Dato: 18. oktober 1850
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 18 October 1850.

Kjære Ingemann!

Det er venligt og hjerteligt af Dem at De altid sender mig Deres Bøger, tak for "Den stumme Frøken", jeg fik den forleden men har først i disse Dage med Ro kunne læse den. I hele Deres senere Virksomhed fornemmer man hvor fast Deres Rod staaer i Danmark, hver Glæde og Smerte i Tidsbegivenhederne her gaaer gjennem den; ved Læsningen af Deres sidste Bog havde jeg Indtrykket af at see et Træ, jeg i Alt kjendte at være fra Deres Digterhave, men hvis Blade gjennemsuse af Øieblikkets store Bevægelse, det er just denne Susen som har tiltalt mig; i den forrige Bog var det den naturlige Forbittrelse mod Oprørsstifterne der digterisk hos Dem fik Luft, det var mig, om jeg tør sige mere af psychologisk Interesse hos en Natur som Deres. I "Den stumme Frøken" er Folkelivs Bevægelsen, som vi Alle fornemme den, som vore Børnebørn skulle høre den fra de Gamles Mund. Jeg har endnu ikke seet nogen Anmældelse af denne eller Deres forrige Bog, men det ligger vistnok allermeest deri at Alle leve i Tidsbegivenhederne, om hver ny Bog tales kun flygtigt og henflyvende, Folk sætte sig ikke engang hen at læse, de høre kun Digteren, naar han fra Scenen giver dem det mageligt ind medens de udhvile./ Men hvo der i Literaturen har sin Deel saa sikkert hegnet, som De har det, kan rolig vente paa bedre Tider; Det "Skjønne" i den sovende Skov findes [overstr: nok] en Gang igjen af en kommende Ridder. Dersom jeg tør vove at udsige i skrevne Ord, der altid staae kolde og sjælløse og ikke har det som den levende varme Tale, vilde jeg sige at Kadaver-Marthe og hvad der er beslægtet med hende, som i een af de tidligere Fortællinger, hvor Liget kaages, har gjort et for uhyggeligt Indtryk paa mig, om det er noget nerveust af mig maa De afgjøre, men disse Skikkelser staae for mig som Padehatte mellem de friske duftende Skovmærker, men i den stumme Frøken er der intet af dette uhyggelige - jeg taler kun om Indtrykket paa mig - jeg gaaer med hende paa Skovstien, skotter til Elemosen med sine Dampe og hører [overstr. langt] den brave Landsoldat synge om Seier og Ære! - De har Humor, De har det evigt unge Hjerte syng længe for os om "Danmark, deiligst Vang og Vænge", som De kan, fortæl fra Kjæmpehøien og fra Borgerstuen, Folkets Hjerte forstaaer Dem; og Folket er [sundt rettet til] sandt og godt! jeg er igjennem vor Landsoldat kommet ret til at skatte det! Landsoldat er mageløs; hvad døier og udholder han ikke; hvor tapper staaer han dog derovre. [Overstr: Deres] Soldaternes Udholdenhed ved Frederiksstad har især grebet og opfyldt mig, jeg maatte, idetmindste med Tanken derover og derfor sendte jeg et lille Digt, et Hjerte-Udbrud, De har seet det i "Fædrelandet". - Nu maa dog snart Krigen endes, jeg haaber derpaa! - Siden jeg forlod Fyen har jeg ikke skrevet Dem til, jeg har i denne Mellemtid endt min Bog "I Sverrig"; den oversættes nu paa engelsk og kommer først ud i London. - Jeg har fra Fyen gjort en Udflugt til Falster, tilbragte et Par Uger paa Corzelitze ved den aabne Strand, hvor jeg dagligt badede og havde det godt; jeg slap netop hjem for Spærringen mod Cholera! jeg troer nu ikke / paa Afspærringens Nytte, og de Andre komme vel engang til samme Tro; nu er der jo Cholera i Korsør, hører jeg i dette Øieblik.- Maleren Dahl, som har tilbragt Sommeren i Norge er her paa sin Hjemreise til Dresden, han sender Dem og Deres Kone en venlig Hilsen; hans Landsmand Ole Bull er i vente, han vil her give et Par Concerter. Har De nu læst: Aanden i Naturen? Hvad siger De om den! - Fra den unge Baronesse Stampe har jeg særdeles mange venlige Hilsener til Dem, hun lever med sin Mand saa idyllisk lykkelig derude i den store Skovnatur. - Sophie Hartmann synger saa hjerteligt og simpelt Deres smukke Sange, som hendes Fader har givet Melodier; de elskelige Mennesker derinde skatte og holde saa meget af Dem. Og nu lev hjertelig vel, hils Deres kjære Kone og tilgiv mig om det er Uret af mig at jeg kom med min lille Udtalelse om Kadaver-Marthe! - Gud glæde og velsigne Dem.

Deres inderlig hengivne H.C. Andersen

[Udskrift:] Til Hr Etatsraad og Professor B. S. Ingemann Sorø frit

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 291-94)