Du har søgt på: *opmuntr*

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 8. juli 1850
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 209. Fra Henriette Wulff.

Skovsborg d. 8d July 1850.

Min kjære gode fortreffelige Andersen!

De er dog altid den Samme, troe Broder! De har rørt mig saa inderligt med Deres Brev jeg modtog i dette Øjeblik; der gaaer en saa yndig vemo­dig Tone igjennem det Hele, det lille Digt i Slutningen bevægede mig saa dybt, jeg føler ret Trang til at sige Dem hvad jeg jo har gjordt mit hele Liv, hvor højt jeg skatter Dem, beundrer Dem, holder af Dem, og føler en saa alvorlig Lyst til at være saa lykkelig at kunde gjøre Noget for Dem, at De ret skulde være glad og tilfreds - men jeg føler i samme Øjeblik dybt min Fattigdom og jeg kan ikke engang ret beskrive Dem den! ­

Tusind Tak for det kjære Brev; for hvært Ord deri, Tak for Deres store Godhed strax at opfylde min Begjæring om Breve til min lille skotske Ven; han vil blive straalende af Glæde ved at see dem, og ved at De har vildet anbefale ham, thi han holder besynderligt meget af Dem, og siger gandske naivt: »Det var dog Skade at Andersen slet ikke vilde give sig af med mig, men stødte mig fra sig, for jeg troer just vi vare komne godt ud af det sammen, naar han kjendte mig lidt!«2230 Og jeg troer i Grunden han havde Ret. Nu boer han her ude i Nærheden indtil han tager til Sverrig paa Fredag,2231 og vil opholde sig en otte Dage i Gothenborg, tage til Mar­strand, og der omkring. De opmuntrer mig endnu til Trolhætten, det samme gjør min kjære anden Broder Chr:, saa jeg troer næsten jeg tager Mod til mig, især da jeg nu ved at være en otte Dage herude paa Landet, og skjøndt det hele Tiden har været et elendigt Vejer, er jeg dog kommet mig meget, og føler mig styrket og flink. Ogsaa opmuntrer det mig, at dersom jeg paa Onsdag otte Dage d 17

gaaer med Dampskibet til Gothen­borg vil Hamilton være der, tage imod mig, og rejse med til Trolhætten,2232 naar han da har seet mig vel etableret der, gaaer han videre paa sin Rejse til Stokholm; jeg kommer da ikke allene til Trolhætten, som var mig lidt kjædeligt og i Gothenborg har jeg Een at modtage mig uden at giøre en gandske Fremmed Ulejlighed, det er jo altsammen Fordeele, jeg troer jeg vil benytte, men saa har jeg dog endnu en Bøn til Deres aldrig trættede Godhed, bliver De vel kjed af mig? At skrive et lille Brev til den samme gode Hr Warberg, og sige ham jeg kommer, om han vilde have talt paa Vertshuset om et godt Værelse til mig, eller ethvært andet Sted han finder passende; De sagde om jeg selv vilde skrive dersom jeg besluttede mig til den tour, men - et lille Brev fra Dem

vil jo være tusinde Gange kraftigere. Vil De sende det i et Brev til mig, saa besørger jeg det strax videre. Jeg er næsten bange jeg misbruger Deres Godhed, men paa den anden Side kjen­der jeg igjen saa vel Deres broderlige Sindelag for mig, at jeg troer De gjerne hjelper mig og beskytter mig lidt.

Siden jeg har taget den Beslutning, og i Gaar faaet Søster Ida og Svo­ger Koch's sention2233 paa den, glæder jeg mig ret af Hjertet, og naar jeg om Natten hører Søen skylle op mod Kysten, kan jeg ikke falde i Søvn for at tænke paa, at saaledes skal jeg snart høre Vandfaldet bruse, og see al den Herlighed! Her er jo meget smukt, jeg lever mellem Skov og Hav, som jeg glæder mig over, naar

jeg kan see det for Skylregn, thi den er evindelig siden jeg kom herud. Og De der har været plaget af Tandpine, med Guds Hjelp er det nu godt igjen, siig mig omstændeligt derom. De blomstrende Hyldebuske have just i denne Tid tiltrukket sig min Opmærksomhed, nu vil jeg staae dobbelt længe ved dem, og see ind i dem, siden jeg veed, at der udaf, vil snart springe en skjønnere Blomst end nogensinde! Skoven er ogsaa her, skjøndt ved Stranden, dejlig frisk og ung, - De er det »ikke ret« - nu Andersen bliver De det, nu svinder jo den Krudt-Damp der laae tryk­kende paa Deres fredelige kjærlige Sind - Danmark har jo nu Fred med Tydskland! - Oehlenschlægers Erindringer har jeg kun kikket i, men hvor jeg slog op, stod den gamle saa levende for mig, som hørte jeg ham fortælle det Alt. Ørsteds anden Deel af »Aanden i Naturen«2234 fik jeg i Gaar, jeg glæder mig ret til at læse den. Ja Andersen, min kjære Ven, kan De tilgive mig, jeg har glemt at sige til William om den antique Lampe, men solgt er den ikke , saa det kan blive godt endnu, jeg skriver den Dag i Dag til Johannes derom. Jeg har en uhyre Samvittighed ved at have [Resten mangler ] .

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost