Dato: 16. december 1849
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 194. Fra Henriette Wulff.

I Gaar Aftes fik jeg en mundtlig Hilsen ved Deres Oppasser at De rejste om otte Dage paa Landet,2166 men haabede dog at see mig før , og da det er meget længe siden De var her gode Ven, forekommer det mig næsten som De var mindre venlig stemt; jeg er jo saa forvendt med at see Dem og hol­der saa meget af Dem, at den blotte Tanke gjør mig ondt, og da jeg veed at det ikke er Deres Mening at gjøre mig bedrøvet, siger jeg Dem det strax. Sandsynligviis er det en aldeles ugrundet idee, men den opstaaer saa let, hvor man sætter megen Priis paa den Paagjeldende. De er vist ikke glad selv i dette hæslige mørke Vejer, og jeg kom uvilkaarlig til at tænke paa Rückert's Ord: »Und wenn der Freund Dich kräncket, verzeih's ihm, und versteh, - es ist ihm selbst nicht wohl; sonst thät er Dir nicht weh!«2167 ­Ja hvilket ugudeligt kjedsommeligt Vejer, vi har nu haft Huus Arrest i 14 Dage, og det gaaer ventelig Dem ligesaa. Jeg har siden Onsdag ventet min egen kjære Chr: og begynder at blive lidt urolig for ham i dette evige uigjennemseelige Taage-Vejer, det er jo dobbelt slemt til Søes, men med Guds Hjelp kommer han nok igjennem,2168 og vi skal tilbringe vor Juul samlede.

Farvel kjære gode Andersen, gid alle Julens venlige Tanker og Glæder strømme ind over Dem. Seer jeg Dem ikke før De rejser i vores fjerne Krog, og muntlig kan ønske Dem Alt Godt og Herligt til Julen, da veed De, at jeg som altid indeslutter Dem i mine Bønner blandt de Kjæreste!

Uforandret søsterlig hengiven Jette.

Søndag. [16.12. 1 849]

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost