H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff 14. maj 1833

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 14. maj 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Paris den 14 Mai 1833.198

Deres Brev er det første jeg har modtaget fra Danmark! O, hvor glad blev jeg ikke; vær mig altid, som nu, en trofast Søster! ved Gud i Himlen, Deres Brødre kan næppe føle varmere for Dem end jeg! Vær ikke vred paa mig, at jeg der hjemme saa tidt har plaget Dem, formeget været Hr Ego, jeg vil og skal forbedre mig. Tre Uger har jeg været fra Hjemmet, det er som tre Maaneder af mit sædvanlige Liv. - Følg mig nu paa min Flugt, den gik gesvindt men jeg har havt Øinene med mig. - I Hamborg var jeg tre Dage og hørte Mozarts Titus ; om Løverdagmorgen199 gik jeg med Dampskibet over til Haarburg hvor jeg i 13 Timer, siger og skriver 13 Timer maatte vente paa Posten. Der var ikke uden en Slave paa Gaden der sang mens han trillede sin Bør, som satte Liv i denne skrækkelige Stad. Jeg sov fem Gange til Middag den Dag. - I Regn og Kulde joge vi over Heden,200 gjennem Celle til Hanover201, hvor den halve By laae af La Grippe; skjøndt det regnede Skomagerdrenge ned, som man siger, gjorte jeg dog en Promenade til Obelisken202 og Leibnitz's Monument, det er af cararisk Marmor og meget smukt. - I Cassel203 var endnu ikke et Træ sprunget ud. Jeg løb omkring med min Fører paa Wilhemshöhe,204 men det Hele saae ud, som et Vinterpartie, hvor Sneen er feiet bort; endnu sprang Fontainerne ikke, men jeg kunde dog nok slutte mig til den brillante Efekt, Vandet maa her som en oplært Hund gjøre Kunster for Publicum, springe og dandse. - Folket selv i Hessen synes ogsaa ret lystigt at dandse ud af Riget, vi mødte en uhyre Mængde Udvandrende.205 Koner med Børn paa Ryggen, hele Familier, som gik til Amerika. Det saae bedrøveligt ud i den øde Hede-Egn. - Vi kom gjennem en Landsby, hvor der boede næsten kun Jøder; her kjørte et Læs unge Piger bort, der sad to Jødinder imellem, som loe og græd, i det de sagde Lev vel til en ækel gammel Een. - Spohr206 talede meget om Weyse og Kuhlau, skrev en lille Canon i min Stambog207 og viiste mig megen Venlighed. Endnu var det Vinter, men ved Frankfurt208 blev det pludseligt Sommer. Træerne stode grønne, Serinerne blomstrede, jeg følte mig saa livsfrisk, ønskede ret at De havde været her! ja De troer det ikke, men Frankfurt er den herligste By jeg kjender, i sin Slags ligesaa interesant, eller hvad skal jeg kalde det, som Paris. Den har mig noget, som tiltaler et poetisk Hjerte. Jødegaden209 allene er meget interessant. Jeg var i Rottschilds210 Have, der er ganske manifique og Sommerboligen opført i østerlandsk Stiil. Aloys Schmidts211 Bekjendtskab gjorte jeg, han gav mig en Romanze af sin Waleria og da han kjendte nogle af mine Digte paa Tydsk bad han mig skrive sig en Opera-Text; jeg undskyldte mig, naturligviis med min Mangel paa Øvelse i Sproget, men han sagde at han vilde vente 1/2 Aar og være tilfreds, selv med en Plan til et Stykke, han ønskede just en saadan af et ungt flammende Gemyt. - Der var ellers en underlig Spænding212 i Byen. Patroullier droge Dag og Nat gjennem Gaderne, og paa hele Veien til Mayens rede Uhlaner. Blus stode paa Høiene for at tændes ved den mindste Bevægelse i Frankfurt. - Søndagen den femte Mai begyndte jeg min Rhintour213 ned til Koblens, Dampskibet foer lystigt paa den stolte brede Strøm, mellem Viinbjergene, Ruin laae ved Ruin; det Hele syntes et levende Eventyr, men imponerede mig slet ikke. Jeg havde ventet noget mere. Det er slet ikke store Bjerge! Viinrankerne vare ogsaa nøgne, men - ja det troer De neppe - Luften var langt mere sydlig blaae end jeg har seet den hjemme. Den var ganske Ultramarin. Ved Tabel d'hôte talede jeg den første franske Tirade, der lød saa: »Donnez moi la viande!« siden - jo! jo! der skulde De høre en Fransk! jeg kan sommetider slet ikke forstaae mig selv, men de Franske sige de forstaae det godt. De har nu ogsaa mere Øvelse i Sproget. Reisen fra Mains til Paris gjorte jeg i een Tour,214 fra Mandagaften til Fredag Middag. Det var meget trættende og Solen brændte, som under Linien.215 - Med Vesitation og Undersøgelser fik det aldrig Ende. Jeg blev tilsidst kjed af den hele Reise, det er en urolig Tid til at flyve fra et Land til et andet. - Frankerige har ellers paa Veien her megen Liighed med Danmark, kun er Jordbunden saa fuld af Kridt især i Champagne, her drak jeg da Vinen paa Stedet (en Flaske koster 3 Frank); pyntelige Piger bandt Rankerne op og i Skovene sang Nattergalerne saa lystigt, at de gjorte alle elegiske Poeter til Løgnere, naar de sige at Natergalen har daarligt Humeur - Men afsted til Paris! Mets og Verdun saae ud som Kjøbenhavn, jeg kunne ganske godt lide dem i Flugten, men Paris? - - Ja her kom jeg Fredagmiddag den 10 Mai. Paris - ! den behagede mig slet ikke. Den gjorte formeligt et hæsligt Indtryk paa mig. Man saae den ikke for Støv, før man var inde i den. Husene laae kastede mellem hinanden, snevre Gader og strax en Vesit af 8 a 12 Poletiekarle, der søgte efter Een i vor Vogn, men fandt ham ikke. Jeg var i to Hoteller før jeg fik et Værelse og dette var lige for Theater Vaudeville i rue St. Thomas, Hotel de Lille. Jeg gik tidlig til Sengs, thi jeg var halv kogt, knuust og syltet i Støv (NB jeg fik da Støvet af før jeg gik til Sengs). Klokken 11, vaagnede jeg ved det frygteligste Spectakkel, alt stod i Lue rundt om. Jeg foer op! det var et Tordenveir, som jeg endnu aldrig har oplevet, Alt til Ære for min Ankomst! Folk skreeg, Vognene larmede, - men jeg - jeg lagde mig igjen, saa træt var jeg. - Næste Dag da jeg fik Søvnen af Øinene, og kom ud i Byen, - Pardonnez sancta Paris! Det er en By! en herlig, stolt By! en Verden for sig. Den behager mig! behager mig særdeles! Vi maa ret tale om den! O var De her! kom! kom! Ja, det maa De! det skal De! Kjøbenhavn tager sig ud som en Vaagestue mod Paris, der staaer ved siden som en stolt Parlaments Sal. - Jeg føler alt Blodet rulle lettere i mit Hjerte. Palais royal er ganske deilig! Det er som en aandelig høiere Potens af Børsen og Kongenshave hos os! men manifique, den elegante Verden i Søndagsklæder. Jeg har været der hver Dag og seer stedse noget nyt. Enhver Gade ligner vor Østergade med Hensyn til Vrimlen. Boutik ved Boutik og deilige kjølige Gange der om Aftenen paa det prægtigste er oplyst. Med mine Landsmænd var jeg iforgaars i Tivoli;216 der skulde De see en Ilumination! der var ogsaa et Theater, hvor der blev spillet ganske elendigt. Pariserne loe og raabte bis« hver Gang det var altfor slet, og saa klappede de, men alt ret godmodigt. Der vrimlede af Mennesker, og dog var der, uden Politie, en Orden, som ønskeligt mueligt. Vi fik ogsaa Fyrværkerie, og Damerne dandsede i det Grønne. Dinesen, van Dockum217 og jeg spillede de Uadskillelige,218 Arm i Arm snoede vi os gjennem den bølgende Vrimmel. Vi saae en levende Tyrk i sin national Dragt, jeg troede i Begyndelsen at det var en udklædt Mand. Jeg har kjøbt mig Victor Hugos Portræt for to Sous, er det ikke mageløst Kjøb. Cherubini219 besøgte jeg med Feddersen,220 han bad os bringe Weyse mange Hilsener, men det lod ikke til at han kjendte andre danske Componister end - Professor Schall.221 - Igaar var jeg i Notre Dame Kirken. Den ligger inde imellem Huse, men er dog imponerende. Indvendig er den meget lys, skjøndt Dagen falder gjennem brogede Ruder. Der var ingen Messe, Franskmændene vil ikke betale derfor, den stod mig som en Reliquie der ved gamle Sagn har større Interesse end om den endnu var Hjemmet for sin første Bestemmelse. Oppe i Choret sad en Præst og læste Religion for nogle fattige Drenge, Een sad i Skammekrogen og saae meget sønderknuust ud, medens de andre skar Ansigter og loe. Paa modsatte Side sad Pigerne, her var Præsten mere lystig! Jeg hilsede virkelig Kirken fra Dem og en gammel Marmorbisp, syntes jeg, nikkede med Hovedet. Men apropos! da vi tale om at nikke, jeg nikkede virkelig igjen til Deres Moder og Fader paa Langelinie, det undrer og bedrøver mig, de ikke saae det. - Af alle de Danske her i Byen synes jeg bedst om van Dockum, Officier de la Marine Danoise. I Aftes var jeg i Opera comique« - og saae »Le podesta« Opera af Vogel,222 en Ubetydelighed med smuk Musik, derefter Herolds sidste Værk »Le Pré aux clercs«,223 der er ganske ypperligt! Elskerinden deri udførtes af en Mdmois: Clara;224 hun lignede ganske forunderligt Deres Søster Fru Kock, jeg troede tilsidst det var hende, som gav Gjæsterolle. Her er ellers en ny Vaudeville »Le camerade de Lit«,225 der har det særegne at Hovedpersonen er den afsatte Konge af Sverrig.226 - Men der var endnu saameget at fortælle! hils Deres gode Fader og Moder, Koks og vore fælles Venner, især Ingeborg! jeg skal skrive til Eduard at Familien maa han dog lade læse mine Breve. Glæd mig snart, ret snart, med et Brev, et ret langt Brev! O det gjør mig saa lykkelig! Jeg har i Morges læst et nyt Arbeide af Heyne ,227 der er meget interessant: » Zur Geschichte der neueren schönen Literatur in Deutschland.«228 - Han ender med at »Døden vilde have taget den spanske Konge forrige Aar, men tog Göthe ,229 »Les dieux s'en vont; aber die Könige behalten wir!« Den Bog maa De faae Dem! Jeg boer nu i »Hotel Vivienne«,230 Rue Vivienne No 14, paa det selvsamme Værelse Søeoficeren Hansen, der døde i Toulon,231 boede; hans Navn staaer endnu, skrevet med Kridt paa Døren. Jeg har i Dag kjøbt mig Roser der dufte i mit Vindue. Det er brændende Sommer. - Jeg drikker ingen Thevand om Morgen eller Aften, trænger ikke til Aftensmad, den franske Natur begynder at gaae over i mig. Reisen her til i 3 Uger har kostet mig, med Alt hvad jeg har seet, omtrent 70 Species. Mine Landsmænd sige det er godt reist. Ikke et Stykke har jeg forglemt paa den hele Reise, men jeg har ogsaa maatte have Tankerne med mig. Jeg er bestemt et fornuftigt Menneske! Har De faaet mine nye Digte?232 Hvad sige Folk? »Ondt! ondt.« O, de kjedelige Mennesker! men jeg vil slet ikke ærgre mig! Verden og Livet er saa herligt! kan jeg først komme til Klarhed med mig selv og mit aandelige Jeg, saa skal der nok blive en ordenlig Poet af mig, nu flyver jeg mellem Vendome og Peer-Madsens Gang233 og kan ikke ret finde Stade. Vil De sende indlagte Brev til sin Bestemmelse! Lev nu vel! bliv frisk og glad og kom snart til Paris, til Deres broderlige Digter!

Hils Weyse meget!

[I Margeinen paa 3. Side:] Jeg har været i Operaen og seet »Gustav III«.234 Nu veed jeg hvad Decorationer er! nei det var Virkelighed, den store, skjønne Virkelighed, næste Gang derom! O gid, at alle Mennesker havde seet det!

[Udskrift]

Mademoiselle

Mademoiselle Henriette Wulff

(Søcadetacademiet)

á

Copenhague

Tekst fra: H.C. Andersens Hus