H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Henriette Wulff til H.C. Andersen 24. juni 1833

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 24. juni 1833
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 22. Fra Henriette Wulff. Traventhal d 24de Juni 1833.

Endskjøndt det ikke er længe siden jeg skrev Dem til min kjære gode Andersen! maae jeg dog atter nu tale lidt med Dem for at tilfredsstille mit Hjertets Trang, ved at fortælle Dem hvor ret meget jeg længes efter Dem og ønsker bestandig at kunde vide hvorledes den fortreffelige Mr Ego har det, hvad han tager sig for; men frem for Alt gad jeg vide i hvad Tilstand egentlig hans Gemyt nu befinder sig, om han længes efter de ideer han lod blive tilbage i Danmark; jeg mener dem i den vestre Ende af Bredgade,284 om de ere vegne for nogle tricolore eller Tiden har adspredt dem? skulde De min kjære A vide noget om alt dette og vilde sige mig det? - Naar jeg saaledes som i Dag sidder mig ned for at skrive Dem til, og har ret meget at tale med Dem om, da er altid min Tanke: det var dog langt bedre, blodt at tale muntlig 5 Minutter med ham! men naturligt er det, da det er Dem jeg vilde høre og ikke selv passiare uden at faae Svar. Her paa det stille Traventhal lever jeg et dejligt roligt Landliv, plejer min legemlige Sundhed og lever i Haabet at see snart mine elskede Brødre, og naar jeg har Taalmodighed vel engang de tre andre hjerte Brødre fra Paris, Lisabon og Stockholm.285 - Gjennem Fader der har det fra den gamle Collin, har jeg hørt den nedrige Streg, som et Afskum har gjordt, ved at sende Dem parodien paa det Digt til Dem, efter De var rejst. Saa ondskabsfuld havde jeg neppe tænkt mig Nogen; men jeg haaber da gandske vidst at De ikke har brudt Dem derom; men kun beklaget den Stakkel, der jo maae være berøvet al Godhed, al fiin Følelse. Jeg kan ikke nægte min første Følelse var Vrede og Ærgrelse, men det fortjæner jo virkelig kun Ynk og Medlidenhed.

Har De hørt noget om Promætheus? de sidste Hefter jeg saae før jeg tog hjemme fra vare elendige, de nyere286 skal være ligesaa barnagtige, er det dog ikke meget tungt? Men siden den Soel daler, saa lad os see til den Nye der staaer op. Bliver der noget af Agnete287 eller har De andre Jern i Ilden? Agnete har jeg dog et stort Haab til at den vilde lykkes og udført efter Deres første Plan blive elskelig, siig mig endelig noget derom; samt i det Heele om Deres hele Leben und Treiben; at jeg er begjerlig derefter begriber De og hvor glad jeg vil være ved den mindste detail, veed De! Hvordan gaaer det med det Frandske? De taler vel allerede saa flydende som var De Indfødt; og siger aldrig meer: très beaucoup! Jeg har dog for en 8te Dage siden været Dem lidt nærmere end nu, da jeg nemlig var i Hamburg i 3 Dage og morede mig gandske godt; men destoværre istædet for at gjøre det store Skridt over Elben vendte vi om igjen og sidder nu her i Holsten. Iblandt andet morer jeg mig her meget med at gjøre en Digterinde, der baade skriver paa Tydsk og Engelsk bekjendt med Dem. Hun er virkelig højst elskværdig og har megen Sands for Poesie og sværmer da som Alle for - - Det døende Barn, som jeg havde med mig paa Engelsk. Hun hedder Mathilde Becher,288 er født i England og været der og i Irland til sit 20e Aar, siden i Tydskland. Et beskedent fortreffeligt Menneske, som jeg ofte taler med om Dem!

Men for i Aften maae jeg sige Dem Farvel, det begynder at blive mørkt, jeg vil derfor søge den før omtalte Mathilde op, hun og jeg ere de Eeneste levende Væsner i Eftermiddag paa denne store Gaar[d], Alle uden Undtagelse ere i Oldesloh289 hvor Kongen er i Dag, der er stort Bal og Lystighed. Hvor der forefalder mange comiske Ting, naar Kongen saaledes rejser gjennem Provinserne. Jeg kan imidlertid ikke see at fortælle nogle Scener.

Den 27e . Tak, hjertelig Tak kjære Andersen for Deres Brev af 11 Juni. De kan ikke troe hvor glad jeg blev; men da jeg havde læst det, tildeels bedrøvet. De har været syg og vist temmelig haardt angrebet, vær bare forsigtig indtil De atter er fuldkommen vel, og da haaber jeg De vil tiltage i Sundhed. Skal jeg dog ærlig tilstaae hvad der endnu mere bedrøvede mig end Deres Upasselighed? De forekommer mig forstemt og det maae De endelig ikke være. Vel haaber jeg at det kun var øjeblikkeligt ved i saa lang Tid ikke at have hørt fra Deres to kjære Venner; men nu er jeg vis paa De har haft Brev og er altsaa glad igjen; ikke sandt? Deres Fortælling om hvad De har seet, har i højeste Grad interesseret mig og vagt endnu mere end nogensinde Ønsket hos mig at see Paris og alle dens Herligheder. I Tankerne har jeg levende fulgt Dem overalt og med Dem knælet paa Trindene af den Stores

Seng; jeg holder ret meget af Dem hvor De taler om Ham , De er da virkelig begejstret! - Er De i Paris den 29 Julj og seer Statuen sættes paa Vandôme Søilen, da tænk et Øjeblik paa mig; paa den Maade er jeg jo ogsaa med!

Derimod har det slet ikke behaget mig hvad De siger om Victor Hugo, De gjør jo ordentlig Nar af ham, og det finder jeg Blasphemie! Troe mig kjere Ven naar De først til fulde kan Frandsk, selv læse ham, og selv med Deres egen sunde Dømmekraft bedømme ham, da er jeg overbeviist De vil deele min Anskuelse af denne prægtige Digter. At han har Fjender, og i Hobetal er jo naturligt og maae saa være, jo Større, desto flere Misundere, og især maae han der saa vældigt træder frem med noget Nyt gjøre mange Hoveder reent confuse, saa de ikke i Begyndelsen kan finde dem.

Hvad de lumpne Vers angaaer, man har sendt Dem, har jeg allerede yttret mig, dog kan jeg ikke nægte jeg blev atter ret bedrøvet ved at læse Deres egen Fortælling derom. Jeg kan tænke mig saa levende, hvorledes De blev tilmode da De aabnede Brevet og fandt -- det. Endog i fremmed Land at forfølge Dem er saa meget under al menneskelig Godhed, at jeg er bleven højst frapperet over sligt var muligt; dog nu er De jo ikke mere bedrøvet, og kan ogsaa godt trøste Dem derover ved saa Mange Ædles Kjerlighed. Versene til Dem da De var rejst, fandt jeg meget nette og velmeente men uden synderlig poetisk Værd. - Hvad der meest vilde more Dem, kan jeg desværre ikke opvarte med: Nyheder fra gamle Axelstad. Jeg maae selv lade mig nøje med Aarhuus Avis og deraf øse Nyheder der just ikke altid ere sande eller synderlig moersomme; men De har vist ogsaa mange ypperlige correspondenter der rigelig forsyner Dem. Omqvædet paa hvad jeg kan have at sige Dem er, at jeg længes efter Dem, tænker tidt paa Dem, ønsker at De maae være ret munter og glad ude i den store frie Verden, glemme alle gamle Sorger og ingen Nye faae og egoistisk talt, skrive mig ret ofte til, da det gjør mig stor Glæde, og jeg gjerne gider været glad. - At De har truffet den gode Wilhelm van Dockum i Paris er fortreffeligt, det er et net skikkeligt Menneske, jeg skal ret fornøje mig ved at tale med ham naar han kommer hjem, han kan da omstændeligen fortælle os hvorledes De har det. [Hi]ls ham fra mig, dersom han endnu er i Paris, og endnu erindrer mig, jeg hudsker ham godt; da Christian holder meget af ham og har [o]fte talt om ham. Efter Deres Anviisning fik jeg mig i Hamburg Heines nye Bog, har nu læst den og takker Dem at De gjorde mig opmærksom derpaa, den har uendelig glædet mig at læse. Hvad jeg finder ypperligt er Sammenligningen mellem Goethes Skabninger og de græske antique Statuer;290 det er guddommeligt treffende. - Heines Portrait fik jeg ogsaa, han skal hænge hjemme i Malerstuen, naar jeg saa blodt havde Deres lille, der egentlig var mig tiltænkt;291 [Adam August Müllers blyantstegning] men det har jeg værken hørt eller seet noget til; mais brisons, finissons.

Medens De gaaer i Paris, betragtende de prægtigste Kunstværker, lever Deres gamle Syster og Veninde her det fuldkomneste idylliske Liv, hvori Afvexlingerne er Naturscener; som prægtige Uvejre, stille MaaneskindsAftner, Kornmod paa mørke Skyer, Nattergale, Storke, Harer og Egern der ere saa tamme at de gaae om i Blomster-Bedene - nej Herre-je! det er altfor rørende hold heller strax op med denne Beskrivelse, før mit arme Brev, flyver lige ud i Seinen! Og dog efter al denne passiar har jeg gjemt det der mest laae mig paa Hjertet tilsidst. Jeg vil nemlig paa det bestemteste sige Dem, at De ikke kan tale mig nu

for meget om Hr Ego, det var en anden Sag, da jeg saae ham hver Dag; og dog maae det dengang ogsaa have fornøjet mig, ellers havde jeg vel ikke saa taalmodig hørt derpaa; men nu veed jeg gandske bestemt med mig selv at det er det thema De helst maae variere, ret en mængde Variationer, jo Fleer jo bedre, hører De Hr. Componist?, og opfylder De min Begjæring?

Nu Farvel, Levvel, ret vel! og tænk ofte paa Deres trofaste

søsterlige Jette .

Moder hilser paa det Kjerligste og venligste.

[I Marginen paa 1. Side] Hils Castenschjold og Fætter Dinesen.

[Udskrift ]

ST Hrr Cand: phil: H: C: Andersen

Paris.

Tekst fra: H. C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling (94)