Dato: 12. maj 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

54. Til E. Collin.

Paris den 12 Mai (Søndag) [1833]

Min Adresse i Paris er: Hôtel Vivienne, Rüe Vivienne No. 14.

Kjære, kjære Eduard!

Nu er jeg da i Ro, Gud skee Lov! Nu kan jeg igjen tale med dem hjemme. Thi medens jeg skriver her i mit nye Hjem, er det virkeligt som jeg sad endnu i store Kongens Gade og kun nogle Huse laae imellem os. Om Reisen her til vil De kunne læse i det her indlagte Brev til Deres Søster Louise. Mit Brev fra Hamborg har De dog faaet? Dette Brev er kun et Slags Underretning om mit oconomiske Liv. – I Hamborg tog jeg 200 U Banko op det udgjorte med mine 33 Species jeg fik i Kjøbenhavn 100 Species; og var den Sum jeg nødvendigviis maatte have med i rede Penge, men ikke give ud; 70 Species havde jeg beregnet til Touren herhid, der­som jeg skulde komme ud af det med 400 om Aaret. – Det er utroeligt hvormange Udgifter man har paa saadan en Reise. Jeg blev flere Gange bange for at de 100 Species vilde gaae til Paris, og var ordenlig i Frygt83 for at komme i Forlegenhed; paa Grund her aflod jeg et Par Gange være at spise til Middag og ilede med Reisen saa meget som mueligt, skjøndt det var saare trættende. Imidlertid fik jeg Alt at see, seilede og spadserede paa Rhinen, var omkring i Comedie og i Haver. – Fra Maiens vovede jeg [saa] at reise i een Tour lige til Paris, og da jeg i Fredags Midd[ag kom]84 her og talte mine Penge havde jeg endnu Frederiksdorer; altsaa omtrent en 32 Species af mine 100 Species. Mine andre Landsmænd sige at det er fortræffeligt reist, ret som en øvet Reisende. Men jeg har ogsaa været i den største Angest for de kjedsommelige Penge, Frygt for Mangel paa dem, thi jeg indseer altfor godt at 400 det første Aar, er saare lidt. Jeg har næsten slet ikke kunne glæde mig endnu af Urolighed for ikke at komme ud af det. Der ere Udgifter man aldrig tænker paa! Nu Penge, skal man over en Broe; saa Penge for at klistre et Tegn paa Kufferten, de utroelige Drikke­penge man skal give85 Conducteuren, Bærebudet etc. etc. etc. – Imidlertid har jeg jo skildt mig godt ved min Reise her til. Ikke sandt? Kjære Ven! Jeg kan ellers ikke andet end rose mig selv, der hører bestemt Forstand til at reise (slet ikke Poesie) jeg har ordentligt maatte have Tankerne samlet og Gudskee Lov ikke glemt det aller mindste Stykke paa den hele Reise. Passet paa min Kuffert og Sac de nuit ved hver Ompakning, havde Øie paa Creditiv, Pas og Penge; tidt naar jeg blundede i Vognen drømte jeg altid at eet af disse vare borte og foer da med bankende Hjerte op. – Det er ellers en uroelig Tid. Der forestaaer vist store Ting i Tydskland. De mindre Lande der ere gyseligt undertrykte og forarmede. Jeg frygter det bryder løst. Frankerig troer jeg bliver roligt. I Paris har Folk nok at be­stille. Arbeiderne fortjene godt og det er et lystigt Folk. – Strax da jeg kom maatte jeg fløtte ind i Hotel de Lille og der for 24 Timer, i et Værelse, som Deres Søsters, give, Spisning iberegnet 11 Frank og 25 Sous det var Over 2 Species, desuden 2 Frank i Drikkepenge, det var Taxt og for at bære mit Tøi 1 Frank. – Igaar opsøgte jeg imidlertid [nogle] danske Lands­mænd, de raadede mig at leie Feddersens Værelse i Hotel Vivienne, og [sted] deres Prutten og Veltalenhed, (de lovede der kom snart en Ladning Danske) fik [jeg] det for 30 Frank om Maaneden (omtrent 6 Species) det skal være særdeles billigt, især da det ligger tæt ved Palais royal. Om Maa­neden maa jeg kun af 400 Species give omtrent 28 ud, skal de 400 Sp: vare i selv kun 11 Maaneder. Jeg har nu indrettet det paa det Bedste, men kjære Ven, hør blot en løs Overregning. 30 Frank for Logie og Opvartning maa­nedlig 2 Frank hver Middag, og saa spiser jeg i Byen. Hver Morgen gaaer jeg ud for at drikke min Kop Kaffe og faaer den, paa det billigste Sted for 1/2 Frank og et Par Sous. Frokost og Aftensmad vil jeg kun sætte daglig til 1 Frank; men nu Vadsk? Skuespil. Thi der maa jeg hen, og det er dyrt i Operaen. Nu skal jeg have mig en Parleur, som jeg slet ikke faaer ringere en 2 Frank Timen, desuden er der jo saa meget Klatterie; regn nu sam­men, og overtyd Dem om min uhyre Oconomie og at jeg nok kan være lidt uroeligt! En ny Hat har jeg maatte kjøbe mig den kostede her 25 Frank, det kunne ikke hjælpe jeg tog en silke, de koste kun 16. – I dette Øieblik har jeg endnu 6 Frederiksdorer, det er 120 Frank; desuden, (de Penge iberegnet, jeg faaer fra Reitzel (33 Species)) endnu 300 Species, og har saa gjort Reisen og været omtrent 3 Uger borte. – Tro mig ellers kjære Ven! at jeg ret føler min Lykke, er i Hjertet taknemlig derfor; den maa bringe gode Frugter! jeg vil og maa gjøre alt for at blive 2 Aar borte, see at blive nogle Maaneder paa Hjemreisen i Tydskland og der at lære at skrive Sproget, koster det lidt meer end jeg har, bliver der vel Udvei! Hils Deres Fader og dem alle sammen. Deres Jette skal faae Brev. Skriv med Legationen, det koster intet! O der var endnu saa meget! Lev vel min bedste, kjæreste Ven!

Andersen.

[I Margen: ] Send mig med Seemann eller Schwartsen et Exemplar af mine Digte og min italienske Grammatik!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost