Dato: 10. juli 1849
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

228. til Henriette Collin.

Stocholm 10 Juli 1849.

Kjære Fru Collin!

til Alle i Familien hjemme skal jeg skrive339, hver Enkelt vil have Brev, ellers hedder det at jeg ikke skriver og til en stor Familie, bliver det et stort Arbeide! var nu hver hjemme saa elskelig at give mig et eneste Brev kun, det blev mig en heel Skat men kun meget faae tænke derpaa; ja hvad der forbauser mig, i hele fire Uger, er ikke et Ord indtruffet. Døde vil jeg da ikke troe de ere, men de ligge paa Landet!–ja, af Deres Broder Christian veed jeg at de ligge ved kalkbrænderiet, den ene tæt op til den anden, »Norge« under Taget og Tjenestefolkene oven over Taget »og dog ere de glade og fornøiede!«–Broderen besøger jeg jevnlig, desuden mødes vi »på Strömparterren« hvor der drikkes Kaffe og hvor jeg seer Jørgen stirre ud over de graagrønne Vande og studere »Dalkullar«, rimeligviis for at skildre disse desbedre, i et Foredrag for Jonas og Missekatten.–Deres Broder har først forleden Dag efter meget længe at have været fri, lidt af sin Sygelighed, men Dagen efter saae jeg ham igjen paa Gaden. I Dag saae han særdeles vel ud, han fløtter nu snart ind i Gravenhorstes Værelser, da Familien der tage ud i Diurgården. Jeg havde skrevet til Deres Mand, omtrent 14 Juni, om 200 Rdlr, men jeg har ikke faaet en Skilling, ja ikke engang Brev, Deres Broder har imidlertid tilbudt mig Penge; for Øieblik­ket har jeg selv nok, men vilde jeg blive i Sverrig og nu forlade Stockholm, kom jeg dog maaskee i Forlegenhed.–Nu reiser jeg herfra paa Torsdag den 12 Juli og begiver mig til Motala hvor jeg bliver nogen Tid for at være i Ro! der er en deilig Natur, jeg har hele den interessante Søe Vettern for mig og kan gjøre Udflugter deromkring. Her i Stockholm ødelægges jeg af Indbydelser. Jeg har været budt ud til Lagerheims, Reisen var bestemt i Løverdags, men af Anstrængelse paa Dalar-Reisen og den kongelige Festlighed ved Maneuvren hvor jeg af hans Majestæt var indbudt, blev jeg ganske feber syg og maatte næsten i to Dage holde Sophaen.–Reisen i Dalarne har i høieste Grad været interessant, kun Skade at det næsten altid regnede og var en hunde Kulde, jeg var i to Frakker og Plaid; mit Brev til Ingeborg haaber jeg De har læst og altsaa faaet et Overblik af Rei­sen, seer at jeg har været nærved at brænde inde i Sæther, og at jeg har mødt Professor Flor;–ved at nævne hjemlig Bekjendte, kommer det mig i Tanke, at Deres Broder sagde mig forleden, at han havde skrevet Dem til at jeg slet ikke var seet af Bangs og Buttenschöns i Gothenborg, uden at jeg fra Deligensen340 havde stukket Hoved[et] ud; dette havde han refe­reret efter Ovennævntes Referat, men da jeg lovede »Fru Jette Collin«, at see derud, maa jeg give bedre Forklaring, noget jeg rigtignok troer at have gjort i eet af mine første Breve. De to Dage jeg var i Gøtheborg øste Reg­nen ned, men jeg var dog bestemt paa at tage ud til Buttenschöns, men om Formiddagen traf jeg hos Consul Scheels Fru Buttenschön og Kammeraaden og da sagde jeg: »jeg vilde have været ud til Dem, men da jeg nu træffer Dem her og Veiret er daarlig, tillader De jeg siger mit god Dag her og gjemmer Besøget til Tilbagereisen!«–dette syntes jeg var ganske orden­lig. At det imidlertid blev optaget saaledes, at jeg nu ikke har Lyst til at trave derud paa Hjemveien, er en anden Historie. Af Avisen i Dag seer jeg at Fru Lehmann er død, den stakkels Orla, han har vidst prøvet en tung Tid i de sidste Maaneder, seer De ham da hils ham ret hjerteligt.– Hjemme fra venter jeg nu ingen Brev før engang i Gøtheborg, jeg veed nemlig intet andet Sted at lade disse adressere til, da jeg flakker om, dog naar De eller Eduard'ndash;eller maaskee Louitten skrev, »smaa Bidrag modtages med Taknemlighed!« og dette Brev sendtes strax efter Modtagelsen af disse Linier, da gik det vel om Adressen lød til Motala, dog det gaaer nok ikke. Hils Fru Bøye fra mig og siig hende at jeg finder Sverrig saa in­tereasant at jeg et følgende Aar skal lægge Veien der gjennem Norrland og fra Hernøesand stikke over Østersund til Trondhjem og da siger jeg hende »god Dag« paa Øen i Nordhavet. Hils Deres Mand saa uendeligt varmt og kjærligt, siig at han skulde gjøre en lille Svip op til Trollhätten, det er jo saa kort og billigt, vi kunne mødes der, og han har godt af at see et Vand­fald og høre det bruse. Deres Moder, siger De at hun kan komme op og hente Sønnen hjem, naar han gaaer tilbage, hun vil have godt deraf og det er mageligt at gjøre, som Fod i Hose. Jeg tænker at være hjemme i Au­gust, skriver maaskee en Bog »Fra Trollhätta til Siljan«, hvad synes Dem om den Tittel? Meget har jeg at fortælle naar vi sees, gid De da Alle være friske og glade, Alle elskværdige, som jeg siges at være det! Og nu lev vel! hils Børnene, den kloge Louise, den raske Jonas og lille forkjælede missekatten. Fra Deres trofaste Ven

H. C. Andersen.

Vend om!

I det jeg har sluttet Brevet banker det paa Døren og Derers Broder kommer og besøger mig, han lod mig læse et Brev han nys fik fra Eduard og Dem, men ikke een Hilsen fandtes til mig! Tak skal De have.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost