H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Bernhard Severin Ingemann 11. juli 1850

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 11. juli 1850
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Glorup den 11 Juli 1850.

Kjæreste Ingemann!

tak for Deres velsignede Brev, tak for hvert kjærligt Ord deri; jeg veed at De og Deres Kone hører til mine oprigtige Venner og det er deiligt at kunne tro derpaa; nu længes jeg meget efter Deres nye Bog; De var saa venlig at love mig at De vilde sende den til mig, naar De vidste Adressen og denne er da: Glorup ved Nyborg. - Jeg lever her stille og godt, mellem venlige Mennesker hvor jeg veed jeg er velkommen og dog har i den sidste Tid mit Humeur været tungt; jeg vil ikke skjule det, Bøghs Parodie paa Ole Lukøie har for en Deel saaret mig; det bedrøver mig at altid jeg skal være Maalet for at latterliggjøres; man veed man tør det! - Dertil kommer at jeg virkelig synes at der er saa meget af en Poet i hans Bog, at jeg ikke kan forstaae hvorledes han, der jo dog forstaaer at der er en Deel Godt i Ole Lukøie, kan vilde behandle mig saaledes. - Naa, der er jo intet at sige, man maa tage Søerne som de komme, eller reent opgive Seiladsen. Endelig klinger det da »Fred«, Freden er sluttet med Tydskland, men hvor meget Blod vil endnu ikke komme til at flyde? Jeg er forvisset om, jeg kjender jo vor Herre, der kommer nok noget Godt ud heraf, men Mange, Mange, prøve først de tunge Dage.

Jeg arbeider paa mine Billeder fra Sverrig; i den sidste Tid, hvor jeg som sagt ikke føler stort mere til Solskin indvendig, end vi have det udenfor komme mange ungdommelige lyriske Stemninger. Een af disse har De her i en lille Romanse:

Hvil sødt

#

Hvil sødt!

Som var Du lagt i Dødens Skriin

Du min Erindrings Rose faur og fiin,

Du er ei Verdens meer, Du er kun min;

For Dig jeg synger, mine Taarer trille,

Natten er smuk, Natten er stille;-

Dødt! - Alt er dødt!

#

Hvil sødt!

Hvert Barn i Ly af »Fader vor«,

Du Lidende, i Søvnen Sundhed groer,

Og Du som elsker, haaber, barnligt troer,

Gid ingen Drøm Dig ved Din Lykke skille;

Natten er smuk, Natten er stille;

Dødt! - Alt er Dødt!

Naar De sender mig Deres Bog, da faaer jeg jo ogsaa et lille Brev. Ikke sandt? Fra den gamle Excellense mange hjertelige Hilsen [er]. - De og Deres Kone glemmer ikke

Deres tro hengivne

H.C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Glorup den 11 Juli 1850.

Kjæreste Ingemann!

tak for Deres velsignede Brev, tak for hvert kjærligt Ord deri; jeg veed at De og Deres Kone hører til mine oprigtige Venner og det er deiligt at kunne tro derpaa; nu længes jeg meget efter Deres nye Bog; De var saa venlig at love mig at De vilde sende den til mig, naar De vidste Adressen og denne er da: Glorup ved Nyborg. - Jeg lever her stille og godt, mellem venlige Mennesker hvor jeg veed jeg er velkommen og dog har i den sidste Tid mit Humeur været tungt; jeg vil ikke skjule det, Bøghs Parodie paa Ole Lukøie har for en Deel saaret mig; det bedrøver mig at altid jeg skal være Maalet for at latterliggjøres; man veed man tør det! - Dertil kommer at jeg virkelig synes at der er saa meget af en Poet / i hans Bog, at jeg ikke kan forstaae hvorledes han, der jo dog forstaaer at der er en Deel Godt i Ole Lukøie, kan vilde behandle mig saaledes. - Naa, der er jo intet at sige, man maa tage Søerne som de komme, eller reent opgive Seiladsen. Endelig klinger det da "Fred", Freden er sluttet med Tydskland, men hvor meget Blod vil endnu ikke komme til at flyde? Jeg er forvisset om, jeg kjender jo vor Herre, der kommer nok noget Godt ud heraf, men Mange, Mange, prøve først de tunge Dage. -

Jeg arbeider paa mine Billeder fra Sverrig; i den sidste Tid, hvor jeg som sagt ikke føler stort mere til Solskin indvendig, end vi have det udenfor komme mange ungdommelige lyriske Stemninger. Een af disse har De her i en lille Romanse:

Hvil sødt

#

Hvil sødt!

Som var Du lagt i Dødens Skriin

Du min Erindrings Rose faur og fiin,

Du er ei Verdens meer, Du er kun min;

For Dig jeg synger, mine Taarer trille,

Natten er smuk, Natten er stille;-

Dødt! - Alt er dødt!

#

Hvil sødt!

Hvert Barn i Ly af "Fader vor",

Du Lidende, i Søvnen Sundhed groer,

Og Du som elsker, haaber, barnligt troer,

Gid ingen Drøm Dig ved Din Lykke skille;

Natten er smuk, Natten er stille;

Dødt! - Alt er Dødt! -

---

Naar De sender mig Deres Bog, da faaer jeg jo ogsaa et lille Brev. Ikke sandt? Fra den gamle Excellense mange hjertelige Hilsen. - De og Deres Kone glemmer ikke

Deres tro hengivne

H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 281-83)