Dato: 1. maj 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Signe Læssøe
Sprog: dansk.

Cassel den 1 Mai 1833.

Saalangt er jeg nu borte fra Dem! som en Søn tænker jeg trofast paa Dem, o, det var tungt at skilles fra alle de kjære der Hjemme, endnu kan jeg ikke ret vænne mig til det. Da jeg seilede fra Kjøbenhavn var der saa mange af mine Venner ude paa Toldboen og Collins gik med ombord; da jeg seilede om Trekroner gav Capitainen mig et Brev fra Frøken Wulff, i Begyndelsen troede jeg det var fra Dem; o det fik mig Taare i Øinene, da jeg næste Morgen kom til Travemünde og besteeg det tydske Dampskib gav Capitainen mig atter et Brev, det var fra Eduard Collin, den kjære, ærlige Ven, jeg kom til at græde, hvert Øieblik fjernede jeg mig jo fra mine Venner, mine trofaste Venner; Tirsdag Aften, efter en Reise af 39 Timer var jeg alt i Hamborg. Ja De har ret det er en afskyelig, letsindig By, jeg hørte mere der i de 3 Dage jeg maatte blive end i 3 Maaneder Hjemme, hørte saameget, der klang fremmed i mit Øre. - I Theatret saae jeg et nyt Stykke "Dominique" hvor der kom en meget god Scene; En Elsker maa flygte ud paa Naboe Tagene, kommer saaledes ned i et Tagkammer, hvor der just (det er haardt Uveir) sidder en fattig Karl der af Fortvivlelse vil forskrive sig til Fanden, og kalder paa ham, i det samme staaer Elskeren for ham, der forlanger hans Kappe og giver ham en Pung med Penge og forsvinder; nu troer da Synderen fuldt og fast at det var Fanden og der komme flere Situation[er], som ret er moersom, især da Elskeren just er Dommer, og skal siden dømme ham; i en Samtale mellem dem siger Knøsen ganske bestemt til alles Forfærdelse: "Du er Satan!" - Løverdagmorgen tog jeg Klokken 8te over til Haarburg, hvor jeg hele Dagen, til 10 om Aftenen maatte vente / paa Posten, saa kjedsommelig en Dag har jeg aldrig oplevet; tænk Dem ene en heel Dag i en lille By paa en Hede; ikke et Menneske paa Gaden uden en Slave der trillede sin Bør og sang, han var den eneste lystige Fugl. - Paa Veien til Hanover mødte vi mange Familier, Koner med Børn paa Ryggen der betlede sig frem for at gaae til Amerika, det saae sørgeligt ud paa den nøgne, sorte Hede. - Fra Hanover foer vi i Regn og Slud til Göttingen der er en smuk, venlig By; Dag og Nat har jeg faret og er nu her paa 2den Dag i Cassel, men det er koldt; Træerne endnu nøgne, det lader som Sommeren slet ikke vil komme. I Morges gik jeg til Wilhelmshöhe, saae den store Herkules, der seer ud over den hele Egn, men det er endnu fortidlig at faae Fontainerne at see, de sprang ikke. Kunst og Natur har her forenet sig. Efter at have seet dette, falder alle andre Haver igjennem. Hvad der behagede mig mindst var den kunstige Ridderborg der her er opført, hvor man seer Alt, saaledes som en Borg var i det 16 Aarhundred; selv Folkene deroppe havde Spyd og Skjolde. Dog Virkelighed var det ikke, og havde derfor ikke den poetiske Kolorit, som en ægte Borg. Ruiner af to saadanne (Hardenberg og Plesse) er jeg alt faret forbi. - Vandfald følger paa Vandfald, kunstige Vandledninger, Basiner, kort: Vandet maa ret som en oplært Hund gjøre sine bedste Kunster paa Wilhelmshöhe. Anlægene have noget kjæmpemæssigt og Kaskaden ligger høit over Trætoppene hvor man seer Brokken og de hessiske Bjerge.-

Frankfurt am Mains den 4 Mai. -

I gaar Morges reiste jeg fra Cassel, Egnen her er næsten dansk; her begyndte med eet Sommeren, Træerne ere grønne og fulde af Blomster, Heden trykkende stærk som i Hundedagene, det er en By, der vilde behage Dem. Jeg har været i den saakaldte Jødegade, den kun beboes / af Jøder, her lever Baron Rottschilds Moder, som af from Overtroe ikke vil forlade et Sted, hvor hendes Sønner har samlet deres uhyre Formue, idet hun troer at de da vilde miste deres Lykke, drog hun med dem ud i den mer stadselige Deel af Byen. Baronens Lyststed er opført i orientalsk Stiil og Haven til at oplyse med Gas. Der er ellers en underlig Spænding her i Byen. Paa Gaderne gaae Patroullier, og Veien til Mains er besat med Ridende; - Rundt om er opreist Blus, som kan tændes i et Nu og give Signal, dersom der bliver Opstand. -

Paris den 13 Mai 1833.

Her er jeg da! og De faaer Brev herfra! det bryder De Dem slet ikke om? Men vi vil tale om Rhinen. Den imponerede mig slet ikke. Bjergene ere meget lave, men Strømmen stolt og bred. Ruin ligger ved Ruin, og gjør det Hele til et levende Eventyr. I Rhinen selv laae grønne blomstrende 0er, de saae ud, som vare de revne fra Danmark og hensatte her for ret at minde mig om Hjemmet. - Vinen groede paa begge Sider, hvor pyndtelige Piger bandt Rankerne op. - Frankerig selv ligner meget Danmark. Bøgeskove og grønne Marker, men Jordbunden er saa fuld af Kridt, især i Champagne, her drak man denne Viin for omtrent 1 Rdlr Dansk (Flasken). Der var saa meget at gjøre med Passet, med Besigtelse og Vesitation i denne bevægelige Tid at jeg tilsidst blev kjed af hele Reisen. I Mets maatte vi have nye Pas, løbe paa Poletiet og beskues. - Vi vare 15 inde i Vognen, 4re ovenpaa, ogsaa alt vort Reisetøi. Tænk Dem hvilken Maskine! I en lille By blev Hestene sky. Fruentimmerne skrege: "hellige Maria beed for os!" Jeg bad i mit Hjerte: "Gud lad mig enten brække Halsen, eller komme heelskindet herfra!" det skete da ogsaa. - Ved Ankomsten til Paris blev vi omringet af Poletie, der søgte Een i Vognen, men som ikke fandtes. Paris, hvor jeg ankom Fredagen den 10 Mai, gjorte et daarligt Indtryk paa mig, behagede mig slet ikke! den første Nat jeg var der fik vi det frygteligste Tordenveir jeg endnu har oplevet. Nu har jeg været 2 Dage her, og seer / Paris med ganske andre Øine! det er en By! jo,jo, den vilde behage Dem, thi den er noget herligt i selv, det er en sand Verden. Kjøbenhavn tager sig ud som en Vaagestue ved Siden af en Parlaments Sal. - I Aftes var jeg i Tivoli; En Skov oplyst paa det brillanteste, propfuld af Mennesker og dog en Orden, en Rolighed, som ikke findes hos os. - Men nu meer næste Gang! glæd mig snart med et Brev, send det gjennem Legationen, da koster det intet, saaledes pleier man, hils alle Deres Børn, Dine ikke at forglemme. Frederik [vilde rettet til:] vil elske Paris, Ludvig være Lykkelig ved Rhinen, De selv? Ikke vide hvilket der er herligst. / Min Adres[se] er: Hotel Vivienne, Rue Vivienne N° 14.

lev vel! Deres sønlig hengivne Andersen.

[Udskrift :] Velædle Fru S. Læssøe.

boendes paa Østerbroe, ligefor Peblingesøen, (i samme Gaard som Ibsen og Nachtigall.[)]

anbefales

Tekst fra: Solveig Brunholm (Læssøe 7-8)