Dato: 13. juni 1849
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

227. Til E. Collin.

Stockholm 13 Juni 1849

Kjæreste Ven!

at jeg længes efter at høre lidt fra Dem og Deres Jette kan De nok vide, men naar seer jeg det Ønske opfyldt! Det blev da, som jeg var lidt angest for, at man modtog mig lidt for festlig, og at jeg egentlig til dette Øieblik ikke har nydt Ro.–Det er jo smukt og hjerteligt af de Svenske, mine Venner maa det glæde, og »Hjemmet« er det jo ogsaa hæderligt! De har vel læst mit sidste Brev til Deres Fader, De vil da see at man i Stockholm har gjort en stor offentlig Fest for mig, der var Damer og det gik meget smukt af; ogsaa Kongen modtog mig saa hjertelig og i Dag, jeg kom igaar fra Upsala, er jeg kaldet til Taffels; dog mere end dette vil De og Deres Jette glæde sig ved at høre at jeg igaar fandt Christian Thybergs Kort paa mit Bord, jeg gik da strax ud til ham og efter lang Søgen, thi det opgivne Hotel, kjendte Ingen, mødte jeg ham og Jørgen paa Gaden; jeg fulgte nu op til ham; han var meget livlig og snaksom, havde fundet Canal-Reisen særdeles behagelig og interessant og var meget overrasket ved Stockholms Beliggenhed i malerisk Henseende. Han bad mig hilse naar jeg skrev; han havde 2 Dage forud havdt et stærkt Anfald af sin Sygdom, den var kommet hurtigere, end han pleiede at faae den, men nu syntes han igjen ganske kjæk, og talte om, som iaftes, at besøge Theatret lidt. I Dag gik jeg igjen til ham og da han nok vilde besøge Kellermann førte jeg ham derhen og gjorde stor »Grin« paa Veien; »Kellermann var hos Mamsellen (c: Fjeldsted)«, »hvor Skomageren sad paa Huset«, sagde de; (det vil sige der sad støvle udenfor paa Huset) og nu fik jeg ham med, uagtet han paa Trappen standsede og sagde at han aldrig havde været oppe hos en Dandserinde før; men det gik godt, om de end ikke fik hinanden. Han har alt været i Cuur hos Lægen og Curen, der endnu kun maa betragtes som A, B.C. bestaaer i at han ligger i forskillige Stillinger paa Sophaen og dreies paa Musklerne, men det vil blive artigere endnu; Doctoren havde Lamineret ham i 3 Timer, ikke været ganske glad og sagt at han egenlig helst havde seet han var blevet borte, dog tilsidst kom mere og mere Interesse og Thyberg synes særdeles vel om hans Personlighed. See det er Alt hvad jeg kan sige Dem og som dog altid er noget; hils Deres Svigermoder fra mig i det De meddeler hende dette.–I Upsala var jeg sex Dage og det ene Festmaaltid afløste det andet. Da jeg kom, blev jeg modtaget af Professor Schröder, hos hvem jeg om Aftenen fandt Landshøfdingen, Erkebispen etc., disse to nævnte gjorde siden store Middager, Kammerherre Beskov var med.–Een Dag blev jeg bedt ind til en Studenter Sexa hvor jeg fik Sange at høre (og en Tale til mig). Paa Dampskibet hertil var Sangeren Strandberg og en stor Deel Studenter; de gav mig Sangen: »Der er et yndigt Land« og saa 3 Gange Hurra ud over Mælaren. Paa Mandag reiser jeg igjen til Upsala for der at begynde min Reise til Dalerne, jeg vil være »Midsommerfesten« ved Søen Siljan i den lille Stad Leksand; Reisen deroppe bliver to Uger; Landshøfdingen laaner mig sin lille Vogn, ellers skulde jeg have kjøbt eller leiet en saadan, nu er det kun at leie Heste og Kudsk, vor Herre veed hvorledes det gaaer med Sproget, da Dalernes Dialekt er ikke let at forstaae.–

Aften.

Nu kommer jeg lige fra det kongelige Taffel, hvor Kongen og Dronningen vare høist elskværdige imod mig, ja ved Afskeden rakte Dronningen mig Haanden og Kongen bad mig at komme endnu engang naar jeg vente tilbage fra Dalerne. Prinds Gustav er særdeles smuk, og komponerer ret nydelig.–Hils Jonna fra mig og siig Tak for hendes Brev, jeg vil troe, hun nu har faaet eet fra mig! Thyberg sagde mig at der har været hos Dem en Hr Anker om noget Manuskript, kommer han oftere da siig at jeg ved Afreisen pakkede det ned mellem mine egne bedste Manuskripter og glemte at give Dem det, men jeg formoder at han ikke vil give Digtene ud i Sommertiden. Fra Lorck har jeg faaet Brev, med Opgjørelse af Honorar for Baronesserne og et lille Hefte Eventyr, samt hvad han har lagt ud for Indbinding af de Bøger der ere fra mig forærede bort i Tydskland; det var Fandens dyrt den Indbinding tænk: 94 Thaler; imidlertid faaer jeg nok endnu 363'ndash;som han har skrevet til Eduard Hvidt udbetales mig. Vil De tage mod disse? eller hvad jeg faaer. Vil De dernæst i Zahlkassen ved Qvartalets Ende, (1 Juli) hæve mine 150 Rdlr; strax efter at De har læst dette Brev vil De da sende her til Stockholm, saa at jeg har samme 14 Dage fra Dato, det belovede Brev til den eller den, beed helst Schmidt derom at jeg kan, om jeg vil, hæve til 200 Rdlr Dansk her i Stockholm. Skriv saa ogsaa et ikke for kort Brev og hils paa det hjerteligste Deres Kone og Børnene;

Deres trofaste

H. C. Andersen.

Breve til mig Stockholm post restante.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost