64. Til E. Collin.
Paris den 30 April [c: Juli] 1833.
Min kjære, kjære Eduard!
Her følger et Brev til Dem og alle de andre om Julidagene. Dersom Jette Wulff er ariveret, kunde De lade hende læse det med, saa behøver jeg ikke at skrive det samme til hende; dog det beroer paa Dem. Hr. Liunge vilde De vist ogsaa forbinde Dem om De gav ham en enkelt Notits af Brevet. Det har ellers været tre dyre Dage, men man kommer jo aldrig mere til slig en Fest, det er en Epoke i mit Liv! Gid De havde været her! ja, min trofaste Eduard, jeg har ved hver Glæde, ret ønsket at De kunne have deelt den med. Igaar havde jeg haabet Brev fra Dem men fik ikke. De kan ikke troe hvor man saa langt borte, længes derefter! – Den 10 eller 16 forlader jeg Paris! jeg har stærkt i sinde at leie mig ind hos en Familie i Schweits og blive der een Maaned, for at være nødt til at tale fransk. Man siger at jeg for 20 preusiske Dalere kan komme i Pension og det er da mindre end det Halve af hvad jeg giver ud i Paris. Lidt kjedeligt vil det vel blive, flere raade mig derfra, men jeg troer det er fornuftigt, kan det kun lade sig gjøre! jeg tager da enten til Locle mellem Jurabjergene, (det skal være en smuk Landsby), eller til Vevay ved Genfersøen, taler Fransk, studerer italiensk Grammatik, skriver paa Agnete og – – faaer maaskee Hjemvee i min Eensomhed. Dog endnu har jeg ikke ret Idee om hvorledes det bliver. Mit næste Brev vil mælde min Afreise og Reiseplan; jeg skal da fortælle en Deel om Paris og om det Liv vi føre. De Danske hænge her sammen som Borer111; det er slet ikke rart og de ere ikke alle lige elskværdige. – Her er ordenligt et lille Kjøbenhavn, formeligt partier, men i al Venskabelighed; jeg hører til »det diplomatiske«, dog det fortælles Dem vel af Hr Schram og Seemann, med meget mere! Jeg kan ellers tænke mig hvor der vil blive snakket om Paris og – meget forskjelligt! Gud skee Lov, jeg ikke skal høre det! – Men nu lev vel, min egen kjære Ven! skriv mig endelig snart til, er jeg borte fra Paris da besørger Carsten skjold Brevet112 til mig. – 113Tænk paa mig, som jeg paa Dem! Flere Danske bede at hilse! – i fuld Galop!
Deres broderligsindede
Andersen.
