Dato: 2. august 1833
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 25. Fra Henriette Wulff.

Traventhal d 2den August 1833.

Hvor inderlig glad blev jeg ikke ved at modtage Deres kjære Brev! Jeg skynder mig strax at besvare det, for om muligt at dette kunde treffe Dem i Paris, hvilket dog er ikke sansynligt, naar De virkelig rejser den 10de. Jeg vil sende det til Castenschiold, og bede ham videre besørge det til Dem? da jeg ingen idee har om hvor man nu skal sende Deres Breve hen, dog mit næste bliver vel til Rom, og De vil modtage det i Caffe greco, hvor jeg troer alle Danske mødes.

Nu synes mig først De rigtig drager ud i Verden, hidintil har jeg altid sidst hvor jeg skulde tænke mig Dem; men nu vil De flyve som en Fugl fra Busk til Busk, eller rettere fra Land til Land. Men lad mig først ret takke Dem for Deres Brev, for Deres Beskrivelser deri, for Træsnittet af Napoleon; men frem for Alt, for Deres kjerlige broderlige og trofaste Yttringer for mig, der ret gjør mig godt, og som troe mig, jeg af Hjertet gjengjelder. Jeg modtog dette Brev paa Christians Geburtsdag,339 og De veed ikke hvor meget De bidrog til at gjøre den Dag glædelig for mig; jer fejrede den ret i Stilhed med alle mine Kjære. I Tankerne havde jeg samlet dem fra fjerneste Egne, og var ret lykkelig derved, hvad vilde det ikke være, havde jeg dem Alle i Virkelighed! - Hvor spendt og begjerlig jeg har været paa at vide af Dem Selv , hvad der beskjeftigede Dem nu, kan jeg ikke sige Dem. Jeg har jo ikke selv talt med van Dockum, da jeg endnu er her i Holsten; men til Moder har han sagt at De skrev en Tragedie; jeg var meget slukøret derover, thi jeg har altid haabet at Agnete, vilde som en anden Venus træde frem af Bølgerne; og De errindrer vist hvor henrykt jeg var over Deres blotte Udkast, og bestandigt haft den Ahnelse at det saaledes behandlet af Dem vilde blive Skjøndt. Tænk Dem da min Glæde, da jeg seer dette store Ønske gaaer i Opfyldelse. Som jeg længes efter det har jeg endnu ikke længtes efter Noget Ubekjendt, og jeg beder Dem kjæreste Andersen for Guds Skyld saa snart som muligt, at lade mig see Noget, da jeg venter mig sand Nydelse deraf. Emnet tiltrækker mig saa meget, som Havet Agnete! Og bliver jeg tilfredsstillet?! Jeg haaber og troer det.

Tak for Beskrivelsen af Deres Værelse; jeg kan ret tænke mig Dem, naar De spejler Dem baade i det lille og det store Spejl; De er dog den Gamle! Men det glæder mig just at see, at De dog beholder nogle af Deres gamle Fejl, ellers er jeg bange De blev altfor fortreffelig! Denne Yttring er fremkaldt as Een i Deres Brev, der ret glæder mig. De har sadt Dem for med Kraft at bære hvad der ligger tungt paa Dem, og det lider jeg Dem for Andersen. Der gives vel neppe et Menneske der ikke maae resignere paa sine kjæreste Ønsker og Haab, og lad os da gjøre det modigt og kraftigt og ikke lægge Mærke til hvor meget Hjertet bløder derved!

Malerstuen 13de August 1833.

Her sidder jeg atter, hvor jeg saa ofte har talt med Dem, hvor jeg saa tidt har indgydt Dem Mod til at bære hvad der ej kunde være anderledes; hvor De saa ofte og især sidste Vinter opmuntrede mangen mørk Time for mig, hvorfor jeg bliver Dem evig taknemlig; jeg har for mig Josephs Portrait med de sværmende Øjne, som De ønsker dem, Deres lille Engle Hoved af Frøken Stub,340 Alt minder mig ret levende om Dem. Jeg havde haft i Sinde at blive med at skrive Dem til, til Brødrene vare komne hjem, vi vente dem hvært Øjeblik; men i Gaar modtog jeg Deres Brev om Julidagene, og jeg kan nu ikke længer styre min Lyst at sende Dem nogle Ord, og takke ret af Hjertet for den interessante Beskrivelse. I disse Dage forlader De Paris, og drager mod det skjønne Italien, hils hils det fra mig! døer jeg ej af andet, da bliver det af Længsel efter det skjønne Fee-Land, som jeg vel aldrig seer, uden med Deres Øjne, derfor min kjære Andersen see ret dygtigt og længe, da to skal have godt deraf. Tænk paa mig naar De seer Pinier og Sypresser, naar De seer de skjønne Kunstværker, SantPeters Kirken, de dejlige Menneske[r], den blaa rene varme Luft ved Neapel. Ak min Længsel efter Alt det er ubegrændset!!

Medens De min Ven lever hist i Herlighed og Glæde, fryse og vrøvle vi her i Kjøbenhavn som altid; jeg vil derfor ej drage Deres Tanker hertil, uden maaske for nogle Øjeblik her hos de Mennesker der føle varmt for Dem og Deres Held; naar De da i Tankerne har nikket venligt til os, da vend Dem igjen til det Skjønne De er omringet af, lev og nyd der med alle Deres Evner, elsk os her; men gjør aldrig det Ønske De vil fortryde, atter at være i det kolde Danmark, det gode ædle, men kolde Land!

Min Rejse til Ostindien er ej endnu bestemt, saasnart en Beslutning er taget, skriver jeg Dem til. Ingen af Deres Venner har jeg endnu seet, og længes meget efter at tale med Collins men især efter Fru Lessøe, som jeg med det første besøger, endnu har jeg ej kundet, da jeg nylig er kommet hjem341 og jeg har en elskværdig lille Nordamerikanerinde342 hjem med, en Plejedatter af Frue Adeler343 i Holsten, hvor jeg har været i Sommer, (en lykkelig Sommer!) Denne unge Pige maae jeg jo leve for i denne Tid og vise hende vores Byes Mærkværdigheder; som jeg gjerne gjør, da hun er mig meget kjær. - Vi ere ellers Alle forstemte i disse Dage her, en sørgelig ja skrækkelig Hændelse har tildraget sig. Tre unge Søe-Officiere Dahlerup (min kjære favorit, De errindrer ham vist?) Bang og Johannes Krieger,344 vare for otte Dage siden gaaet en Lysttour ud at sejle med en lille Baad, og man har Intet siden hørt fra dem, saa man nu har den faste Overbeviisning, at de ere druknede. En svensk Skipper har i haart Vejr seet en lille Baad i Havsnød ved Hveen, han gjorde hvad han kunde for at komme dem til Hjelp, da Baaden pludselig sank. Det er sandsynligt at det var dem og saaledes er al Haab forgjeves! - Hvor vil min stakkels Joseph sørge over sin kjære Ven! Dog vil vel hans Lands Lykke mildne hans Sorg. Ja De veed vel for længe siden, naar De seer disse Linier, at Lissabon er befriet fra Tyrannen?345 Det har gjordt almindelig sensation her, naar man nu tør haabe at Rolighed og Fred vil bygge lidt i det stakkels Land. Min lille Jorge er for 2 Maaneder vendt tilbage til sit Fødeland, og har ret Sundet leve denne catastrophe med. - Men nu til Noget gandske Andet. Tak for Hilsenen fra Heine; hans Broders346 Bekjendtskab havde jeg just gjordt paa samme Tid, jeg fik Deres forrige Brev. Broderen Maximilian ligner Digteren; at sige Digterens Portrait, frappant. - Det morer mig utrolig at De kjender H: Heine; men Victor Hugos Bekjendtskab har De vel ikke gjordt. Det er ogsaa godt at have noget tilgode.

Continuation.

De plages ret af Landsmænd, og jeg begriber det ret, nu vil De vel treffe færre, jo længere De kommer bort; jeg har dygtig leet af Hr. Oberon Schwartzen,347 da jeg kan see ham gaae og kjede sig i Paris. Jo han skulde ha! Derimod vil De blive elskværdigere i Rom, da det for det meeste er Kunstnere der leve, saasom Christian Hansen,348 Christensen,349 Küchler350 og Flere. Hils Hansen meget fra mig, dersom han erindrer mig, jeg tænker ofte med megen interesse paa det fortreffelige Menneske. De spørge mig om Lotte! - ja, Andersen, det er en traurig Geschichte; egentlig veed jeg Intet og vil Intet vide; men Alle ryste de paa Hovedet ved Tanken om den ulykkelige Familie. Faderen er i denne Tid i Norge,351 og jeg haaber det skal adsprede ham, og gjøre ham godt. Jeg talte med Lotte for første Gang siden hendes Giftermaal i Forgaars ved Kirsten Piils Kilde; det gjorde et besynderligt Indtryk paa mig, da jeg dog bestandig har hende kjær. Gud hjelpe hende og dem Alle! - Jeg ønskede ret at vide forud hvor dette Brev treffer Dem, om i Schweitz om i Italien, la bella, l'adorabile Italia!

Den 18de August. Endelig skal dette bort, dog uden at jeg kan bringe den glade Tidende, for mig i det mindste glade, at Brødrene ere komne. Dog jeg veed De vilde ogsaa glæde Dem derover for min Skyld, min kjære Ven!

Naar De treffer Wilhelm Dinesen hils ham da ret meget fra mig, og tak ham fra mig for Victor Hugos portrait og hans lille venlige Billet; begge glædede mig særdeles. Jeg betrakter daglig Victor med stor Liebe.

Jeg har hørt at Deres Digte352 ere komne ud i disse Dage, og jeg glæder mig af Hjertet til at see dem, som gamle Venner; de vil levende errindre mig om Dem, som jeg saa ofte har læst dem med; de skal ligge her paa mit Bord, og jeg vil tidt tale med dem om deres Fader, og fortælle de smaa Børn at der er en stor dejlig Søster paa Vejen hjem til dem. Ikke sandt? Agnete kommer snart? I »Dagen« morer det mig at læse Beretninger fra Paris,353 som jeg tydelig kan see er taget ud af Deres Breve, først ligner det Deres Maade at skrive paa, dernæst de Breve jeg faaer fra Dem. Hvem de egentlig ere addresserede til, veed jeg ikke. Men Levvel! det gjør mig ordentlig ondt i Hjertet, naar jeg tænker, dette Papir skal til Italien, og jeg ikke! Gid jeg havde Vinger det skulde ikke vare længe før jeg var der, før jeg med Dem saae Roms og Neapels Herligheder!! Dog jeg er lykkelig, at det er Dem til Deel, min kjære gode Andersen, De vil nyde det med Deres hele Sjel, og det vil bære de skjønneste Frugter for Alle, men især for Deres Venner, der har Dem kjær. Hils hils Alt Skjøndt, Ædelt og Godt De treffer i mit forjettede Land og tænk ret ofte paa Deres trofaste søsterlige Jette .

Jeg er en stor Synderinde, at have glemt at bringe de mange kjerlige Hilsner der ere mig paalagde til Dem, fra min kjære Moder og min hele Familie. Fra Weyse, som jeg troer temmelig flittig, enkelte Ting jeg har hørt, ere skjønne, af Kenilworth nemlig. [Herefter en Række Ord overstreget og ulæselige . - Undskyld dette Klatterie, jeg betænkte mig.

Skriv mig endelig snart til, jeg længes ret efter Noget fra Dem, fortæl omstændelig Alt, men især om min kjære Ego ; jeg gjentager at hver lille Omstændighed om ham, er mig det kjæreste, De kan skrive om!

[I Marginen paa 1. og 4. Side:] De seer at Nyheder faaer De ej af mig, da De vist har langt bedre underrettede correspondenter end jeg, men Ingen der mener Dem det bedre. Det er De overbeviist om, ikke sandt? [Paa 3. Side ] Man siger nu at Lotte ikke gaaer til Theatret,354 da hun ej kan blive antaget, uden som Elev.

[Udskrift] ST Hrr Cand: phil: H: C: Andersen

[med fremmed Haand]

à

chez Mr Houriet355

Fabricant d'horlogerie

Lockle près de Neufschatel en Suisse

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost