Dato: 26. august 1850
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 217. Fra Henriette Wulff.

Skovsborg Mandag d 26d August 1850.

Tak for de kjære Linier i Søster Idas Brev, kjære gode Andersen! De kan troe jeg længes efter at tale med Dem - om Sverrig - om saa Meget! Naar skal jeg dog see Dem?!! Søsterlil siger mig i Dag i et Brev, at De sværmer her paa Strandvejen,2265 kommer De ikke ogsaa til mig? I min stille Skoveensomhed, her er dejligt. Bestem endelig en Dag De vil glæde mig, kjære Andersen, men kan De da lad mig det vide, thi jeg er næsten altid paa Farten, i Vandet, paa Vandet, i Skov og Eng, og jeg vilde blive uhyre bedrøvet, kom De engang jeg var borte fra Huset. Ikke allene længes jeg hjerteligen efter Dem, men efter »Hyllemoer«, efter »i Sverrig« kort sagt, efter den hele værende, skabende Andersen.

Fra Christian de venligste Hilsner, i Dag havde jeg som hværanden Dag et herligt Brev; han har nu Instrument, ligesaa meget til hans som min store Glæde. Det vil gjøre dem godt midt i Hovedqvarterets militaire Virvar, at faae lidt fredelig Musik. Hvad synes De om hans Melodie til Deres »Hvil sødt!« Det kjære yndige Digt!2266

Men det bliver mørkt, dette skal afsted til Byen, gid det snart fandt Dem, og det da ret maatte sige Dem hvor meget, inderlig meget jeg længes efter Dem; nu kan det jo ikke hjelpe jeg tager til Byen for at see Dem, De er jo borte derfra, men saa kommer De til mig, ikke sandt? Jeg vilde ønske De saae Maanen staae blodrød op af Havets Skjød, som den gjør i dette Øjeblik.

Farvel kjære gode Andersen! snart, meget snart haaber jeg at see Dem, at De kommer til Deres altid trofaste Søsterlil Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost