamle vil De sande med Hensyn til min Opfattelse af Krigen, den er uforandret som De seer.

Bedstefader har det meget godt; han besøger Linds saa jævnligt, hvilket opliver ham meget, tænk han gaaer endogsaa derud. Linds har det rigtig saa rart paa Deres Landsted; de er saa glade og fornøiede derude, alt finder de saa ypperligt saa det er en Lyst at see saa fornøiede Mennesker. - Igaar flyttede Onkel Edvards ud, de er nok ogsaa meget fornøiede, i morgen reiser Christian Thyberg til Stockholm. Vi har en Gjæst her for Øieblikket, TanteHanne Boye fra Norge, som har været her en 14 Dage; hun er langt tausere end Tante Marie, men alligevel langt liviigere og med mange flere Interesser; hun skal til Christiansens naar hun tager herfra, saa hun betragter denne Tour hernede som et Afskedsbesøg, saa langt synes hun hun kommer bort. Jeg har saa mange Hilsner til Dem fra hendes Datter Jette. Onkel Theodor har havt den Sorg at hans Kjæledægge Fergo løb bort og ikke kom tilveie tiltrods for hans flittige Efterlysninger, indtil han paa en Spadseretour tilfældigviis stødte paa den og fik den hjem med. men saa udmagret og elendig at han frygter den haver Hundesyge; det gjorde ham ganske melankolsk i de sex Dage den var borte, og bedrøveligt er det ogsaa, at han altid har liheld med sine Hunde. - Jeg skal hilse Dem saa mange Gange fra

Stampe, han var herinde i Pintsen for at ryste Landmanden lidt af Ærmet; jeg beskyider ham for at naar jeg taler om Blomster, svarer han om Køer, men jeg troer dog ikke at han mener det. Til St. Hansdag reiser jeg ud og begraver mig mellem Smør og Oste, saa hvis mine Venner rigtig er mine tilgavns Venner, saa bombarderer de mig med Breve for at holde mig i Aande - avis au lecteur! De har jo naturligviis hørt om Frøken Zarthmanns Forlovelse med Grev Holstein? Er den ikke oprørende? hun saa yndig og uskyidig, og han saa fordærvet og usædeligt et Menneske, der vel mindst af alt skatter hendes Uskyidighed og rørende Ynde; jeg veed næsten intet Ydre der saaledes har talt til mig som hendes, jeg kan ikke troe andet at der maae boe en fiin og ædel Sjæl i det skjønne Legeme - og saa kan hun vælge ham! gid han endda var fattig, saa havde jeg Svar paa et Spørgsmaal jeg stadig jager bort og som stadig vender tilbage. Nu er her saa grønt og varmt og sommerligt! Veiret har været saa deiligt i Pintseferien, jeg glæder mig ret over at Frøken Bremer har nydt det; hun har ligget paa Klampenborg med Thora Jacobsen. Hun var her igaar, men jeg saae hende ikke; veed De at hun vil tegne mig i sin Album? Jeg er gruelig stolt derover.

Nu har jeg til syvende og sidst en Masse Hilsner til Dem, kan De ikke nok selv begribe fra hvem de er? blandt andet beder Fader mig sige Dem, at Deres Akasie staaer ypperligt. Levvel, min kjære, gode Andersen! gid De maae leve ypperligt i Sverrig, gid jeg kunde være med Dem i Stockholm! for hvert Menneske, der taler med Hjertelighed om Danmark, saa giv ham eller hende et stiltiende trofast Haandtryk fra mig! Levvel, glem mig ikke!

Deres Jonna

Tekst fra: H.C. Andersens Hus