Dato: 28. juli 1850
Fra: H.C. Andersen   Til: Signe Læssøe
Sprog: dansk.

Glorup den 28 Juli 1850.

Min kjære moderlige Veninde!

Jeg maa skrive Dem til, jeg kan ikke lade være, jeg maa sige Dem hvor bedrøvet ogsaa jeg er - thi jeg holdt af ham meer end han vidste, mere end jeg maaskee selv vidste det. - De er den, som jeg med meest Sorg seer hen til, jeg veed ikke hvorledes De kan bære det; jeg veed ikke hvad Kraft Gud har givet Dem. Eiegode, velsignede Moder, mig var De saa, saa trøstende, maa jeg sønligt græde med Dem for den kjære, kraftige Frederik som gik fra os.

Der samler sig i dette Øieblik for mig, hver Erindring om ham, de Dage vi ofte saae hinanden, da han spøgte med mig, da vi paa vore smaa Vandringer til Byen udtalte os for hverandre / om Øieblikket og Fremtiden. - Han har endt sin Bane her, saa straalende, saa hæderfuldt; han er død vist den deiligste Død han ønskede sig; hvad Danmark har tabt i ham vil føles og gaae op i Alle, men Moderen har tabt meest. Herligere kunde han ikke døe, vor Herre lægge denne Bevidsthed ind i Deres Hjerte. Gud styrke og velsigne Dem og Sønnerne, Brødrene; - sæt mig ikke forlangt fra disse og beed Viggo, om han kan, da [overstr: at], kun med to Ord, at sige mig hvorledes De lider. - Dog nei, lad ogsaa være dermed. - Jeg veed jo Alt. Lev vel! Lev vel!

Deres sønlig hengivne H.C. Andersen

[Udskrift:] Til Fru Signe Læssøe født Abrahamsen i Kjøbenhavn.

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 154, 6423-25)