Dato: 30. juli 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 24. Fra H. C. Andersen.

Paris den 30 Juli 1833.

Dette Brev bliver et Galop-Brev, thi jeg har kun en lille Time at skrive det i, da Posten saa flyver afsted, men jeg kan tænke De længes efter at høre om Julidagene,326 altsaa en kort Skizze; jeg har skrevet Eduard til, han lader Dem vel høre noget mere.327 De og han er de Eneste der faae! - Man havde ventet nogle Uroligheder; meget Militairt var trukket sammen, men Alt gik fredeligt og godt af. - 16 unge Døttre af Faldne fra Julidagene fik hver en Medgift af 3000 Frank. Den første Dag (27) blev der ved Solens Opgang skudt Hædersskud fra Hotel des Invalides og Hotel de Ville. Udenfor Louvre, hvor flere Faldne ligge jordede var et Sørgemonument med trefarvede Faner og Sørgemusik, Alle som gik forbi, kastede en Blomsterbouket paa Gravene og Enkelte gik ind og hang deres Krands af Morteller paa Støtterne. Ved Bastilen og flere Steder var lignende Monumenter og om Aftenen brændte et blaat Blus paa Gravene. Menneskevrimlen meget stor, men saa underlig stille. Flere privat Huse havde sørge Gardiner og trefarvede Flag. - Paa alle Kirkerne vaiede Trophæer og foran Indgangene var Alt betrukket med sort Klæde. - Hvert Qvarteer hørte man Kanonskud.

Den anden Dag

(Søndag 28) stod 100000 Mand opstillet paa Boulevarden, Vinduer, Tage og Balkoner vare belæssede med Mennesker. Hele Champ d'Elysées syntes opfyldt med Kanoner og Soldater. Klokken 10 paserede Kongen Boulevarden, han var ganske elskelig, trykkede hver tredie Nationalgardist i Haanden, henvendte sig til Alle med formeligt Kammeratskab, det var ordenligt rørende. - Jeg kjøbte mig nu for 6 Frank en Plads paa en Tønde, lige foran Vendome Støtten og sat der fra 11 til 4. Hvilken Trængsel! Fruentimmerne besvimede, Folk skreeg. Alt var en sammenpakket Menneske Masse. De hang med Benene ud over os fra alle Etager. - Vendome Støtten328 var smukt bekrandset og Napoleons Statue skjult med et blaagrønt Teppe besat med Sølv eller Guld-Bier. Da Kongen var foran, faldt, paa et givet Signal, dette Teppe og Statuen stod, midt i den blaae Luft, omgivet af Skyer. Det saae ud som en Glorie deromkring. Jeg talte med min Sidemand Otto Müller329 om Dem, i det samme Øieblik, saa Deres Navn blev nævnet i det tusinde Stemmer raabte »vive la memoire de Napoleon!« - Alle Hatte fløi af. Det var et herligt Øieblik. Nu passerede Soldaterne forbi. (Støtten blottedes 13/4 efter Middag) Det varede fra denne Tid til Klokken 7 før Tropperne var gaaet forbi; nogle råbte høit »a bas les forts!«330 (de ere nemlig vrede for de nye Fortes Anlæg). De som holdte Vagt vare yderst galante mod Enhver, en Soldat som viiste sig mindre mild, blev Sabelen strax revet fra Siden. - Om Aftenen var alle Huse illumineret (Offentlige Huse). Paa Seinen var bygget en herlig Tremast med Kanoner, der var et uvant Syn for Pariserne, det flagede hele Dagen og om Aftenen blev det ataqueret af smaae Baade, Raketter og Tricolors Bomber kastede i Veiret. Siden fulgte et glimrende Fyrværk. I Versaillies Haven331 var et Orkester med 300 Musikantere, 200 Trommeslagere, 200 Sangere og 100 Sangerinder. Folk var færdigt at træde hinanden ned. Jeg maatte med Kammerjunker Hafner332 tye ind i [en] Vogn, da vi vilde hjem. - Kirketaarnene især Pantheon og Nottre-Dame toge sig smukt ud, ganske oversaaede med Lamper.

Den 3die Dag (29 Juli). Champ d Elysées lignede ganske vor Dyrehave. Alle muelige Kunster, Dyr og Boutikker og man fik det gratis. Paa Seinen var en Tournering mellem Baade. Søefolkene hvidklædte med røde eller blaa Belter. I Enden af hver Baad stod Een med en Landse; den Rødbæltede stødte den Blaabælte[de] i Vandet, eller omvendt og det under Pouker og Trompeter. Paa alle Byens Theatre var fri Comedie Klokken 2 om Eftermiddagen. I den store Opera havde de Robert le Djabel.333 Jeg var dog paa de to Stæder!334 Om Middagen var stort Gilde paa Hotel de Ville (Byens Raadhuus) Hele det kongelige Huus, de nygifte Par fra Julidagene og al den fine Verden. Klokken 8 begyndte der et glimrende Bal, hvortil jeg havde den Æ[re] at være indbudet (jeg fik paa 3die Haan[d] fra Hertugen af Orleans).335 I Silkestrømper, hv[ide] Handsker og kruset Haar rullede jeg afsted med Carstenskjold. Trappen var beklædt med Tøi og Blomstervaser. Alle Salene festligt smykket og blændende oplyst. Der var en Fløiels Trone for de Kongelige. Jeg stod tæt ved dem. Kongen var ganske elskelig! Dronningen336 saae gammel og lidende ud; hun var død bleg. Der var over 6000 Mennesker. (Jeg har skrevet feilagtigt til Eduard Collin)337 I een af Salene hang et deiligt Malerie der forestillede Indtagelsen af Hotel de Ville i Julidagene. En Dreng med Fanen i Haanden synker blødende om medens den begeistrede Skare trænger frem.338 Den indre Gaard i Hotel de Ville var der bygget et BrædeGulv over lige med alle Balsalene. - Her var plantet en smuk Have og et Springvand med eau de colonne. Rundt om hang Lamper, et Orkester brusede derimellem og de pyndtelige Herrer og Damer spadserede der under den aabne Himmel. Det var som i et Trylleslot. Kongen og Dronning[en] bleve jublende modtaget men der var kun Plads til 6 Par Dandsende paa det hele Gulv. Vi bleve opvartede med Iis. Spiisningen tog jeg og Carstenskjold fra, da det ikke var for den vi vare komne. - Men nu lev vel, mere næste Gang, naar jeg forlader Paris. Hils dem alle.

Lev vel!

Deres broderlig hengivne Andersen i en rasende Hastværk.

Efterskrift.

Skriv mig endelig snart til. Carstenskjold besørger mig Brevet dersom jeg er borte. Jeg har stærkt i Sinde at sætte mig i Pension en Maaned i Schweits for ret at nødes til at tale Fransk, i Paris er der for mange Danske, man taler dette Sprog forlidet. - Dinesen reiser imorgen, muligviis gjør vi Reisen sammen fra Geneve til Rom. - a revoir! (jeg forlader Paris den l0 eller 15 August, det er bedrøveligt!) [Udskrift] Til Frøken Henriette Wulff

afleveres hos Høivelbaarne Hr Commandeur etc. Wulff

paa Søecadetacademiet i Kjøbenhavn

Dannemark!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost