Dato: 15. november 1850
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 15 November 1850.

Min kjære søsterlige Veninde!

Deres Søster er saa venlig at lade mig vide at jeg imorgen kan faae Brev til Vestindien og uagtet jeg alt for et Par Dage siden sendte Dem eet, saa kommer jeg dog nu igjen; jeg har desuden i Mellemtiden faaet en lille Skrivelse fra Dem, dateret Deres Ophold paa Madera; Deres Søster var saa god at lade mig læse hele det Brev hun fik, saa jeg ret levende har fulgt Dem og staaet i Solskin, mellem Grønt og Sydfrugter paa det deilige Madera. Jeg har af Deres to Breve inddrukket et levende Billede af den deilige Ø, den jeg i Virkeligheden aldrig faaer at see. Det Bedste endnu af Alt er, at De er frisk og glad, bliv det! og glem os ikke herhjemme. I Dag har jeg det meget godt, Aviserne der bragtes af Obotrit, mælder gode Efterretninger; det seer igjen fredeligt ud. Østerige og Preusen nærme sig hinanden i god Forstaaelse; Preusen tillader de østerigske Trupper at marschere gjennem de preusiske Lande ind at pacifisere Holsteen; Han­over slutter sig til Preusen og saa kommer der dog Ende paa Oprørernes Trods. Vore mageløse Soldaters Udholdenhed skylde vi saa saare meget! - Gud er for Retten, han er for Danmark; Fred, Fred! vil det snart klinge igjennem Landene! det danske Navn staaer smukt, hæderligt og stort. ­Fra Ørsteds skal jeg hilse Dem, ligesom fra Forchhammer. - Jeg har stor Glæde af, i den senere Tid ofte at samtale ene med Ørsted om Naturviden­skab og Religion; hans Tanke er saa sund og klar, vi have i aandelig Henseende saa mange Sympathier, at jeg der har mine bedste Timer. Ørsted mener ogsaa, ligesom jeg selv, at jeg er paa et nyt aandelig Over­gangs Punkt, og han lykønsker mig til at etsaadant kan findes hos mig i den modnere Alder, medens jeg endnu har hele Ungdomssindet; hvor hen det vil føre veed jeg ikke, men jeg venter rolig til Blomsten springer ud. Jeg har skrevet en lille Afhandling: Det Skjønnes Beviis for Udødelighe­den! Ørsted siger mig at jeg digterisk har udtalt hvad allerede Kant har sagt, men jeg kjender ikke et Ord af Kant, det er mig derfor interessant at jeg selv ved Selvtænkning er kommet til samme Resultat, som een af de tidligere Tænkere. - I disse Dage beskjæftiger Byen sig med en fæl Hi­storie, et Mord-Overfald i Hotellet Phønix ; der boede en Ungarer, som er Overløber fra Insurgenterne, han er om Natten trængt ind i en af de andre Reisendes Værelser, ind til en Mægler Fürst og har villet bestjæle ham, og da Fürst vækkes og griber fat paa Fyren, saa har denne en Dolk og giver ham 16 betydelige Saar, man veed endnu ikke om disse er døde­lige, Ungareren tog en Pistol, da Folk kom til, og skjød sig selv i Hovedet, men han er ikke død deraf, begge ligge paa Hospitalet og Historien varie­res nu paa mange Maader. - Komponisten Gade, veed De, boer nu i Deres Broders Værelser, sammen med Worsaae, det er jo et ganske hældigt Valg; de komme begge prægtigt ud af det. Skuespilleren Wilhelm Holst har udgivet: Krigs Billeder tegnede for Ungdommen, der er Portrætter af Kongen, Hedemann, Krogh og Bülov; Bogen er dediceret Professor H. P. Holst; den ender Øvrigt med Tak til Soldaterne, og i den er Tilføiel­sen af mit Digt til Landsoldaten. - Ved Ole Bulls Concert var ikke udsolgt, Indtægten tilfaldt vore Saarede, men det stod ikke paa Placaten, da han vilde at Folk skulde komme kun for hans Skyld. - Professor Abra­hams har oversat en net lille Bog med Historier for Ungdommen; Hauch skriver en Tragedie. - Det er alle de aandelige Nyheder jeg øieblikkelig erindrer. ­

Lad mig vide i Deres næste Brev om jeg i Vestindien er mere kjendt paa »engelsk« eller »dansk«; De forstaaer mig, hils Deres Broder og de af Officererne som De veed bryder sig om en Hilsen fra mig. Seer De eller Deres Broder Fru Petersen født Boye, da hils! - Og nu hjertelig lev vel! bliv paa Landjorden i de stormende Dage og tænk i den varme Luft paa os i Kulden.

Deres broderlige Ven H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus