H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Jonas Collin d.æ. 29. juli 1850

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 29. juli 1850
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

212. Til Jonas Collin. Glorupden 29 Juli 1850.

Min kjære faderlige Ven !

I Nyborg hørte jeg alt i Fredags Rygtet om vore Troppers glimrende Seier, men ogsaa at Mange vare faldne; først i aftes fik vi her Aviserne og mellem de Flere jeg kjendte, er ogsaa Frederik Læssøe faldet. Jeg har altid holdt meget af ham, jeg følte hvor begavet, hvor rigt udstyret af vor Herre han var; hans Moder skjændte tidt lidt paa mig, fordi jeg foretrak ham for hans andre Brødre!–den stakkels Moder, hun staaer saa levende i min Tanke, jeg skrev hende et Brev til iaftes, men af Forsigtigheds Skyld, sendte det til een af Sønnerne, jeg veed jo ikke hvorlænge hendes Tab er skjult for hende.–Her var paa Glorup, til for nyelig, en høist elskværdig Officeer, Boesen, theologisk Candidat, da han sagde mig lev vel var han saa veemodig, ogsaa han er faldet.–Der er saa Mange, som venligt gav mig Haanden, Alle ere de borte; jeg føler mig gruelig afficeret! seent i Nat gik jeg til Sengs, men har næsten ikke sovet; i morges skrev jeg et Par Ord over Læssøe, som jeg i aften ogsaa sender afsted til "Fædrelandet".–Var dog med dette Slag Kampen endt, jeg vilde da finde mig roligere, men kun Gud veed hvor nær vi er vort Maal, kun Gud veed hvor vidt det meget Blod, som flød bringer os Krigen til en hæderfuld Slutning.–Skriv mig et Par Ord til, jeg bliver her paa Glorup til Mandag morgen den 5 August, gaaer da til Cortzelitze nogle Dage og saa sees vijo'ndash;men skriv først, beed den kjære Theodor, at give mig et Brev endnu i denne Uge, læg ham det paa Hjertet og veed han noget om Camillo Buntzen, der jo har været i Ilden, saa lad ham mælde det.–Hils Ingeborg og alle deroppe, glem ikke Gottliebs og Eduards !–Endnu i Dag kan vi her i Skoven høre fjern Canonade; jeg har ligget med Øret modJorden og det lyder, som Torden, om det er Slag inde i Landet eller Skibes Salut veed jeg ikke. – Gud styrke de mange Bedrøvede i denne Tid! Hvo der dog kunde bringe vore Soldater en Lædskedrik ! det er piinligt slet Intet at kunne gjøre !–Det er i Dag en tung, brændende Solhede, hvad maa Soldaterne ikke lide. Beed Theodor eller Gottlieb at skaffe mig at vide, dersom det er mueligt, hvilket Regiment den unge Boyesen, Studenten staaer ved, eller een og anden Oplysning om ham. Jeg har en Fornemmelse af at ogsaa han er faldet.–Hils Jonna og Henrik, jeg burde skrive til dem, de lykkelige Mennesker i deres nye Hjem, men nu kan jeg ikke skrive som jeg vilde det. Lev vel! Gud glæde og velsigne Dem min kjære faderlige Ven

Sønligst

H. C. Andersen.

Oberst Læssøe.

Paa Valdpladsen faldt Du for Danmarks Sag,

Der brast Dit ildfulde Hjerte;

Din Aand var klar, som den lyse Dag,

Med "fremad!" den steeg i det blodige Slag,

Saae Danskens Seier'ndash;og Smerte.

Græd stakkels Moder, nedbøiet tungt.

"Hans Liv var saa ungt!"–Men evigt ungt

Staaer ogsaa hans Eftermæle !

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Jonas Collin den Ældre og andre Medlemmer af det Collinske Hus