Dato: 2. august 1850
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Glorup den 2 den August 1850.

Kjæreste Ingemann!

hjertelig Tak for det sidste Brev og al Deres venlige Deeltagelse for mig; Bogen har jeg nu ogsaa faaet, jeg skrev til Kjøbenhavn om den og fik fra Collins, det Exemplar De har været saa god at forære mig! - Næsten troer jeg at den af Fortællingerne, De ikke læste for mig, tiltaler mig meest: Christen Bloks Ungdomsstreger; meget lystelig er Festmaaltidet med Skaalerne og siden den levende givne Scene hvor Borgemesteren staaer i Gabestokken. Christen Blok selv er saa frisk tegnet at jeg nok skulde kjende ham om vi mødtes. - Kadaver-Marthe i Skolekammeraterne er mig derimod for uhyggelig, den hele Fortælling afficerede mig igjen ligesaa stærkt, som De husker Tilfældet var da De læste den for mig. Der er meget jeg vilde sige endnu, men jeg har ikke den rette Sindsstemning, al min Tanke har i den sidste Tid været fyldt af Begivenhederne i Slesvig. Det er jo en deilig Seier, kunde man kun rolig tænke paa den, men det kan jeg ikke, altid vender Tankerne hen til de mange der have offret Liv og Lemmer. Jeg kjendte flere af de Faldne, den som var mig kjærest af dem er Læssøe, hans Død har dybt bedrøvet mig; hans stakkels gamle Moder lider tungt; jeg har faaet Brev fra Familien og hører at hun ved Efterretningen først tog det meget lidenskabeligt, / men nu siden gaaer bleeg og stille om, passer sit Huus og taler til Ingen om sin Sorg. - Det var i en lille By nær ved Idstedt han faldt, Beboerne der havde taget venligt mod de første af vore indmarscherende Tropper ja endogsaa bragt dem Mælk at drikke, da derpaa Sleppegrel, Trepka og Læssøe trygge drog ind og vare midt i Byen, aabnedes alle Porte der og 1000 Insurgenter med Byens Folk, Mænd og Qvinder, styrtede over dem. De faldt, tre af de dygtigste Mænd med Mange af deres; Fjenden blev næsten nedsablet og Byen selv afbrændt, men vore kjære Døde komme derved ikke tilbage. Det er mageløst hvor kjæk og udholdende den danske Soldat har været; gjennem Moser og over høie Knolde, gik han mens Kardetscher skjød ned for Fode; i heel Oppakning udholdt han i de mange Timer den svære Kamp og blev den Seirende, uagtet Fjenden selv antog sin Position for den heldigste der kunde være.

Gjerne tog jeg derover nu, at see det Liv og den Virksomhed; det skal være smukt at see de hele Soldaterbyer af Grønt og Græstørv, pyntet med Hjelme og Flag, reist op af Soldaterne, jeg veed jeg vilde see Alt med Hjertet, men jeg har dog ikke Mod dertil, jeg troer det Hele vilde ryste mig for dybt, al den Nød og Elendighed der sees, kunde jeg ikke bære, og dajegjo ikke kan være til Nytte, saa bliver jeg derfra. /

Imorgen siger jeg Farvel paa Glorup og gaaer med Vesper til Cortselitze paa Falster, her bliver jeg en otte Dags Tid og reiser saa til Kjøbenhavn; hvor jeg haaber at høre fra Dem og Deres kjære Kone. Excellensen sender Dem mange hjertelige Hilsener. Jeg har i den sidste Tid slet ikke bestilt noget, jeg har ikke kunnet det; - her til Glorup hørte vi under Kampen, den stærke Kanonade, jeg gik i Skoven, lagde mig tiljorden og lyttede, tænkte paa Alle de jeg kjendte og ikke kjendte, om de ikke maaskee da lukkede deres Øine for mig.

Gud give os snart en varig Fred!

Lev hjertelig vel!

Deres inderlig hengivne

H.C. Andersen /

[udskr:] Til Hr Etatsraad og Professor B. S. Ingemann Ridder af flere Ordener i Sorø

betalt.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 284-87)