Dato: 8. august 1849
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 187. Fra Henriette Wulff.

Kh: d 8 August 49.

Efter længe at have ønsket og haabet at høre Noget fra Dem, kjære Andersen, havde jeg den store Glæde at faae et lille Brev fra Dem i Gaar fra Wennersborg af 3d August, og jeg iler nu for om muligt ved at sende disse Linier afsted, de kunne træffe Dem endnu i Sverrigs Land, og sige Dem hvor umaadelig glad jeg er over Alt hvad De skriver, over som De er holdt af hos de gode kjære Svenskere, skjøndt jeg vidste det jo forud, hvorledes det vilde gaae!! Og det er jo alt saa naturligt og i sin Orden! men det rører mig at De altid er saa taknemlig for den Hyldest der med Ret tilkommer Dem; dog det ligger jo i den ædle barnlige, i Sandhed saa beskedne og ydmyge Sjæl, der gjør Dem saa elskelig for hver der til Bunds kjender Dem. Hvor De dog er uhyre god og kjærligt stemt mod Alle Mennesker; ja De er rigtignok gandske ualmindelig fortreffelig, tilgiv at jeg egentlig saaledes siger Dem det lige ud, men for det første er det ikke første Gang, jeg har jo Lov at tale søsterligt og aabent, og under­tiden naar jeg ret tænker mig ind i Deres Characteer bliver jeg lidt, ­eller rettere, meget begjejstret for Dem; Det gjør mig selv saa godt at turde udtale mig, naar jeg ret beundre og holder af, og derfor er der Enkelte, rigtignok kun meget Enkelte, der maae have lidt Taalmodighed med mig i den Retning! - At jeg ikke har skrevet Dem til siden Fredericia Slaget, kjære Ven, ligger jo i, at jeg ikke vidste, hvorhen sende Brevet, De er jo bleven bortført fra den eene gamle Ridderborg til den Anden, saa De ikke var mulig at udfinde for en stakkels indesluttet forkjedet Kjøben­havner; ja her er utaaleligere end sædvanlig, Folk ere mere philistrøse, materielle, smaabitte end nogensinde, enfin - de kjede mig, entre nous!

De første Dage efter Sejren ved Frederits vare Folk lidt gemytlige, men det gik strax over, saa foer den critiske Aand i dem som altid. - At De følte den største Glæde ved de Tappres Sejer er jeg vis paa, jeg tænkte idelig paa Dem, og havde ret Trang til at tale med Dem derom, men hvorledes? saa blev det ved de stadige daglige Tanker, og at De Gudske­lov nu hellere vilde vende hjem naar her var fredeligt og stille. Ja nu er Forstaaelsen mellem Danske og Preusere især, intimt, maa det blodt være ærlig meent og vare ved. Blokaden2135 er hævet for de tydske Havne, kun de Holstenske paa Østkysten ere endnu bloquerede. I disse Dage vente vi nu Broder Peter hjem med sin Geiser,2136 han laae ved Elben. Christian den kjære Sjæl, har dygtig tumlet sig med sin Ægir i Sommer, og er bestandig paa Farten, enkelte korte Besøg har han gjordt her, sidst for at reparere lidt paa sit Maskineri,2137 han omfavner Dem altid kjærligt broderligt! Han er i et Perle-humeur, som Han selv kalder det. Syster Ida og Børnene mindes Dem som altid med det hjerteligste Sindelag, og Alle Alle glæde vi os usigeligt til atter at gjensee Dem. De to store Drenge2138 ere i Ferien paa Fodrejser og more dem kosteligt. Har De ellers hørt noget af det Nye her passerer i Kjøbh:? Den nys udvalgde Theaterdirecteur Heiberg,2139 er De fornøjet med det? Man siger Arnesen2140 skal være hans Assistent, eller Gud veed hvad Tittel det er han skal føre. Fra Hr Bournonville skal jeg meget hilse, han var her just i Gaar, og spurgde meget ivrigen om Deres Komme her til Byen, da han tillige med nogle Andre, have foranstaltet et Marked i det store, til Fordeel for de nødlidende Jyder.2141 Det skal holdes i Rosenborg Have og vare i tre Dage, jeg troer d 16, 17 og 18, det var meget heldigt at De er her til den Fest, jeg mener da for Markedes Skyld, og det meente Bournonville - for at forevige det ved engang at beskrive det, det skal blive noget: never seen before! - Brev fra Dickens har De faaet, hvor dejligt, maae jeg ikke nok see det og glæde mig som sædvanlig over det! Skulde De see den kjære gode Frederike Bremer, da kys hende fra mig, jeg holder uendelig meget af hende, og jeg troer ogsaa hun er mig lidt god, men det er hun da Alle, kan jeg troe. De kan slet ikke forestille Dem, hvor jeg glæder mig til at see Dem og tale med Dem, høre Dem fortælle, og komme til at holde endnu meer af de Svendske end jeg gjør! Otto M, der i Gaar bogsta­velig var i syvende Himmel af Glæde og Smigrelse over at De havde skrevet og over Deres Komme hertil, træder just nu ind ad Døren og beder mig sige Hr Andersen: At Deres Værelser2142 er til Deres disposition og skulle være i fuldkommen Orden for at modtage Dem, den bestemte Dag, og O: M: være paa Toldboden for at modtage Dem. -­

Og nu Levvel kjæreste Andersen! Nok engang Tak for hvert venligt Ord De har skrevet, og vær ret hjertelig velkommen saa nær Hjemmet; snart have vi Dem igjen, og blandt de gladeste Venner ved at see Dem, veed De er Deres uforandrede søsterlige Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost