Dato: 12. september 1849
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Glorup i Fyen den 12 Sept 1849.

Min kjære søsterlige Veninde!

ja, det er Dem Brevet er til, Broderen vil tilgive at jeg satte Udskriften til ham, men jeg syntes det var saa underligt at adressere Brev til en Dame, paa et Krigsskib, maaskee af mig altfor betænksomt, og saa skrev jeg hans

Navn uden paa. - Er De nu virkelig ved Flensborg, eller kommer min Brevdue op til Aarhuus eller om til Kjøbenhavn for at finde Dem? Nu, hvor det er, god Dag, hjerteligt god Dag! De har det vel fortræffeligt hos den kjære Broder og ude i frisk Luft ved aaben Søe, men De har dog ogsaa tabt noget ved ikke at blive i Kjøbenhavn og see Soldaternes Mod­tagelse,2145 den første Dag, det var særdeles smukt. - Alle Huse vare pyn­tede med Guirlander og Krandse, Danebrogs Flag vaiede fra alle Sider og hen over Gaderne; smukke Skjolde af Georginer, vare opstillede, »Vel­kommen« lød det fra de i Bogstaver sammenstillede Blomster og fra alle Læber; med Løv i Hatten og Blomsterkoste i Geværpiben kom Soldaterne, med Kjæreste, Moder og Søster under Armen, Laugene gik med Faner, Snedkerne havde deres af Høvlspaaner, Sangforeningerne med Faner og Sange fulgte. Jeg stod hos Gade i et Vindue lige ud for Tribunen paa gammel Torv; under os saae jeg i Trængselen en saaret Soldat, som mang­lede høiere Haand, jeg kastede en Bouquet ned til ham og han stak den ind i den saarede Arm, det rørte mig og jeg bad Gade om han ikke maatte faae min Plads i Vinduet, og saa løb jeg ned til Karlen, fik ham gjennem Trængselen op2146 og stillet paa Stolen mellem Damerne, dette fornøiede mig meest ved hele Festen, thi derved havde jeg selv lidt Virksomhed, men om Aftenen da jeg kom i en Familie, sagde en Herre, »hvad gik der af Dem i Dag, De kastede jo Blomster ned mellem Folk under Vinduet. De sagde ovre paa Tribunen, hvor det er flaut af Andersen!« see saaledes blev jeg ogsaa her bedømt af mine kjøbenhavnske Landsmænd, det ærgrede mig, saa at jeg slet intet opskrev om Festen, noget jeg vilde have gjort, men jeg var gal i Hovedet. Mandagaften2147 var jeg inde i Casino hvor Soldaterne og Matroserne, tilsammen 1500, havde fri Comedie, der blev sjunget »den tappre Landsoldat«, og »Holmens faste Stok«, raabt Hurra og jublet, det var ganske gemytligt; derfra gik jeg paa Posthuset og kjørte til Jernbanen, hvor jeg, Klokken 10 om Aftenen overraskedes ved et Besøg af Deres Søster og hendes Mand, de vare begge to saa uendelig venlige og elskværdige, saa at jeg i godt Humeur fløi til Roeskilde. Nu er jeg da paa Glorup og herfra flyver min Brevdue, med Haandtryk og Hilsen til Dem og den kjære Broder Christian, jeg bliver i Fyen til den 25de2148 omtrent, saa maa jeg til det ubehagelige Kjøbenhavn for at ærgre mig rimeligviis; seer De paa Deres Reise fælles Bekjendter da hils ogsaa fra mig. Frøken Bræmer kom i Mandags2149 til Kjøbenhavn og ventede at gaae allerede i Tirsdags med Hellen Mac Gregor til London og derfra til Amerika; Beskovs reiste samme Dag ad Stockholm til. - Og nu lev vel! megen Solskin og deilig Eftersommer, saa faaer jeg lidt med.

Deres broderlige Ven H. C. Andersen

Tekst fra: H. C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling