H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff 1. august 1850

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: "digt indgår"

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 1. august 1850
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Til Frøken Henriette Wulff ved Trollhätten.

Glorup den 1 August 1850.

Min kjære søsterlige Veninde!

endelig kom da et Brev fra Dem, men først nu den første August, det har været en heel Uge om Reisen; tak fordi det kom, jeg veed dog nu hvor mine Tanker omtrent skal søge Dem, hvor derimod denne lille Skri­velse skal tage sikker Vei, er jeg mindre paa det Rene med, men jeg sen­der den til Deres Søster, hun veed vel Beskeed. Dagen De forlod Dan­mark var jeg ret levende i Tanken hos Dem, og da jeg tænkte mig at nu kom De til Götheborg, nu gik De op af Elven, naaede Trollhätten o s v, saae jeg det altsammen saa levende, fulgte Dem med Phantasien; jeg kunde næsten have talt til Dem og dog gik jeg alene i Glorup Dyrehave. - De har imidlertid gjort Farten anderledes, og mig synes skrækkelig langsomt op af den mindre interessante Elv; men saa kom det gode Selskab, det romantiske Maaneskin og Ro-Touren, det var jo ganske prægtig. - De er vel dog i Venersborg taget ind nede ved Landingsstedet i den prægtige store Gaard ved Søen, og ikke oppe i Byen i det skidne Vertshuus; ja da er Skylden ikke min! havde jeg vidst at De var gaaet til Motala, da havde jeg givet Dem nogle Instruxer der; jeg vil imidlertid haabe at De er kommet an i Vertshuset oppe ved Værket og at De med Jørgen Kock og Hamilton endelig har gjort den lille Udflugt til det høist interessante Wad­stena. Lad mig endelig vide derom. - Det gjør mig ellers meget ondt at mine Breve til Hr Warberg slet ikke har været Dem til nogen Gavn; jeg begriber det slet ikke; han

og Konen ere høist elskværdige, venlige Men­nesker; jeg maa tro at her er en Feiltagelse og haaber at denne er opklaret naar De igjen skriver mig til og at De da har Grund til at være tilfreds med de Mennesker. Skriv mig endelig til snart; jeg reiser paa Mandag2242 fra Glorup og gaaer med Dampskibet til Falster, send mit Brev adresseret til Cortzelitze , ved Nykjøbbing paa Falster; der bliver jeg en otte Dage og gaaer da til Kjøbenhavn. De maa imidlertid ikke glemme, at naar De med Jørgen Kock gaaer fra Trollhättan hjemad, da at indrette det saa at De, Søndagmorgen kunde fra Götheborg gaae med et Dampskib til Mar­strand og tilbage samme Dags Aften igjen; der bliver da altid en 6 a 8 Timers Ophold, og i den kan De see ganske godt denne smukke Ø og Badestedet; glem det ikke. - Og nu til hvad der i Dage og Nætter har fyldt mig og bevæget mig! vore herlige brave Soldaters mageløse Udholdenhed og Seier, men i hvilken der er flydt Blod, altfor meget Blod, mere end et Kongerige er værd! - Den geniale, mandige, kjække Læssøe2243 er faldet, Sleppegrell2244 faldet, Trepka,2245 og Mange, Mange, faldet som ved Overfald; i en Landsby nær Idstedt, blev af de der sendtes forud mældt at der ingen Fjender saaes, flere Compagnier drog igjennem og blev givne Lædskedrik af Beboerne, nu rykkede Baggesen2246 ind, han var næsten ude af Byen og Læssøe og Trepka derinde, da aabnedes alle Porte og Fjender i tusindviis styrtede over dem, Bønder, Qvinder og Mænd myrdede. Der faldt Læssøe, der faldt Trepka og Sleppegrel! - Vore Soldater gik med Tornyster og fuld Oppakning gjennem dybe Tørvemoser op mod Fjenden, der fra Høiden skjød paa dem med Kardætscher, vore faldt sønderskudte, men Kammeraterne trængte frem, trængte den sikkert posterede Fjende bort, Fjenden der troede sig der uovervindelig. Vore Soldater har viist sig som Helte, udholdende, opoffrende, mageløse! - Blod er flydt i Strømme, men Slesvig vort, de danske Soldater staae paa det gamle Danevirke, Danebrog vaier der; Eckernførde er taget; Fjenden, det ulykkeligt forvilde[de] Bro­der-Folk, staaer ved Eideren for endnu at kjæmpe.2247 - Jeg glemte øieblik­kelig vor[e] Soldaters Seier for det Blod, der er flydt! Læssøes Død bevæ­gede mig meget; jeg har skrevet til hans Moder,2248 men jeg veed ikke hvor­ledes hun bærer sin Sorg.2249 - Jeg skrev om Natten, og ogsaa til Broder Christian; om ham veed jeg at han er frisk og vel;2250 Byfogeden fra Svend­borg2251 kom iforgaars fra Slesvig By og havde der spiist til Middag med ham. De har vel ogsaa faaet Brev fra ham; Hovedqvarteret er i den sydlige Forstad til Schlesvig!2252 - Fra Hjemmet har De vel tidligere hørt om det Hele, De har da ogsaa læst det i svenske Aviser, skriv mig til hvor De hørte det første Gang. - Læssøes Liig skal have været mærkeligt smukt, staaer der i een af Aviserne; det var fuldkommen Udtrykket af en begei­stret Helt!2253 - Jeg har skrevet over ham.2254

Paa Valpladsen faldt Du for Danmarks Sag,

Der brast Dit ildfulde Hjerte.

Din Aand var klar som den lyse Dag,

Med »fremad!« den steeg i det blodige Slag,

Saae Danskens Seier og - Smerte.

- Græd stakkels Moder, nedbøiet tungt;

»Hans Liv var saa ungt!« - men evigt ungt

Staaer ogsaa hans Eftermæle!

Og nu lev vel! hils Jørgen Kock,

Deres broderlige Ven H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus