Dato: 8. juli 1850
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

235. Til E. Collin.

Glorup ved Nyborg den 8 Juli 1850.

Kjære Ven!

At jeg længes meget efter at høre fra Dem og Deres Jette, kan De da nok begribe, men der gaaer kun sparsomt med Brevskrivningen fra Kjøbenhavn; dog maa jeg tilstaae at Theodor denne gang har været mærkelig elskværdig, i det jeg har fra ham faaet to Breve. Dog nu skal jeg nok nøde Dem til at skrive og det meget snart'ndash;seer De, jeg har en Tjeneste at bede Dem om, en Skrive-Tjeneste og saa kjender jeg jo Deres mageløse Godhed. Det er nemlig et Brev til Hertugen af Weimar og tre Ord til den gamle Baronesse Deecken i Dresden; at jeg naturligviis ønskede Oversættelsen heraf paa det allersnareste, indseer De og jeg beder derfor saameget'ndash;naar De kan? Jeg længes efter, nu vi have Fred med Tydskland, at have sendt den kjære Hertug af Veimar et Brev, Gud veed jeg har været spaersom og han altid saa trofast og hjertelig. De seer af mit Brev til ham hvor usigelig glad jeg blev da Budskabet kom: nu er Freden med Tydskland sluttet. Imidlertid har jeg en Angest for den blodige Kamp, som maaskee endnu forestaaer i Slesvig; jeg frygter for de der ovre sætte Alt paa det høieste Spil og ikke uden Kamp rømme Rensborg; dog Danmark har jo altid en Lykke Stjerne, vi vil jo kun vor Ret og saa vil Gud det Bedste for os!–Af Aviserne seer jeg at Bøghs Parodi paa Ole Lukøie er udkommet! Hvorledes er den? Hvad sige Folk om den! Have de Tid at tale om den? Jeg kan ikke dølge for Dem at det satte mig i ilde Humeur da jeg saae den var kommet ud! der er noget forbittrende i, at see sig altid, med Grund og uden Grund, trækkes frem og blive latterliggjort, og det just nu hvor saa mange personer, vist fortjene det anderledes end jeg, der allerede har faaet man­gen Spand ureen Vand, over sig af kaade Drenge og af Taaber. I den sidste Tid har mit Humeur været slet;–jeg troer for mig, ikke mere paa en lykke­lig Tid;–jeg har ikke den Unges sorgfrie Sind og Forhaabninger,–jeg havde dem længe.–jeg har intet Maal jeg med al mit Livs Længsel higer efter, Intet der fornuftigviis kan opnaaes!–Dog hvorfor græde Dem Sligt for ! jeg har jo dog fremfor tusinder modtaget Lykke, jeg har'ndash;jeg har'ndash;ja det er i det Forbigangne jeg seer Livet og det er min Sorg.–Hils Deres Kone og Børnene. Deres Svoger er jo nu tilbage fra Stockholm! hvorledes er det med hans Sundhed? I Amaliegaden er jo Alt ved det gode Gamle? Deres Fader besøger Dem og Linds og der er ogsaa343 Alt godt.–Og nu lev hjertelig vel! Hils henne hos Hartmanns, naar De kommer der og send mig snart Brev med »Sundhed og godt Humeur!« Hils Emil Hornemann! Deres trofast hengivne

H. C. Andersen.

E.S Har Forfatteren til »Den ny Barselstue«, faaet sit Honorar hos Reitzel? Han beder mig at spørge Dem derom! Vil De sende mig det her til: Glorup ved Nyborg.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost