Dato: 12. juni 1850
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Glorup den 12 Juni 1850.

Kjære Ingemann!

nu først er jeg paa Glorup, jeg kom i forgaars, nu først er jeg i Ro og mit Brev her skal fortælle Dem min Jyllands Reise; dog lad mig begynde med Taksigelser for de smukke Solskins Dage i Sorø, inde i Deres Stue har jeg altid havdt dem, men udenfor - ja, det var Pindseveir! og jeg har dog endelig engang seet Sorø-Egnen vise et fornøiet Ansigt. - Paa Veien til Rørby tog jeg en Soldat op at kjøre, han var med sine Kammerater paa Marschen til Fyen, men havde faaet Lov at gjøre et Side-Spring paa to Miil for at besøge sine gamle Forældre; det var en Lyst at høre hvor tilfreds han var med Caserne Livet: vi faae hver Uge rene Lagner og Haandklæde! sagde han, "og nu Marschen gjennem Landet, det er reen Fornøielse saadan at komme ud i Skoven!" I Rørby, hvor Familien talte venligt og deeltagende om Dem og Deres Kone, havde jeg det livlig og godt, den følgende Nat derimod i Kallundborg blev ikke undt mig megen Søvn; jeg havde hele to Værelser og smukke Værelser, men hvad hjalp det! op til mit Sovekammer, sov et Ægtepar, der talte saa høit og ufortrøden, at jeg kom ind i hele deres Historie, jeg ringede, bad Pigen sige de Folk derinde, at jeg laae og hørte Alt hvad de sagde og lidt efter hørte jeg Manden udbryde: "man maa gjerne høre Alt hvad vi sige, for vi have ikke noget hemmeligt!" jeg maatte altsaa holde ud! endeligt blev der stille, men nu begyndte Manden at snorke, som var det Drøn fra "den hemmelige Ret", og allerede Klokken 5 om Morgenen stod de op for at see hvorledes Veiret var til Overfarten Klokken ni, og saa gik Conversationen igjen, saa at den fik mig / paa Benene. - Man kalder Fyen Danmarks Spisekammer, men er Fyen Spisekammeret, da er Jylland Storstuen; det er jo et prægtig Land! - Hele Egnen om Silkeborg er noget af det meest maleriske jeg har seet i Danmark; det var mig ogsaa af stor Interesse at see en opvoxende By, og en saadan er Silkeborg, jeg er vis paa at om 20 Aar er den een af Jyllands betydelige Kjøbstæder; Gudenaa, der fra Skanderborgkanten til Udløbet hiin Side Randers, vist over 30 Miil er seilbar, løber her under Himmelbjerg og Aasen, gjennem prægtige Skove tæt forbi Silkeborg hvor Brødrene Drevsen have bygget deres store Papir-Fabrik, over 200 Mennesker ere Nat og Dat her i Arbeide; 36 Huse er i en Tid af 2 a 3 Aar voxet op uden om Fabriken; jeg har gjort smukke Udflugter, Birkeskoven duftede saa deilig, store Søer strakte sig i Bøgeskovene og bjergagtige Banker med høi Lyng gjorte det saa ægte skotsk at jeg troede mig igjen oppe i røde Robins Land. Her er store Ørne, der tidt slaae ned i Aaen og tage Gjeder, ere disse stærkere, end [overstr: Fisken] Fuglen da begynder en Kamp og man hører Fuglens græsselige Skriig. Forrige Aar blev fanget med Garn en Gjede der bar paa sin Ryg Skellettet af en Ørn. Fuglen havde slaaet sine Fødder saa fast i Fiskens Ryg, - den maa æde sig løs igjen - at den maatte med under Vandet, hvor Fiskene havde plukket den Kjødet af Skroget. - I Moserne under Aasen saae jeg for første Gang [overstr: stor] sorte Storke; - en smuk Høide paa Aasen, den høieste der, blev opkaldt efter mig og kaldes nu: "Andersens Høiland". Elleve Dage blev jeg i denne Natur og gik saa til Horsens, Veile og Fredericia, overalt i Byer og paa Landeveie vrimlede det med Soldater, jeg traf mange Officerer jeg kjendte; interessantest var mig Opholdet i Fredericia, at see de mageløse storartede Forskandsninger, see Valdpladsen og besøge Gravene hvor vore Kjæmpere hvile. Det er en stor aflang Grav. Menige i sex Lag oven paa hinanden ere lagte her, og 21 Officerer i Kiste ved Siden, / paa smaa Kors stode deres Navne, jeg kjendte flere af disse; saaledes en Hr Eichmüller, han var Chorist ved det kongelige Theater, et brav afholdt Menneske, jeg husker ham paa Scenen, og en Aften en Officeer, der har faaet sin Afsked for ikke at være tapper, bramarbasere og lee op mod ham, og nu laae Choristen her, som Officeer, som een af Heltene for Danmark; jeg følte mig forunderlig greben ved disse Grave og kunde ikke rive mig løs; Danske, Norske og Svenske hvile her broderligt, og faae Skridt derfra staaer et andet Monument fra 1659 [skal være 1657] reist over nogle Danske der ikke vilde overgive sig til de seirende Svenske og derfor af disse, paa dette Sted, bleve nedsablede. - Før jeg forlod Fredericia fik jeg et venligt lille Digt af Capitain From-Møller, en Hilsen paa Skansen. - Nu er jeg da i det fede, grønne Fyen, der ikke har Jyllands Skjønhed, men derimod for mig Barndoms Erindringer og et hyggeligt Sted i det gamle Glorup. Excellensen beder mig hilse Dem mange Gange og gjentage: at De endelig maa komme herover! - Vær nu ogsaa saa venlig og god at glæde mig med et lille Brev, det er da allerede, som et halvt Besøg og det længes jeg grueligt efter. Jeg læser nu Øehlenschlægers Erindringer; meget i første Hefte, synes mig - for Verden - lidt for ubetydeligt, men Tonen, og mangt et Træk har rørt mig til Taarer; han var dog en barnlig Natur, en ægte Digter-Sjæl, - hvor mon han nu flyver! - Hils kjærligt Deres Kone, bring de unge Brudefolk min Hilsen, og ligesaa Ingerslevs, Zeuthens &.

Deres trofast hengivne H.C. Andersen

E.S

Breve til Glorup gaae ad Nyborg. /

[udskr:] Høivelbaarne Hr Etatsraad, Professor, B. S. Ingemann Ridder af flere Ordener. Sorø

betalt.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 277-80)