Dato: 15. juli 1833
Fra: Signe Læssøe   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

[før 16.7. 1833]

[Begyndelsen mangler] kjert at høre om Dem, og mine Børn holde saa inderligt af Dem, kjere Andersen at jeg dog haaber De gjengjelder det lidt. Nu skal jeg da til at skjændes paa Dem og det for Alvor. Har De ikke den ful[de] Overbeviisning at vor Herre har give[t] Dem legemlige Øine ligesaa godt [som] aandige Øine? hvorfor i al Verden bruger De dem da ikke? Finder De [en] Pige der interesserer Deres Hjert[e] paastaaer De hun har blaa Øine, men finder De een der interesserer Forstanden, ja saa skal hun have brune og jo forstandigere hun er, jo smukkere brune ere Øinene, skammer De Dem ikke, er det at tale eller rettere snakke som et jordisk Væsen? De veed nok hvem der skulde have blaae Øine skjøndt hun havde brune, og nu forleden træffer jeg paa Frøken Wulf, jeg kjendte hende strax, men da hun saae paa mig og det deilige himmelblaae Øie saa aandrigt skuede mig lige ind i Sjælen da blev jeg tvivlraadig og tænkte, nei Andersen har altfor tidt talt om det deilige brune Øie, det er dog umuligt det er hende, nu blev hun mig præsenteert og jeg ærgrede mig i al Stilhed over min altfor poetiske Ven der slet ikke ændser det Legemlige, dog nu lærer De det nok, Paris vil nok lære [Dem] det. Jeg talte kun enkelte Øieblikke me[d] hende, men jeg fandt hende langt elskværdigere end jeg havde ahnet, hun havde vist ogsaa eet af sine lykkeligste Øieblikke, hun var yderst blid, rolig, venlig og dog saa klog, gid vi tiere maatte mødes, det er en Perle af første Rang! I Huset hos mig, nemlig hos Ipsens lever ogsaa et yderst elskeligt Væsen en Frøken Bøgh, hun udfylder usigelig behagelig mange af mine Timer, hun fortalte mig igaar om en S[c]ene der skal have fundet Sted hos Phisters: Konen drillede Manden hvorpaa han tog sig den Frihed at prygle hende[;] i det samme Øieblik kom Fru Ø: hun blev opbragt og vilde have Datteren hjem, iførstningen vilde Lotte ikke, endelig giver hun efter og gaaer med Moderen, saasnart de kommer hjem og Moderen lidt har arangeert til hende, kaster hun sit Shawl paa for at gaae ud som hun selv sagde og fortælle hvordan P: er, nu løber hun fra den eene til den anden[;] endelig kom hun eet Sted hvorfra Frøken Bøgh, har det, hvor hun sagde, jo saadan er han, nu fattes Ørsteds, Pløens, Møllers saa er jeg færdig, saa veed Alle hvor nedrig han er, jeg har selv slæbt Lottes Sengeklæder ned fra Loftet, nu skal jeg bare have Krølhaar i en Trækkepude saa er Lotte ganske hiemme igjen. Om Morgenen Kl: 4 rendte Lotte hjem til sin Mand igjen og Sengklæderne kom op paa Loftet. Seer De jeg kan ogsaa fortælle skandaløse Historier! dog nok herom - Jeg længes saa usigelig efter at høre noget fra Agnete, men om ogsaa her kommer noget herligt, veed jeg ikke hvordan det skulle finde mig[;] vær saa venlig imod mig naar De [sen]der noget hertil og formaae een [eller] anden at sende mig det, det være saa kort som det skal, jeg synes det er [saa be]synderligt slet ikke meer at kjende noget til Dem, det inderlige moderlige og sønlige Forhold der eengang saa elskeligt fandt Sted imellem os, var jo for længe Siden forbi, skjøndt jeg aldrig har gjort mig uværdig til Deres Meddelelser; men saa aldeles ikke at høre hvorledes De har det gjør mig tidt smertelig ondt, gid jeg kjendte een af Deres Venner, men det gjør jeg heller ikke, altsaa virk selv til at jeg hører til Dem! Gjerne blev jeg længer ved at snakke med Dem, men det urolige Paris tillader Dem vel neppe at læse det og ogsaa er det hele saa trivielt, saa De længes efter Slutningen. Alle Børnene hilse saa venlige og jeg er altid

Deres hengivne moderlige Veninde S: Læssøe

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost