Dato: 3. august 1849
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Wennersborg 3 Aug 1849.

Min kjære søsterlige Veninde!

Jeg er nu i Vennersborg og herfra, i det jeg sender et Par Ord til Otto Møller, om at arangere lidt hjemme til min Ankomst, følger dette lille Brev til Dem. I 7 Uger har jeg ikke hørt fra Kjøbenhavn, Ingen have skrevet mig til; nu vil jeg troe at der dog i Götheborg vente mig nogle Breve. - Hele Reisen fra Stockholm og hertil har været Fest paa Fest, nei man gjør mig ganske lille bitte ved saa megen Hyldest. De kan ikke troe hvor kjendte mine Skrifter ere i Sverrige, heelt op i Landet og rundt om. Hvor jeg dog er forunderlig beskyttet af vor Herre! - Men det var om Reisen De skulde høre. Beskov og hans Frue fulgte mig ombord, de vare saa velsignede og gode den hele Tid og vi kom ret til at forstaae hinanden. Ombord viiste man mig saa uendelig megen Opmærksomhed Alle, og da jeg kom til Berg, tæt ved Roxen for at naae Motala, standse­des jeg af Componisten Josephson der med Vogn var afsendt fra den gamle Grev Saltza for at bortføre mig til hans Gods, det lod jeg mig da gjerne og tilbragte, i en smuk Egn, sex behagelige Dage hos venlige Men­nesker. Grev Saltza er en høist original Characteer, Aandeseer, Skribent, een af de ældste Adelsmænd fra Carl den Stores Tid, høist kuriøs, men saa god og ædel, jeg skal bringe Dem mange underlige Historier. - Der kom paa hans Navnedag Bekræftelsen om Seiren ved Fredericia og den Gamle udbragte, begeistret en Skaal for Danmark! ja De kan ikke tro hvilken Jubel der gik gjennem Sverrig ved Rygtet om Seiren!!! De Svenske elske os høiere end i Almindelighed de Danske endnu dem; vi kjende ikke og forstaae deres dybe Gemyt. - Da jeg reiste gjennem Lindkjöbping var jeg indbudt til at stige af hos en Professor Omann, her var nogle Venner samlede og tre smukke Sange, til Danmark, til Danebrog og til H. C. Andersen bleve afsjungne; ved Sangen for Danmark stod pludselig en deilig Regnbue over Haven, dette, Skaalerne, Sangene, afficerede mig uendelig, saa Taarene styrtede mig ud af Øinene, jeg takkede saa godt jeg kunde og nu blev en Mindeskaal udbragt for de Faldne ved Frede­ricia. - I Motala var jeg to Dage og ligesaalænge i Wadstena, een af de Byer i Sverrig, som meest har interesseret mig; ogsaa her var et stort Fest­maaltid for mig, men hvad som meest rørte mig, var det: jeg kom tilbage til et lille Vertshus næsten en halv Dansk Miil fra Motala og var tidlig gaaet til Sengs for at være oppe om Morgenen Klokken 4 da Dampskibet skulde komme, jeg faldt strax isøvn med vaagnede ved Sang, jeg sprang op; en Deel Mennesker stod i Regnveir dernede og sang mod mine Vin­duer, jeg begreb ikke at det kunde gjælde mig, de blev ved og jeg spurgte een af Tjenestefolkene, hvem man sang for. Det var for mig, det var Arbeiderne oppe fra Motala Fabrik; der vidste jeg var her og som vilde hædre mig; jeg følte mig ganske ydmyg glad! o man begriber ikke denne Følelse hos mig! hvor de lidt kjende mig, som sige jeg er forfængelig, men det er jo ogsaa kun i mit Fædreland det siges og der elskes og kjendes jeg kun af nogle Enkelte. Ved Vasbakken forlod jeg Canalen og gik til Kinnakulle hvor jeg var i to Dage hos gamle Grev Hamilton og ligesaa længe hos Sønnen der er gift med Geiers Datter! nei, hvor hun ligner Jenny Lind og synger - næsten, som Jenny Lind; idetmindste sin Faders Sange. - Der fra kom jeg igaar, med de deiligste Blomster; paa Damp skibet blev min Skaal drukket af Pasagererne og nu sidder jeg Gud skee lov lidt i Ro i Wennersborg for at gaae til Trollhätta og leve eensom nogle Dage; saa gaaer det mod Götheborg, maaskee til Marstrand og da - til Danmark, Gud veed hvad tunge Skyer der gaae op, men et Par milde Ansigter vil jeg see! - Hils nu Deres Søster og hendes Sønner, send tusinde Hilsener til Brødrene og glem ikke Deres egen i fremmede Lande over­vurderede

Broder.

E. S.

Fra Dickens fik jeg Brev i Motala. - Seiren ved Fredericia opfyldte mig med uendelig Glæde! men kun af Aviserne hørte jeg om den - Ingen hjemme huskede mig i deres Glæde! ­

[Udskrift]

Til Frøken Henriette Wulff

Ny Kongensgade i Kjøbenhavn.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus