Dato: 24. september 1850
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 24 Sept 1850.

Min kjære søsterlige Veninde!

Vi have i Dag drukket Deres Skaal2270 hjemme hos Deres Søsters; de kjære Mennesker vare saa venlige at byde mig til Gjæst, jeg var den eneste og vi klinke[de], Deres lille Admiral Henni,2271 Deres snarlige Student Peter,2272 samt Faderen og Moderen der i Huset. Da vi havde drukket Deres Skaal, kom netop Deres Brev fra Canalen og det læstes ved Bordet, det vil sige hvad jeg maatte høre, der var ogsaa til mig en Hilsen deri og derfor skal De ogsaa strax iaften have min Tak, dette lille Brev bringer Dem den paa een af den nye Verdens Forpost-Øer. Gid De være lykkelig der!, drik rigtig Sollys, og styrkende Sommerluft. - Iaften jeg skriver dette, er De vist naaet til Madera, De har altsaa faaet mine tre Brevduer;2273 ja nu sender De mig een igjen, ikke sandt, en Hilsen over det store Hav, der nu skiller mellem mig og tre Veninder: Dem, Frederika Bræmer og Jenny! - Hvad skal jeg mælde Dem fra »de grønne Øer«?,2274 Dog jo, Veiret har været utroligt smukt siden De reiste fra os, her er en deilig Eftersommer; men jeg har lidt af La gripe, i en Grad der kun kan føles men ikke beskrives; senere har jeg fire Dage i Rad siddet for Fru Jerichau, der har malet mit Billede i heel Størrelse, ja Knæene med.2275 Jerichau siger, jeg er frygtelig flatteret, jeg troer ogsaa at Formerne ere meget vel behandlede, men der er dog noget hos mig i Udtrykket, som jeg veed jeg har, men som ingen Maler giver, jeg ogsaa her savner. Alle rose Billedet og det er blevet til, fordi Fru Jerichau vil i Februar til London og derhen tager hun Dronning[en]s2276 og mit Portræt med til Udstilling. Under Malningen spurgte jeg Fru Jerichau: »hvad finder De nu er det meest charakteristiske ved mig?« og hun svarede naivt: » at De seer jo reenlig ud!«

Deres Broder Peter har kjæmpet hæderligt under Sylt,2277 da De og Bro­deren seilede under Holland, næsten maa De have kunnet høre Skuddene. Jeg talte i Dag med hans lille, yndige Kone, der sagde at det havde været en varmere Kamp end ved Eckernførde;2278 Gud skee Lov han er frisk og sund! Worsaae er endnu ikke kommet til Byen; Alt er ved det Gamle her, gid ogsaa jeg var det; men jeg veed ikke selve jeg har ikke Lyst til at arbeide, Ideer og Digtninge gjennemflyve mit Hoved, jeg er endnu deri den rige Mand, men det er for mig, som det Hele dog førte til Intet, som om jeg og Verden ikke længer hørte sammen, som var mit Livs Eventyr ude! - Men bort med Grillerne, i det mindste paa dette Blad; det bære til Dem kun min Hengivenhed, min Glæde over at De er saa vel hjemme der­ude; hils Deres Broder, hjerteligt, inderligt, hils de andre Officerer,2279 dersom de kjende mig, især Macdugall, jeg veed ikke selv, men han er ­uden jeg egenlig kjender ham - min Yndling. Siig mig lidt om ham! og nu lev vel! - Otto Møller giver De vel ogsaa en Hilsen, han er saa ærlig og skikkelig. Lev vel.

Broderen H. C. A.

[Udskrift

]

Til Frøken Henriette Wulff

i Vestindien.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus