Dato: 5. juni 1849
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 182. Fra Henriette Wulff.

Kjøbenhavn d. 5 Juni 49.

Min kjære gode Andersen! Det var en rigtig stor Glæde jeg havde i For­gaars ved at modtage Deres kjære fortreffelige Brev! Tusind Tak derfor! Hvilken levende Skildring af Stokholm, der maae jo være mærkeligt dej­ligt, og De kan troe Lysten til at see den herlige Stad er ikke liden hos mig. At Alle kappes om at gjøre Dem det saa godt som muligt er jo i sin Orden, det vil jo være saaledes for Dem hele Sverrig igjennem; dog er De lidt vemodig for Deres Fædreland, og kan ikke ret nyde Rejselivets Glæ­der, hvor gjerne sagde jeg Dem ikke Noget der ret kunde glæde Dem, sige Dem vi havde Fred - men det kan jeg ikke endnu, dog man taler me­get om at den snart maae komme; en Ting kan jeg dog sige som maaske vil glæde Dem, at i Dag staaer i et Blad at Hertugen af Sachsen Weimar er rejst tilbage,2070 og vil ikke have med det Hele at bestille. Vær nu bare rolig for Danmark, det blomstrer skjønnere i Aar end nogensinde, her paa Øerne ere Folk rolige og fredelige, selv Jyderne komme godt ud af det med Fjenden, det er det besynderlige ved den Krig at Folkene egentlig ere venlige stemte mod hinanden. Snart, med Guds Hjelp, skal jeg begynde et Brev til Dem med det skjønne Ord, Fred! Deres egen Sjæls Kjendemærke! - Siden De er rejst er her aldeles Intet forefaldet jeg er ogsaa den elendigste Nyhedskræmmer. Derimod af Gammelt veed jeg at vi savne Dem uhyre og længes i lige Maade efter Dem, at vi tænke og tale dagligen om Dem! Frøken Bremer rejste i Løverdags2071 til Sorøe, hun var her i Fredags Aftes, rar og elskværdig som altid, og sender de venligste Hilsner til Dem; De var næsten hele Aftnen Gjenstanden for vores Samtale; hun er det Menne­ske jeg holder meest af at høre tale om Dem. Fra alle Ørsteds skal jeg ogsaa bringe Dem de bedste Hilsner, vi tilbragte en Dag sammen ude paa Fasangaarden,2072 hvor Frøk Bremer ogsaa skulde have været til Middag men hun fik en »svår migraine«, og jeg maatte undskylde hende. Jeg glæ­der mig til at bringe den Gamle,2073 Beskovs Hilsen, de vente derude paa Fasangaarden at Beskov og hans Hustru2074 skal gjeste dem i Sommer, talte de noget om det? - Dagligen ventes nu her i store Belt den russiske Flaade, hvad den egentlig skal, veed jeg ikke, men vore Venner ere de jo. ­

Senere.

Her blev jeg afbrudt af the most amiable antiquary, hvem jeg læste lidt for af Deres Brev, det fornøje[de] ham meget, og han sender de venligste Hilsner. Han fortalte os om Rigsdagens Slutning i Dag, hvor Kongen skal meget net og værdigen have antaget »Danmarks Rigets Grundlov«, takket og velsignet Rigsdagen, og bleven modtaget og ledsaget med enthusiastisk Hylding!2075 I Aftes taledes der om i Byen at illuminere, da Danmark nu for Alvor er traat ind i de constitutionelle Staters Række, men Vor Herre paatog sig det Hele, thi det var det klareste, meest straalende Maanskin til Kl. 10, da der pludselig brød et meget heftigt Tordenvejer løs, saa stærkt som vel sjeldent her i Norden, Lyn paa Lyn fulgte paa hinanden til Kl 1, da det atter pludseligt blev roligt og stille i Naturen. Jeg nød den hele natlige Scene fra eet af de Vinduer, hvor man har Udsigt over Haven, Volden, Kalleboderne til Kjøge Bugt, hvor Lynene fore ned i lynende Straaler; og havde mine stille Tanker derved. - Andersen, min kjære An­dersen, hvor ønskede jeg ikke at jeg kunde deele med Dem, nogen af den Fortrøstning, af det sikkre Haab, at det nok vil gaae Danmark godt, De skal see, dette Uvejer der nu

hviler over det kjære Fædreland, vil svinde som denne Nats Uvejer, og Danmark blive dobbelt kraftig og skjøn, som Naturen i Dag efter denne Nats Uvejer og Regn! - Fra den kjære Broder Chr: har jeg de kjærligste Hilsner, han er bestandig meget beskjeftiget med sin Ægir i Nørrejylland;2076 min Vikinge Broder Peter er jeg ret længsels­fuld efter at faae Efterretninger fra, da vi af tydske Blade see, at Geiser ved Elbens Udløb har slaaedes i et Par Timer med tydske Dampskibe,2077 men Udfaldet veed man ikke, Gud holde sin Haand over ham, som over alle vore Tappre! - ­

Den 6te.

Afbrudt i Gaar, kjære Andersen, vil jeg nu slutte dette og sende det ud i Verden for at opsøge Dem, blodt det maae træffe Dem endnu i Stokholm; jeg haaber De er bleven holdt der tilbage af Alle de venlige begejstrede Mennesker, jeg kan begribe heller end gjerne ville holde paa Dem! Det bliver vist en mageløs interessant Rejse for Dem An­dersen, skjøn og herlig Natur, og fortreffelige Mennesker, der allevegne vil frydes ved at see Dem, De er dog ret et lykkeligt Menneske kjære gode Andersen, der saaledes kan udbrede Glæde hvor De viser Dem! - Er De ikke som altid den gode elskværdige broderlige Andersen der deeler lidt af Deres Rejses Rigdom med mig? Det er en saa stor sand Glæde for mig at faae Deres Breve, og i Tankerne at kunde følge Dem paa Deres Vandrin­ger, ja paa Kortet følger jeg Dem ogsaa, men venter Deres oplivende Be­retninger for at det Hele skal faa Liv og Virkelighed. De gaaer ventelig ikke til Haparanda efter hvad De skriver, men til Gefle Fahlun og til Søen Silian; nu faaer jeg først at vide hvordan der seer ud, thi alle andre Be­skrivelser blegne for Deres, det veed jeg godt fra »Bazaren«2078 og tusinde andre Steder. Men nu Lev ret hjertelig vel, de venligste Hilsner fra min hele Slægt og mange mange fælles Venner. Glæd endelig snart med et Brev Deres troe

hengivne Søster!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost