Dato: 14. maj 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Ludwig Müller
Sprog: dansk.

Paris den 14. Mai 1833.

Her er jeg da! Gid Du var her med, min kjære, gode Ludvig; det er en By, Paris! Berlin, Hamburg og Kjøbenhavn tilsammen falde alle igjennem. Nu har jeg kun været her i fem Dage; men jeg føler mig allerede halv hjemme og kan godt finde omkring. – Men Du maa høre lidt om Reisen fra Hamburg! Den gik i Galop; i samme Trav vil jeg fortælle; følg smukt med mig! Det øste Vande ned, lige til vi naaede Hanover; her var La Grippe og hundekoldt, dog besøgte jeg Obelisken og Leibnitz’s Monument. Paa Heden mødte vi hele Flokke af udvandrende Koner med Børn paa Ryggen, hele Familier der gik til Amerika. Vi saae en Vogn fuld af unge Piger, der sad to Jødinder og græd og loe, idet de sagde Farvel til Hjemmet og en gammel Jøde. – Endnu i Kassel var intet grønt; dog spadserede jeg omkring paa Wilhelmshöhe, hvor Vandet, som en oplært Hund maa gjøre Kunster, springe og dandse. – Først da vi nærmede os Frankfurt, bleve Træerne grønne, det var fuldkomment Sommer. Det er en interessant hyggelig By. Den havde Noget, jeg veed ei hvad, der ret tiltalte mit poetiske Hjerte. Med Courlænder travede jeg om og var saaledes i Jødegaden, hvor den rige Baron Rothschilds Moder boer mellem alle Jøderne, eftersom hun af from Overtroe ikke vil forlade det Huus, hvor hendes Sønner have samlet deres Rigdomme, da hun saa frygter, at Lykken vil forlade dem. Baronen har en smagfuld Have udenfor Byen; den oplyses med Gas, og Boligen selv er ganske i østerlandsk Stiil. Jeg besøgte Komponisten Aloys Schmitt, der bad mig skrive sig en Operatext, jeg undskyldte mig da med min Mangel paa Kundskab til det tydske Sprog; han sagde da, at han vilde vente, ja, var endog tilfreds med blot et Udkast som en Anden da kunde suplere. Det var ham om at gjøre at faae et Sujet af et ungt, flammende Gemyt, han skrev mig nogen Musik af sin nyeste Opera i min Stambog; jeg har ogsaa faaet lignende af den berømte Spohr i Kassel. – Løverdagn den 4de Mai tog jeg til Mainz; Veien her til var besat med ridende Soldater, Baal opreist, der kunde tændes ved den mindste Bevægelse i Frankfurt, hvor Gemytterne syntes spændte. – Søndagmorgen begyndte jeg Rhintouren. Veiret var saa smukt, Himlen langt mere blaa end jeg er [overstr: vandt] vant til at see den, dog fraperede Egnen mig slet ikke; jeg havde ventet noget mere. Bjergene ere ikke høie, og Viinrankerne stode uden Blade; men Rhinstrømmen selv er stolt og bred, og langs med den hænge de gamle Borgruiner som interessante Portraiter af en uddød Slægt, og de saae mig ret [overstr: sommig] saa alvorlig veemodig ind i Sjælen, at jeg selv blev lidt underlig derved. Den hele Tour staaer mig nu som et Eventyr, en broget Drøm om gamle Tider, jeg har oplevet. Reisen videre til Paris flyttede mig ellers snart ind i Virkeligheden; der var saa meget Vrøvl med vore Pas, saa mange Undersøgelser og Beskuelser, / at jeg nær var bleven kjed af den hele Reise. Kufferterne bleve aabnede en 6 Gange, og Politiet omringede os i hver By. – Frankrig har ellers megen Liighed med Danmark, kun var Jordbunden saa bandsat fuld af Kridt, især i Champagne; her drak vi da Champagner for omtrent 1 Rdl dansk Flasken; dog gad jeg ikke boe her, selv om man fik Vinen frit. Vi vare 15 inde i Vognen og 3 eller 4 ovenpaa, desuden alt vort Tøi! Tænk Dig, hvilken Maskine! I en [overstr: by] lille fransk By blev om Natten Hestene gale, sparekde og beed hinanden, i det de hvine afskyeligt. Damerne raabte: "Hellige Maria beed for os!" Jeg bad ganske sagte: "Herre Gud, lad mig brække Halsen, skal en Ulykke skee!" Hestene løbe nu, men bleve snart standsede og da ret pryglede, som jeg undte dem! Metz er en imponerende stor By; den lignede meget Hamburg. Verdun saa jeg derimod med Søvn i Øinene, saa jeg ikke kan sige Andet, end at vi Alle kom ind i et stort Kjøkken, hvor vi paa Fransk drak Mælk med en Taar Kaffe i, hvilket kaldes Kaffe. Fredagen den 10. kom vi til Paris, syltede i Støv og kogt af Hede. Ved Barrieren bleve vi omringede af Politie; man søgte Een i Vognen, som dog ikke fandtes. Paris kunde man ellers intet see af, for Støv, før man var inde i den; den gjorte et saare ubehageligt Indtryk paa mig: snævre Gader og Huse kastede mellem hinanden; jeg var i to Hoteller, men alle Værelser vare optagne; endelig fik jeg et lille Lukaf i Hotel de Lille, hvor der var meget dyrt, mit Vindue vendte lige ud til Theater Vaudeville; jeg gik alt til Sengs om Eftermiddagen; thi det var femte Dag, jeg havde kjørt i een Tour fra Mainz; ved Midnat vaagnede jeg ved et frygteligt Spectakkel; Alt var Lue rundt om, jeg foer op af Sengen, og nu mærkede jeg da, at det var et Tordenveir, hvis Lige jeg ikke har kjendt. Regnen skyllede ned, Folk kom fra Comedie og raabte om Vogne, disse rullede om kap med Tordenen, Lyn fulgte paa Lyn, men jeg – jeg lagde mig igjen, saa træt var jeg. – Da jeg næste Dag fik Søvnen af Øinene havde Paris et ganske andet Udseende. Jeg traf alle mine Landsmænd hos Lieutenant Dinesen; der var Theatermaleren Troels Lund, Feddersen, Sager, Søeofficerene van Dockum og Bjelke, Kandidat Jespersen og Kammerjunker Castenskjold, vi var strax paa Artillerie Musæet hvor vi saae Modeller af de Krigs Apparater der vare brugte ved Antverpens Beleiring: jeg har besøgt Komponisten Cherubini, hvem / jeg bragte noget Musik fra Weyse, og været i den herlige gamle Notre-Dame Kirke! den er imponerende stolt. Lyset falder gjennem brogede Glas-Ruder, og Søiler løfte Hvælvinger høit mod Himlen. Der var slet ingen Messe. Pariserne vil ikke betale derfor, Kirken lignede fra den Side ganske en luthersk; kun traf jeg her i Choret en Præst der læste for nogle Børn. I Aftes var jeg i den store Opera og saae "Gustave" (den svenske Gustav den 3die); det var blændende. Nu først veed jeg hvad Decorations Væsen. Du gode Gud, der skulde Du see! I tredie Act saae man Omegnen af Stokholm i Maaneskin; Maanen speilede sig i Vandet. Lette Skyer fløi hen i Luften, og man saae virkelig op i Guds blaae Himmel; der laae Snee paa hele Theater Gulvet; det var ikke Decoration, nei Virkelighed, den store, skjønne Virkelighed! Hele Huset applauderede! og nu Maskeraden i sidste Act, nei, det lader sig ikke fortælle; jeg talte 30 Lysekroner og 20 Candelabre. Der var ingen Coulisser, nei dybe Gallerier paa begge Sider, fyldte med Mennesker; der vare vist 4 a 500 Masker. Jeg havde ogsaa den sjældne Lykke at see den franske Dronning paa Comedie; hun er slet ikke smuk og meget blond. De svenske Dragter vare ellers temmelig troe, og saa var der en Dands! Ah! det gik lige ind i Hjertet.– Men nu til noget Andet! Hvorledes gaaer det med Correcturen af mine Digte? Er det Hele snart færdigt? Hils dine Forældre, Din Søster og Broder ret meget fra mig, glem ikke Frøken Snell og Tanten i Kallundborg; jeg har lovet Oehlenschlæger nogle Bidrag til Prometheus; jeg troer jeg skriver noget om Operavæsenet her, naar jeg nu faaer et Par flere at see; hils ham! – Skriv mig endelig snart til. Send gjennem Legationen, da koster det Intet. Siig mig dog naar Otto kommer; jeg vil da være hans Cicerone, og kan maaskee ogsaa i det Oeconomiske, være ham til Nytte. Reisen her til, i 3 Uger, har med Alt kostet omtrent 70 Specier; det skal være godt reist, sige mine Landsmænd og svarer ogsaa i Udgift til min lagde Plan. Ikke et Stykke har jeg glemt paa den hele Reise! men jeg har ogsaa maattet have Tankerne med mig! jeg finder at jeg har baaret mig særdeles vel ad. Jeg er bestemt et fornuftigt Menneske! – Ja, det troer Du nok ikke? Men, nu lev vel, min kjære, kjære Ludvig! hvor jeg længes efter Dig! Dog har jeg slet ingen Hjemvee. Jeg synes tidt, jeg er hjemme og taler Dansk til Garconnen. Hils Ottos og Bangs fra din broderligsindende

Andersen.

NB Vil Du besørge indlagte Breve til mit gamle Logie;

[langs kanten:] Min Adresse er : Hotel Vivienne, rue Vivienne No 14.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus