Dato: 1. juni 1833
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr 21. Fra Henriette Wulff . N. 3

Søe Cadet Academiet d 1. Juni 1833.

Ret hjertelig Tak, kjæreste Andersen! for Deres Brev fra Paris.270 At sige Dem hvor det glædede mig er overflødigt det veed De alt. Omendskjøndt De temmelig nøjagtig har beskrevet Deres Rejse fra Hamborg til Paris. var der dog en uendelig mængde Spørgsmaal jeg havde til Dem om den tour, dog lad det fare, da De nu har saa meget fra det prægtige Paris. som dog altid bliver først i min interesse, og som De nu ogsaa lever i og for. At Francfurt behagede Dem saa meget, forundrede mig slet ikke; jeg har nylig hørt fortælle om en ung Franskmand271 der havde opholdt sig nogen Tid og lige som De var gandske henrykt over den, ved sin Tilbagekomst til Paris; samme unge Mand var ogsaa en stor Beundrer af Victor Hugo, og sagde derfor: Il n'y a que trois choses au monde: ,Victor , Laure hans Elskerinde) et Francfort!

Maaske vil det gandske gaae Dem saaledes, naar De først kjender meer til Victor, og faaer Dem en Laure! Ja det er sandt jeg har jo spaaet Dem en Tricolore .

Traventhal d 6te Juni.

Ovenstaaende er skrevet hjemme i Kjøbenhavn, men da jeg ej fik Tid at vedblive formedelst min Rejse til Holsten,272 tog jeg dette vordende Brev med for at sende det herfra, og nu opdager jeg at det først skal tilbage til Kjøbh: for at komme i Departements Contoiret; que faire, nu bliver det godt gammelt; men jeg trøster mig med, at der er mange Ting der vinde ved at blive gjemte, maaske er dette Brev af dem, og da er det jo heldigt.

Hvor jeg ofte længes efter at vide hvorledes De lever kjæreste Andersen! kan jeg ikke beskrive Dem, og seer ret med Længsel imøde atter at høre fra Dem. Hvilken uendelig Mængde skjønne Ting har De allerede seet - og hvilke Fremskridt i mit yndlings Sprog har De ikke allerede gjordt! Kunde jeg blodt en eneste Time tale med Dem! Her er jeg nu Paris lidt nærmere; men det forslaaer ikke, der skal meer til for at komme indenfor Paradisets Porte. Har De seet »Brama og Bajaderen«?273 Den gaaer saa elendig i Kjøbenhavn; Bramaen (Hr. Schwartzen)274 var med paa Dampbaaden herover, paa sin Rejse til Paris; han er da ligesaa klodset paa et Skibs Dæk som paa Bræderne, med Søesyge saa man kunde faae ondt blodt af at see paa ham - hu! - De sidste Dage jeg var i Byen var Hertzes Nytaarsgave275 og Oehlenschlægers Promætheus276 Gjenstanden for alle Samtaler, destoværre bleve de meget forskjelligt omtalte, og det destoværre da Hertz blev rost og Adam lastet - og »kan jeg Sandhed det fortie?« tildeels med Rette. Tænk Dem, Oehlenschlæger paastaar deri, at en Jøde ikke kan være Digter.277 Det ere nogle frygtelige Ord, som jeg gav meget for, han aldrig havde sagt, for der maae man give tabt, der er det umuligt at forsvare ham længer. I det hele er Promætheus saa fuld af elendige Sager, en Fortællen: Uglspil,278 Gud naade os; nogle Nytaars-Vers,279 endnu slettere; det eneste gode en Afhandling af Chr: Wilster,280 hvori der dog er meget eensidigt. Een Ting er jeg dog eenig med ham i, at holde meget af Dem!281 - Deres Digte vare endnu ej komne ud da jeg forlod Byen; men det kan jo Møller bedre sige Dem end jeg, da han vidst flittig skriver Dem til, den Sjel, som De kalte ham saa ofte. - Et Væsen, der har Dem meget kjær, hvis Bekjendtskab det har glædet mig at gjøre, er Frue Lessøe,282 det er ret en yndig Kone, hvilket herligt Udtryk i hendes Phisionomie; det gjorde mig kun ondt at tale kort med hende; men til Efteraaret haaber jeg at fortsætte Bekjendtskabet, dersom jeg bliver hjemme til Vinter, som dog vel neppe skeer, da jeg sand synligviis skal til Ostindien. Hvad synes De om den Rejse? Om mit Mod! Modet bestaaer dog kun for mig i at forlade mine Kjære, som jeg saa ikke skal see i saa lang en Tid; - dog det er jo ej bestemt endnu, derfor ej mere herom. Nu vil jeg for det første kun leve i Paris i Tankerne med Dem, spadsere i Palais?Royal, paa Boulevarden, i Billedgallerier, har De seet nogen af dem? har De seet Victor Hugo? Dette Spørgsmaal er jeg bange for De faaer hvær Gang, til De har seet ham, og fortalt mig om ham. Det er Skade at jeg nu ikke er hjemme naar Wilhelm van Dockum kommer hjem, saa kunde jeg høre saa meget mundtligt fra Dem og af Een jeg vidste De kunde lide. Det er ogsaa ret en skikkelig Fyr. Jeg havde en utrolig Hoben at tale med Dem om endnu i Dag men af flere Grunde maa jeg sige Dem Farvel; mine Øjne vil især slet ikke mere. Til Gjengjeld for disse usle Linier venter jeg et dejligt langt Brev, De seer hvor jeg kjender Dem, at De altid betaler Ondt med Godt. Fra Moder har jeg de kjerligste Hilsner, hun sidder her ved min Side og hudsker mig bestandig paa ikke at glemme at bringe dem. Før jeg drog hjemme fra, paala[g]de de Andre i Familien mig at gjøre ligesaa fra dem, De mindes saa ofte af dem Alle. Fra Dahl283 skal jeg ogsaa hilse Dem, jeg har nylig haft Brev, han kommer ikke i Aar til Danmark, da han ej er saa vel at han tør gjøre en saa lang Rejse. Hils den gode Wilhelm Dinesen ret meget fra mig.

Farvel min kjære Andersen! snart skriver jeg Dem til igjen, for at bede om godt Vejer for mig og dette Brev, der begge ere forrejste og fattiguerede. Tænk lidt ofte paa mig, det der dog billigt, da De saa ofte erindres af Deres hjertelig og søsterlig hengivne Jette . [Udskrift ]

Til ST Hrr Cand: phil: H: C: Andersen

i Paris

Anbefales.

[Tilføjet med anden Haand:] rue Vivienne hôtel Vivienne

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost