H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Edvard Collin 27. maj 1833

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 27. maj 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

55. Til E. Collin.

Paris den 27 Mai 1833.

Kjære Ven!

Et Par Ord maa jeg dog tale med Dem her i Omslaget; jeg skriver intet ordenligt Brev, da Tiden ikke tillader det, og De faaer ogsaa tidligere fra mig gjennem Legationen. Hvor jeg længes efter at høre fra Dem. Imorgen faaer jeg vidst Brev. Det er haardt gjort at De lader mig lide saalænge. Tænk! næsten over 5 Uger og intet Brev. Hvad skal jeg her fortælle Dem? Brøndsted har da hædret mig med Vesit og skaffet mig Adgang til Biblio­theket; han er den smilende Høflighed, det er med alle hans Kundskaber, dog en underlig Pros. Man kan ikke ret troe hvad han siger, for det er saa stærkt. Paa Bibliotheket86 forklarede han en Tegning over Athen, for Dine­sen og mig, Forklaringen var da paa Dansk, men strax da der kom en op­løben pariser Gadedreng, talede han Fransk blot fordi at han skulde for­staae det, hvilket fraperede mig. Han synes ellers indtagen af min Maane­der, omfavnede og kyssede mig; turde [jeg]87 kun troe derpaa! han har ellers sendt mig et smukt Digt, som jeg vil afskrive Dem:

»Hav Tak for »Maanedernes« smukke Digt,

Jeg seer at under hjemlig Himmels Bue

Kjærminder fandt den kjære Maaneds Due,

Et nordisk Amaltheahorn saa rigt.

Den flyve nu mod Romas Zona hen,

I Albas, Nemiis Speile sig at skue,

At hæve sig ved Ætnakjæmpens Lue,

Og naar vi hilse den med Fryd igjen,

Naar den i Mnemosynes Lund har blundet,

Naar den har Sydens Ild og Klarhed fundet,

Den bringer Laurens Krands til Dem min Ven!

Han taler ellers hver Dag om at han vil hjem, men det lader ikke til at han gjør Alvor af det.–Han viser mig megen Venlighed, dog er han ikke af dem jeg ubetinget kan møde igjen. Hils dem allesammen. Glem ikke min lille Viggo og det øvrige Børne Comers O: Jonna, Valdemar og Ole Navnløse,

Deres trofaste

Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter