Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 10. juli 1849
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 185. Fra Henriette Wulff.

Kh: d. 10 July 49.

Min kjære gode fortreffelige Andersen!

I dette Øjeblik havde jeg den Glæde at modtage Brev fra Dem fra Upsala, hvor takker jeg Dem hjertelig derfor, De er dog altid den samme trofaste gode Broder! Tak for de herlige Beskrivelser af Midsommer Aften i Leksand, af Dalelven - Upsala - det Hele! Hvilken Glæde det ogsaa havde været for Frederike Bremer at læse om sit Fædreland af Dem ­men hun er i Gaar rejst til Sverrig, til Marstrand for der at træffe sammen med sin kjære Agatina,2108 før hun begiver sig paa sin lange Rejse over Verdenshavet, thi De veed dog vel alt at hun gaaer til Nordamerika og bliver der et heelt Aar! Hun var ret elsket og paaskjønnet her, for mig var det en sand Glæde at have lært at kjende hende, en Glæde jeg længe vil have godt af; skulde De fra Gothenborg gjøre hende et Besøg i Mar­strand, da hils hende paa det kjærligste fra mig, nu seer jeg med Længsel imøde det første Brev hun skriver mig til fra New Jork som hun lovede, hun er gandske ualmindelig elskelig! - Men før jeg taler om Noget Andet, da lad mig deele med Dem den store Lykke vi har haft at vinde en fuld­stændig Sejer!2109 De veed det jo vist Alt, dog maae jeg tale med Dem derom, thi De elsker ogsaa det kjære lille Fædreland, der strider tappert for at forsvare sig. Fra Frederits veed De gjordes et Udfald, der Iykkedes i højeste Grad, vi havde gjordt henved 3000 Fanger2110 foruden en Mængde Amunition og alt deres Belejrings Skyts, de fleste af Gefions2111 Kanoner ere igjen Vore!!! Mange af vore Folk ere jo faldne da de have fægtet med en mageløs Heftighed og Mod, men de ere jo Lykkelige; at opoffre sig, at døe for Fædrelandet - hvad kan ønskes bedre! Med Guds Hjelp vil vi nu snart have Fred,2112 min kjære Andersen, og saa vender De gladere tilbage til Deres Fødeland, naar vi kan tage imod Dem med Sejrens og Fredens Palmer i Hænderne. I Gaar havde vi her nogle Timer den kjære Broder Chr,2113 der bragte nogle af Fangerne, men foer atter afsted for at hente Flere; af lutter Iver og Glæde havde han hverken spiist, drukket eller sovet i 3 Døgn, men det havde jo ingen dansk Mand der var med paa nogen Maade. Det var ret en bevægelig Dag i Gaar, thi foruden at vi endnu vare rørte over Lykken der var kommet til Danmark, maatte vi jo sige Farvel til den kjære Frederike Bremer; Chr foer jo ogsaa afsted igjen, og the most amiable antiquary rejste nord paa Sjælland for længere Tid, i en Udgravnings og antiquarisk Udflugt. Skjøndt det er længere Tid siden jeg modtog Deres kjære første Brev, hvorfor min Tak i et Brev ligger for længe siden i Stokholm, og altsaa vil være i Deres Hænder nu, har jeg dog hørt fra Dem gjennem Oehlenschlæger, der har haft Brev fra Beskov, der talede ret meget om Dem, og fortalte hvor De var forgudet

i Stok­holm,2114 og hvilken Glæde det var for ham at være med Dem! Dronning Josephine har ogsaa skrevet meget om Dem til Dronning Caroline Amalie, om hvor elskelig De var, hvorledes De havde læst for dem, og bragt dem paa eengang baade til at lee og græde! Dette Sidste har Enkedron­ningen sagt til Frederike Bremer. - Nu venter de ude paa Fasangaarden at Beskov med Frue skal komme der,2115 har de sagt noget til Dem derom? Maaske kommer De sammen. De spørger om »Livet i Norden«2116 er ud­kommet - nej. Intetsteds, men fra Sverrig troer jeg hun vil udgive Noget; saavidt jeg forstod hende, vilde hun lade det trykke nu

i Gothenborg, og selv besørge det før hun drog videre. Jerichau er her allerede siden en Maaned, er bleven Medlem af Academiet, og hans receptions Arbejde er Adam og Eva efter Syndefaldet. Adam finder jeg gandske fuldkommen, derimod synes mig der er meget at indvende mod Eva baade fra Formens Side og Udtrykkets. De komme her meget og er et elskværdigt Kunstner­par. Jeg gaaer maaske ud til dem i Eftermiddag, da bringer jeg Deres friske Hilsen. Reitzel skal jeg skjende dygtig paa for min egen private Fornøjelses Skyld. De taler om at det har været fugtigt og koldt i Sver­rig - jeg kan sige som Chilian: ligesaa hos os!2117 Ja frygteligt har det været med Storm og Regnskylle - Kulde og endogsaa Nattefrost, men paa eengang smiler vor Herre til os, det er siden en Uge varmt, Soelskin og Blomsterduft, ja Roserne blomstre her i Haven skjønnere end nogen­sinde, her hjemme vedblive vi vores stille idylliske Liv, høre kun lidet til Verdens Vrøvl og Tummel. Jeg lever meest for at skrive til mine Vikinge­brødre, iaar har det været sjeldnere til min Digter-Broder. Forleden Dag fik jeg saa stor Længsel efter at skrive Dem til, at jeg sagde til Frederike B: at jeg vilde simpelhen addressere mit Brev til Fahlun, saa loe hun og sagde saa inderligt venligt og spøgende: »lille Jette tag vare, saa falder det i Gruban!« De har nu givet mig en stor Lyst til at see Sverrig, og længe skal det heller ikke vare. Hvor dejligt maae der ikke være paa Øens Bruk i Dal-Elven, dog staaer Stokholm og Upsala mig som det Første. Men kjære gode Andersen naar De nu ret har glædet Dem over Natur og Mennesker i Sverrig, da skal De ogsaa glæde Dem over os2118 i det kjære gamle Fædreland, De maae ikke sige at De tænker med en underlig Sorg paa at vende hjem, De veed ikke engang hvor meget De er elsket i Deres eget Land af saa Mange Mange - ja af Alle dem der er noget ved at blive holdt af og paaskjønnet! Det veed Gud, something is rotten in Denmark,2119 very rotten , men hvor er det ikke det, naar man rigtig seer til Bunds! Det lader dog til paa Deres Brev, som om vi snart kunde haabe at see Dem hjem igjen; skriver De mig et Par Ord fra Gothenborg at vi kan vide hvad Dag og Time vi atter skal omfavne Dem. Jeg tænkte meget paa Oscar d 4, havde jeg vist at De

var i hans Nærhed, havde det været mig en dobbelt Fest! Nu Levvel! Velkommen til Hjemmets Grændse!

Alle Mine hilse Dem kjærligst!

Deres søsterlig troe hengivne Jette.

13. Juli forlod H. C. Andersen Stockholm, tog Kanalrejsen til Göteborg med Ophold paa Bjärka-Säby, i Motala, Vadstena, paa Hönsäter og Blomberg ved Kinnekulle; natten til 3. August kom han til Venersborg.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost