[October 1850.]
Kjære Ven!
nu først er jeg kommet i Ro, nu først har jeg ganske fuldendt min nye Bog "I Sverrig", som jeg haaber vi begge skulle faae glæde af, og derfor kommer først nu mit Brev. Tak for Deres Venskab, Deres DeeltageIse, jeg veed, med Hensyn til mine Skrifter i Engeland, at Ingen er mig mere god end De og det kan [overstr: da] ikke [overstr: engang] falde mig ind at spørge nogen anden Boghandler [overstr: der] om han vilde modtage min Bog [overstr: af mig], saasnart De gjør mig et Forslag, Deres vil altid være mig det Bedste, jeg gaaer naturligvis [overstr: str] ind paa Deres Bestemmelse i sidste Brev, De faar først Deres Udgifter dækkede, og da er Talen om [overstr: Honorar] hvad jeg kan senere erholde. Det engelske Manuskript til Dem har alt i et Par Uger været under Arbeide og jeg haaber om 14 Dage skal De erholde hvad jeg anseer for at udgjøre en / tredie Deel af det Hele; [overstr: ved denne Leilighed] Jeg tillader mig imidlertid et Forslag, eller rettere et Spørgsmaal, skulde det være Dem fordeelagtigt, at De optog det Hele først i Deres Magasin og derpaa udgav det i en Bog for sig, da [overstr: vil] gjør det. Kun ønsker jeg saa, at hver Sendelse fra mig, kom heel paa engang i Magazinet, saa at den hele Bog var der i tre Maanedshefter; og at saasnart sidste Hefte var der udkommet, De da tillod at jeg turde lade Bogen komme ud paa dansk og tydsk. -
Naar De nu erholder det første Manuskript og læser det, vil De selv kunde tage den Beslutning De selv antager for den Bedste.
Og hermed mit hjerteligste Haandtryk, min Hilsen til Deres kjære Familie; De ere alle i min Tanke, jeg ønsker mig saa tidt i Sevenoaks, hvor milde Øine saae paa mig.
Tak for Deres Deeltagelse for mit lille Fædrelands store Kampe! Vor / Herre synes at være os naadig og god, vore Soldater ere mageløse udholdende og tappre; [overstr: og] fra Søndag til Løverdag udholdte de Kamp og flere Bestormelser paa Frederiksstad; de ulykkelige Indvaanere der, have mistet alt, deres Egne have brændt den aabne By og lemlæstet Unge og Gamle; i Kjøbenhavn samles Penge ind til de betrængte der; det var næsten som et Mirakel, jeg tænker paa Bespiselsen i Ørkenen, det lille Danmark giver bestandig ud under denne tunge Krig, men der er Velsignelse i den lille Formue, den holder ud, og man [overstr: savne] føler hverken Trang eller Savn. - Der er en god, enig Aand i Folket, og Gud slipper os ikke. - Det gjør godt at see den Deeltagelse der fra et Folk, som det engelske, straaler til os fra næsten alle [overstr: engelske Tidende] Deres Aviser og politiske Udtalelser.
[H. C. Andersen]
