Dato: 7. marts 1850
Fra: H.C. Andersen   Til: Carolina, Lina von Eisendecher
Sprog: dansk, tysk.

Kjære Fru von Eisendecher!

Tak og atter tak for det sandt Beviis paa Deres Deres Deeltagelse for mig, deres uforandrede Venskab, at De skrev; uagtet min lange Taushed, den jeg ikke selv kan forklare, thi jeg tør sige det, med Haanden paa Hjertet, De og Deres Kreds er og var næsten daglig i mn Tanke! – jeg kom ud af at bringe mine Tanker ind i Breve og sende disse af sted, den ene Dage jog den anden, og altid tænkte jeg nu kommer Freds-Budskabet og saa skal Brev-Duen flyve med hele Glædens grønne Olieblad. Mit Hjerte er ganske danske, jeg har Rod i Danmark, men med den stærkeste Kjærlighed hænger jeg mange kjære Mennesker i Tydskland, det Land hvor jeg har mødt Erkjendelse, Opmuntring og Godhed, og derfor vil De, som forstaaer min Taksomlighed[!!] vide hvad jeg har stille lidt og gjennemgaet med mig selv. – Nok derom! Solen / skinner nok igjen! – Jeg havde skrevet strax da Deres Brev kom, men jeg var midt i Theater-Prøver paa mit nye dramatiske Eventyr, som nu er bragt paa Scenen og vundet stor Erkjendelse. Jeg oplevede første Aften, hvad faae Forfattere opleve i een Aften. Publicum forstod aldeles ikke det poetiske i hele mit Arbeide og i første og anden Act, blev Massen, der var 2500 Tilskuere meer og meer vild, ja noget raa, pludselig i tredje Act gik Ideen op for dem, der blev Stille, Opmærksomhed og med jublende Bifald og dybt bevægt gav man mit Arbeide al Erkjendelse, som nu i høi Grad efter de næste Forestillinger adledes det. – En tydsk Oversættelse kommer snart og da skal de have Eventyret, som jeg venter vil gaae over de fleste tydske Theatre.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 708-09)