Du har søgt på: *opmuntr*

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 4. maj 1833
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 17. Fra Henriette Wulff.

Søe-Cadet-Academiet d 4 Maj 1833.

Med hvilken Glæde jeg modtog Deres Linier fra Lubeck, kjæreste Andersen! lader sig neppe beskrive, da jeg siden De forlod os ret har savnet og længtes efter Dem; jeg takker Dem paa det hjerteligste derfor. En Ting ligger mig svært paa Hjertet, det er at jeg skrev Dem det dumme bedrøvelige Brev til, som De fik paa Dampbaaden; jeg beder Dem ret om Forladelse derfor, og skal aldrig mere saaledes lade min Sindsstemning faae comandoen fra mig; det har ret gjordt mig saa inderlig ondt, at have foraarsaget Dem nogle mørke Øjeblikke, og just i den Stund, hvor De snarere trængte til Opmuntring. Men nu ikke mere herom.

Velkommen til Paris! I Europas prægtige Hovedstad. Hvad Indtryk har den gjordt paa Dem? Dette og hundrede andre Spørgsmaal har jeg til Dem. -

Naturligviis har jeg i Tankerne daglig rejst med Dem, og saa levende forestillet mig Deres Glæde over alt Skjøndt, Deres Iilen for at komme videre, Lysten til at see alt Mærkværdigt paa Deres Vej, at jeg synes ordentlig undertiden at see Dem færdes ude i den store vide Verden. Især naar jeg i Skumringen sidder ved Kakkelovnen og Intet forstyrrer mig, er min Phantasie i levende Arbejde med at udmale mig mine Brødres Vandringer i fjerne Egne, og der staaer da ofte dejlige levende Billeder for mig; meget derfor maae jeg vel takke den Broder der er Digter, der har vagt saa mangen skjøn Tanke hos mig, og som jeg derfor med Taknemlighed følger overalt! - Hvad synes De om Rhinen? den var vel neppe med grønne Bredder endnu. Var De paa nogle af Ridder?Borgene ved den? Ak hvor mange dejlige Ting har De ikke allerede seet i den korte Tid, og det allerbedste er at: » voir, c'est savoir!«. Nu maae jeg jo nok komme med Frandsk, nu De er allerede en halv Franskmand. Den Dag De var rejst, havde jeg en 2 Timers lang conversation med Prof. Thiele,184 og hvem der var Gjenstanden for den, gjetter De strax! At det var mig en stor Glæde, behøver jeg ikke at sige Dem, da De veed hvor meget vi stemme overeens i det Punkt; jeg mener Thiele og jeg. Saaledes har jeg flere Gange været meget heldig, med at see Deres Venner; hos Ingeborg185 var jeg i Gaar, der blev meget glad ved at høre fra Dem, hendes Broder186 havde Intet fortalt hende. Børnene187 talte Alle om Dem, og Deres lille Yndling188 var meget elskværdig, og bad ret yndigt om at hilse Andersen fra ham. Deres kjære Ludvig Møller189 har jeg seet flere Gange paa Udstillingen,190 og kan aldrig lade være at tænke paa Dem ved at see ham; en nydelig lille Frøken Snell191 talte jeg med der i Gaar, naturligviis om Dem. Saaledes seer De at det ikke hjelper De drager saa langt bort, De sværmer dog omkring her hjemme, om ikke anderledes, saa dog i Deres Venners Tanker og Tale! - I Aften læser Oehlenschlæger en nye Tragedie192 for os, kan det more Dem, siger jeg lidt om den en andengang; den foregaaer i Dronning Margarethes Tid. A propos vi tale om Dronninger; Deres paa sexten Aar193 lader sig see i Morgen Aften, Søndag, uden Abonnement; de stakkels Dandske i Paris, vil falde igjennem bagefter, men de ere saa klodsede saa det er gandske i sin Orden. - Hvorledes skal jeg kunde ret varmt bringe alle de Hilsner til Dem, som man har paalagt mig; fra Moder og Fader, der saa ofte tale om Dem, fra Ida og Koch, fra Weyse, fra min kjære Joseph,194 som jeg fik Brev fra i Gaar; han føler sig temmelig tilfreds; men længes efter os og sit andet Fædreland; de venligste Hilsner beder han Dem bragt. Moder siger det var slet ikke net af Dem, ingen notize at tage af os paa Lange Linie den Dag De sejlte bort; vi nikkede, vi flagrede, vi rendte med Dampbaaden til den yderste Pynt: men nej - ikke et Blik kunde vi opnaae, De var aldeles hende i Bedrøvelse og Beskuelse af de mange unge Veninder,195 at De aldeles ikke ændsede de Gamle; det skal jeg ellers udbede os en anden gang. Hören Sie! Havde jeg nu nikket Hovedet af mig og det til ingen Nytte, hvad skulde jeg saa have haft at nikke med til Dem, naar De kommer hjem? dog stop nu med Narrestreger og Alvor ogsaa. Jeg seer med den største Længsel Brev fra Dem imøde, og bliv ikke utaalmodig om De i Førstningen skulde faae for Mange fra mig. Hils Wilhelm Dinesen196 og Castenschiold. - Moer Dem guddommeligt; see paa Notre Dame for mig med, jeg har en passion for den gamle Kirke,197 see paa Victor Hugo paa Alt dejligt og Fortreffeligt, og deel saa lidt med mig, der sidder fangen i et Buur. - Levvel kjære bedste Ego , som De har Ret til at være; men tænk dog engang imellem paa Anden og Tredie, hvoriblandt, der bestemt Ingen er Dem mere hengiven end Deres Sødsterlige

Jette .

[Udskrift] Til ST

Herr Cand: phil: H: C: Andersen i Paris.

Anbefales.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost