Dato: 15. juli 1833
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Tolderlund d 15 Juli 1833

Gode Herr Andersen! Gode Herr Andersen, ikke sandt det er (som Florian165 (siger) en ret net Tanke, kun er den temmelig kort, men for Øjeblikket har jeg ingen anden, – nej det er dog ikke sandt, i det Par Minuter jeg har siddet her ved Moders Bænk for at skrive Dem til, har jeg endnu tænkt paa mange andre Ting, paa Deres Brev, og paa det smukke Veir, paa Paris, og paa min ny Kjole osv. Jeg ved nok, at det er ret tosset af mig at fortælle Dem alle disse Tanker; men det er blot for at sige Dem, at jeg dog har nogle, hvis De ingen skulde finde i mit Brev og for (siden De ønsker at jeg skal skrive), dog at fylde dette Brev med noget, thi hvad skulde jeg i min Eensomhed og Stilhed herude, vel kunde gjengive Dem for Deres underholdene Brev166 , (som desuden ikke var til mig), der kunde have nogensomhelst Intresse for Dem; at det er danske Ord, fra en dansk Pen, som De modtager saa langt fra Hjemmet, det er jo noget; men da de ikke ere siellandske – ikke meget! – Tak for Deres tydske Brev167 , jeg mener det fra Stadt Hamburg an der Elbe, jeg fik det, istedetfor i Pindsen, nogle faae Dage efter at det var skrevet, det fornøjede mig, og Fru Fortuna som stak mig det saa tidlig i Hænderne er meget mere værd end den danske Digter, som først havde tiltænkt mig det efter 4 Ugers Forløb. - De tænker nok at jeg ret er bleven overgiven siden De sidst havde den Ære, at see mig Det er dog egentlig ikke Tilfældet; men De veed jo nok, og har ogsaa selv engang sagt (hvad De nu formodentlig ikke mere husker), at Jette er et ganske andet Menneske i Tolderlund end i Odense; De har virkelig ret, Naturen forekommer mig som en Vugge hvori man henblunder ethvert Savn, og De kan ikke tro hvor her iaar er smukt i Tolderlund, saa fredeligt, og stille, hvor skulde man her kunde tillade sig selv ikke, at være tilfreds ! – – Det glæder mig at De finder Dem saa vel i det umaadelige Paris, jeg kan næsten endnu ikke ret samle alle de Herligheder De fortæller os om, endskjønt jeg har læst Deres Brev to Gange igjennem. Jeg kan neppe tænke mig hvor man kan have aandelig Styrke til at optage saa mange ny Indtryk i Sielen om den endog kun beholder de Skjønneste. Deres Beskrivelse over Frankfurt finder jeg særdeles tiltrækkende, at Rihnfarten ikke begeistrede Dem gjør mig ordentlig ondt; men der hører nok ogsaa særdeles meget til at tilfredsstille Deres Digterphantasi. – Skjønt jeg ikke sværmer for Napoleon havde jeg dog ret gjerne været med paa hans Trianon, dog endnu hellere en Aften i det store Teater, for at see og høre de to doppelt befolkede Skuespil, det paa Scenen, og det udenfor, det maa være meget interessant at iagttage de livlige Sydboere som Tilskuere. – Jeg kan ret godt sætte mig ind i, at De med Deres Livlighed maa elske den store glimrende Labyrinth "Paris"; men at Aanden her maa være i en saa idelig Virksomhed, det maa jo dog svække Legemet og De gode Andersen er ikke meget stærk; det forekommer mig som om jeg snart kunde ønske Dem i det skjønne herlige Schweiz, og som Baggesen, i et hellersk Huus168 , eller saadan noget, lee ikke af mig! Jeg er undertiden et underligt Væsen, som tænker mig Andre ligesom jeg selv er, og fordi jeg nu føler, at jeg ikke vilde kunne bære saamegen aandig Nydelse, saa tiltroer jeg heller ikke Andre Kraft dertil, det er nu ret dumt, især naar den i hvis Stæd jeg sætter mig er en Mand; men da jeg jo altid kun er vandt til at skrive til Damer, falder det mig næsten aldrig ind naar jeg skriver til Dem at De er en Herre, og derfor maa De ogsaa tilgive mig mangen en lille, eller stor Sottise, som jeg med godt Mod vilde overgive til en af mine Veninders Godhed og Overbærelse; men som jeg, naar jeg altid brugte min Eftertanke ikke vilde byde Dem ! –

Hvordan gaar det med Deres "Agnete"169 - – Jeg har nu længe ikke hørt noget af Deres Poesi, og længes ret efter at forny gammelt Bekjendtskab med Deres Musa, som jeg holder saa meget af ! –

Tirsd. d. 16de. Idag er det Odense store Marked170 ; det er ret skade at De ikke kan tage det med, jeg kan ikke bare mig for at lee naar jeg tænker paa at De for nogle Aar siden formelig glædede Dem til denne Dag, det var dog ret barnligt og smukt af Dem, De har dog forandret Dem meget i de senere Aar! pardonnez, det var ikke saa slemt meent! – Naar jeg ikke kan tale om Deres Vers", sagde jeg engang i Kjøbenhavn til en Herre, "saa veed jeg ikke hvad mine Breve skulle indeholde". "De kan jo skrive om mig!" var Svaret; men naar man nu føler sig alt for lille til at omtale en saa høj Gjenstand hvad skal man saa gribe til? – I Lørdags Aftes sagde Tante A– "mon vi nu ikke snart skulle faae Brev fra Andersen," og om Natten drømte jeg at vi fik et langt trykt Brev fra Dem, som jeg hørte Tante Gusta forelæse og som næsten begyndte gandske som Deres, men desuden indeholdt en Beskrivelse om Billedgalleriet i Louvre, om en Udsigt fra en af Broerne, saavidt jeg mindes "Pont des arts", og endelig om den deilige botaniske Have:

"Ou tout homme qui rêve à son pays absent

Retrouve ses parfums, et son air caressant"!

Da jeg om Morgenen kom ned paa Forstuetrappen for at drikke The fortalte jeg Tante A – min Drøm om det trykte Brev; og hun vilde nu bilde mig ind, at det nok kunde være muligt, at vi fik et saadant, da Reisende udenlands kunne kjøbe blanketagtige Breve, der indeholdt de sædvanlige Erkyndigelser om Deres Venners Befindende, og desuden aabne Linier til selv at udfylde, hvilke de tit af Mangel paa Tid benyttede sig af, – men jeg troede det da ikke ! – Om Middagen kom de hjemmefra herud og medbragte Deres Brev. Den første Linie som faldt Tante i Øjnene da hun aabnede det var: „Mit Brev maa ikke trykkes"! – Det havde en fremmed Udskrift, formodentlig Frøken Wulffs? Da det var signeret "Jette" den stakkels Pige som tror at hun skal døe saa snart, er hun da meget svag171 - – Jeg har havt et meget langt Brev fra den kjere elskelige Fru Læssøe som ret har glædet mig, hun beskrev mig deri sin Bolig meget nøje, og bad mig ret snart svare hende, det har jeg ogsaa gjort; men da hun havde glemt at sende mig sin Adresse, er jeg ikke vis paa at hun har faaet det172 ! – I denne Tid ere mine kjere Søstre Thea og Jane hjemme paa Besøg, De ved maaskee ikke at den Sidste siden i Foraaret har været Lærerinde hos en Familie i Middelfart, til Vinter tager Gusta nok ogsaa ud, jeg bliver Gudskeelov for det Første hjemme da Fader og Moder ønske det, undertiden gjør det mig ret ondt at jeg skal have det saa meget bedre end mine Søstre, især da jeg nu virkelig er raskere end baade Jane og Gusta; men Fader siger altid, at jeg kun kan trives under en Glasklokke i Hjemmet, og de Andre give ham ret; tænk at sige det om mig som gjerne vilde flagre Verden rundt!

Det er jo meget behageligt for Dem at De har begge Vennernes Portraitter med; ligner Søstrene dem? Nu Deres kjøbenhavnske Venner fortiene vist Alle at De mindes dem, og jeg kan ret godt tænke mig at De midt i den store ny Verden som omgiver Dem, dog tit maa længes efter Deres kjøbenhavnske Kjere. – Jeg har for nogen Tid siden læst et lille Digt af Dem "De to Fugle"173det er meget smukt ! – Her har De nu et langt Brev som rigtignok intet indeholder som er værd at sende saa langt bort; men hvad skal jeg skrive om? – Jeg ved nu slet ikke mere at fortælle Dem, at jeg ret søsterligt glæder mig over Deres Lykke ved De jo, vi tale Alle ofte om Dem, kommer der Brev fornøjer det os Alle, og vist ikke mindst Levvel ! –

Henriette

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost