Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 26. juni 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Christian Voigt
Sprog: dansk.

Paris den 26 Juni 1833

Du tænker paa mig! Du ene af dem allesammen, trofaste Sjæl! I to Maaneder har jeg været fra Danmark, men ikke faaet et eneste Brev, naar jeg undtager et, der alt la ae her ved min Ankomst, fra Jette Wulff. - Tænk Dig at være saa langt borte, i et fremmed Land, glemt af alle man holder af. Eduard har ikke sendt mig et Ord, ingen, slet ingen, uden Du. Det har ret grebet mig, ret rørt mig i Sjælen! Ja, Du er min trofaste Ven! - Jeg har forlænge siden skrevet Dig til fra Paris, Du maatte næsten have faaet det, før Du afsendte Dit, men det lader ikke der til, jeg havde adresseret det til Ludvig Møller, eftersom jeg ikke vidste Din Adresse. Hver Dag gik jeg med Længsel efter Breve, endelig, for en 3 Uger siden, da jeg kommer hjem, ligger der et til mig, det første; jeg greb det med Glæde, aabnede og fandt kun en trykt Kjøbenhavns Post deri, det var det uforskammede Digt til mig, som Forfatteren havde frygtet for, Ingen skulde meddele mig. Der stod ikke et Ord i Omslaget; det var ene det usle Smørerie, frankeret kun til Hamborg. - Det greb mig dybt, at man kunde være saa ond at sende mig det i et fremmed Land, forfølge mig uden for Hjemmet; min Vrede gik over til Foragt og jeg beklager kun at han ikke har sendt mig det paa noget blødere Papir, for at det kunne værdigt opnaae sin Bestemmelse.

See det var det eneste Brev jeg har faaet; nu ventede jeg da med Skuespillerne, som først i forgaars indtraf, de havde kun eet med og de sagde det var fra Arnesen; jeg blev ganske forbauset, men saae da at det var fra Dig, Du kjære Menneske. Strax i Dag griber jeg Pennen for at takke Dig ret broderligt! Jeg har fire Gange læst det igjennem, det var mig saa kjært, saa interessant, saa elskeligt, det fik min Bitterhed over dem hjemme jeg elsker og som glemme mig, til at gaae over i Veemod. - Om 9 Dage har Du da dette Brev, jeg er da jo, som hos Dig! vi sidde i Sophaen, bag de røde Gardiner, tale aabent sammen som i gamle Dage, før der gik saa mange Skyer over mit Hjerte. Jeg har forandret mig meget, sige alle. Skuespillerne finde mig noget mere bleg, men mere Gentelmann.

Man pudses jo lidt op i Paris, selv i Holdningen, og den var slem hjemme. Lidt mere Dristighed har jeg nok ogsaa faaet og en bestemtere Villie, men i Hjertet er jeg vist nok endnu den samme. Du kan ellers troe - (jeg stoler paa at ingen Fremmede læse mit Brev)

Paris er den liderligste By under Solen, jeg tro er ikke, der er et uskyldigt Væsen der, det gaaer til en Grad Du ikke kan troe, offentligt paa Gaden har man om Dagen i de reeleste Gader tilbudt mig »en smuk Pige paa 16 Aar«, en ung Dame med det uskyldigste Ansigt, det nydeligste Væsen, standsede mig og Schwartsen4 igaar og bad os med saa yndigt et Væsen at besøge sig, at hun vilde underkaste sig enhver Undersøgelse først, at hun var aldeles frisk o s v; overalt er der vellystige Billeder, overalt omtales Vellyst, som noget, der fordres af Naturen o s v, saa at man næsten sløves for Blqefærdighed; alligevel tør jeg oprigtig sige, at jeg endnu er uskyldig, skjøndt neppe nogen troer det, der kjender Paris. - Det er en farlig, meget farlig By for et ungt, bevægeligt Gemyt. - Hvorledes skal jeg nu give Dig en lille Idee om mit Liv her? Nu da! jeg vil fortælle Dig een Dags Leven og Omtumlen. I Søndags spadserede jeg hele Dagen i Gaderne, jeg vil skildre denne Dag. Du er nu hos mig, høit oppe i mit store Værelse,med FliseGulv, hvide Omhæng om Sengen, to Komoder, Sopha, Lenestol etc. etc., vi gaae nu ned af Trappen, men hold fast ved Rækværket, thi hvert Trin er belagt med glatte Fliser, man glider let. - Vi ere nu nede, den gamle Portner siger bon jour! og vi træde ud fra Hotellet i rue Vivienne. Boutik ved Boutik, Stads og Malerier, Pølser og Kjødmad i Festons, (i hvert Huus handles der i hele Paris). Vi træde nu ind i en Passage, det vil sige Gader med Flise-Gulv og Glas-Tag over; (som om 0stergade havde en Glas Hvælving over sig og Peermadsens Gang havde Gulv og Tag); her er nu nydelige Boutikker, med Alt hvad Hjertet kan forlange, lige ned til den ikke platoniske Kjærlighed.

Vi træde nu igjen ud i en Gade for at komme over i-en mindre Passage der fører til Palais royal. Dette er et smukt Slot med glimrende Boutikker i Søilegangene; midt i Gaarden er Have-Anlæg med Springvand, her spadserer, ja vrimler det af Mennesker. Dette var nu min Morgen-Vandring til Caffeen, hvor jeg læste i Bladene, og vandrede saa afsted gjennem et halvhundrede Gader med Boutikker, omtrent som fire Gange Kjøbenhavn igjennem; nu stod jeg paa Bastil-Pladsen, her er opført en uhyre Elephant, som Model for en større der skal reises op i Juli-Dagene. - Her fra vandrede jeg gjennem et nyt Qvarteer »St Antoine« hvor der i denne Tid har fundet flere Overfald Sted, (to ere myrde[de] og kastede i Seinen) jeg var nu paa Pont d' Austerlitz, hvorfra jeg endnu ikke øinede Ende paa Byen, traadte nu ind i Jardin des plantes, hvor der er et kosteligt Menagerie, som man frit beseer, Løver og Tigre; Bjørne midt inde i Haven i dybe Grave. Elephanten som spadserer omkring, Giraffer som æde af Trætoppene, kort en heel Noa Ark. - Herfra gik jeg ind i en Labyrinth af Gader, hvor Husene stod op paa hinanden. Skidne Drenge laae paa Jorden og spiHede Kort, raae Karle og vilde Fruentimmer spiHede Boldt; det er en hæslig Classe Folk, Victor Hugo skal mesterligt have skildret dem j endelig bøiede jeg da ind over Seinen paa Øen, det egentlige gamle Paris og besøgte Notre Dame-Kirken, den mest imponerende Bygning jeg kjender, brogede Glasruder, høie Hvælvinger og stolte Billeder. Her gik vist over 60 Præster fra 18 til 70 Aar og skabede dem. Folk løb ud og ind. Nu var Klokken alt 2, jeg travede hjemad, omtrent som fra -Vesterbroe til Toldboden, og nød min Frokost; nu gik Touren til Boulevarden - - men jeg seer nok at jeg ikke faaer Plads til mere end den halve Dag af min Omflakken, og det giver Dig dog ingen ret klar Idee om den utroelige Storhed Paris har; dens Afvexling og Interesse. - Jeg er blevet indført i "Europe litteraire" et Slags Atheneum for Paris s skjønne Aander; jeg havde besluttet, ikke at opsøge Heine, men Skjæbnen vilde at han var den første jeg her traf paa, han kom mig ret venlig imøde og omtalte vor Litteratur meget hæderlig og sagde høit for ane at 0ehlenschlæger vist var Europas første Digter. Jeg er blevet anmodet om at give en Udsigt over vor Litteratur, Øhlenschlæger især, samt de yngere Digtere, det oversættes nu paa Fransk og trykkes, men Du skal ikke fortælle det til nogen der snakke derom igjen. - Heine har besøgt mig, eller rettere Portneren, jeg har kun hans Kort, dog vil jeg ikke give mig af med ham, jeg tro er man bør tage sig særdeles i Agt for ham. Den 29 Juli skal da Napoleons Støtten sættes op! hvilken Fest. Det er da en historisk Mærkværdighed jeg oplever. - Jeg har bestemt min Afreise til den 10 August, skriv mig endelig til før den Tid, Du kan bede Arnesen at besørge det ved Skrikke gjennem Departementet for de udenlandske Sager, det koster da slet intet, og det er Skik saaledes at sende sine Breve; dette kommer paa denne Maade gjennem Legationen. Giv mig din Adresse; min er: Hotel Vivienne, rue vivienne No 14. - Her ere mange Landsmænd, den som behager mig mest er Artillerielieutenant Dinesen, et brillant Hovede. - Han besøger mig tidt! ---:- Kammerjunker Carstenskjold er meget godmodig, og han tager sig af mine mange Breve, thi tænk, jeg har skrevet nu 21 til Kjøbenhavn, til forskjellige, (Collins have alle tilsammen faaet 9) Du har nu to og Fru Lessøe 1. Ludvig Møller 1. Og slet intet Svar. Dog Du er mig trofast! Jeg glemmer det aldrig. - Hertz er jo endnu ikke reist? Han skal vel have større Stipendium. Han fik 400 Specier, jeg 300, jeg har lagt selv 100 til det første Aar, men maa have 50 endnu og det holder knap ud i 11 Maaneder i det Hele. Jeg har ellers været meget syg. Fremmede kan ikke taale Seinevandet og det forandrede Climat; jeg fik det med de voldsomste Brækninger der varede ved i 16 Timer, jeg troede jeg skulde døe; siden har jeg havdt det to Gange endnu, men kun om Aftenen; jeg har maatte søge Apotheket og været slemt angrebet; nu haaber jeg at det er forbi. - Jeg har været flittig med mit store Digt »Agnete«14, tænk Dig, det halve af første Deel er færdig og godt! Du vil glæde Dig, det er lykkedes mig, vor Herre hjælper mig nok til Resten. Det Arbeide vil vist stoppe Munden paa Mange. Med Guds Hjælp kommer det hjem i December dette Aar. Tak for Alt om Din Søster; hun er dog ikke vred paa mig? - Hils Johan, lad ham læse dette Brev, dersom han er hjemme, ellers hils ham. - Hils Ærreboe, Graae, Jakobæus, Arnesen, Din Frue og Frøknerne fra Din oprigt[ig]e Ven

Andersen.

[I Marginen]

Skriv snart!

Vil Du ikke, med mig medens jeg er borte, holde de danske Comedieplacater (de smaae). Du benytter dem og jeg faaer dem alle ved min Hjemkomst og betaler da det halve Honorar. Jeg har de to sidste Aargange.

Til Studiosus theologiæ C. Voigt

boendes paa Nørregade No 23(?) første Port fra gammel Torv, høire Side). Kan ogsaa afleveres i Studenterforeningen til Tjeneren Poul, som besørger det.

Kjøbenhavn.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus