Dato: 9. august 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Signe Læssøe
Sprog: dansk.

den 9 August 1833.

Endnu engang skal høre fra Paris, skjøndt De ikke kan lide denne By! paa Torsdag den 15 reiser jeg bort, kommer maaskee aldrig mere tilbage og det bedrøver mig! Paris har været mig meget behagelig og vil altid blive mig kjær. Jeg tager over Auxere og Dole til Geneve, seiler med Dampskibet til Lausanne og kjører da til Landsbyen Locle i Neufschatel hvor jeg tager ind hos en Familie der har indbuden mig Houriet og bliver der i 3 Uger for Sprogets Skyld, der bliver jeg daglig nødt til at tale fransk og det vil være mig meget gavnligt! - Siden gjør jeg en 14 Dage Fodtoure, tager over Alperne til Milano [,] derfra til Genua, Pisa og Florents og er [inden] November i Rom. Har mit sidste Brev [ikke] givet Dem bedre Tanker om Paris? Har De ikke faaet Pariservee? Det er en Længsel jeg vist tidt vil komme til at føle. JuIidagene vare meget interessante! jeg vil give Dem en ganske kort Skizze af dem! - Den første Dag (Løverdag den 27 Juli) blev der skudt Æresskud fra Hotel des Invalides, disse Skud gjentoges hvert Qvarteer paa Dagen. Paa de forskjellige Steder i Byen hvor Faldne fra Julidagene vare jordede havde man opreist Sørgemonumenter og holdt Musik. Enhver som gik forbi, kastede sin Bouquet af Morteller paa Gravene; flere Borgere gik ind og hang deres Krands paa Støtten, jeg var ved en Drengs Grav, der havde den poetiske Historie at han blev dræbt ved et Bajonetstik inde i Tuilerierne, blødende slæbte han sig ind i Thronsalen hvor han faldt om paa Thronen, man svøbte ham der ind i de Fløielstæpper og det fattige Barn døde saaledes paa Frankeriges Throne. - Om Aftenen var der en uhyre Menneskemasse paa Gaden, men Alt syntes [saa] forunderligt roeligt. Hos flere private Folk vare Sørgegardiner, paa Gravene brændte blaae Luer hvilket gav det Hele et forunderligt mystisk Udseende. - Den 28 Juli fik 16 unge Piger, Døttre af de Faldne, hver 3000 Frank i Medgift. Paa Boulevarden var opstillet et par hundred tusind Mand, Kongen reed forbi, trykkede hver tredie Nationalgardist i Haanden. Han var saa elskelig at flere af de Danske bleve rørte derover. Klokken 11 kjøbte jeg mig en Plads paa en Tønde tæt ved Vendome-Pladsen og sad her til Klokken 5 om Aftenen i en brændende Sol, Tage, og Skorstene vare besatte med Fruentimmer og Mandfolk. Trængselen skrækkelig, flere besvimede! Klokken 1% blev Napoleons Statue blottet, det blaagrønne med Sølvbier besatte Slør faldt og han stod høit op i den blaa Luft med Skyerne syntes at danne en Glorie om ham! alle Hatte fløi af. Vive la memoire de Napoleon, lød det som en Søegang rundt omkring. - (Jeg har sendt Jette Wulff et Kobber af Støtten til Dem, min Plads var netop i den Gade De her seer ligefor, jeg sad ud for Deres høire Øie, ved det Partie her er mellem Støtten og Vinduet). Nu passerede 100000 Nationalgardister forbi; der blev raabt Kongen leve kun nogle enkelte Afdelinger skrege »a bas 1es fortes!« (de ere vrede for nogle Forter Kongen anlægger). Om Eftermiddagen var der Musik og Folkefest i Tuileriehaven. 500 Musikanter, 300 Trommeslagere, 200 Sangere og 100 Sangerinder, dog var Menneskemassen saa stor at man midt i Haven intet kunde høre. Paa Seinen var bygget et tremastet Skib, til denne Fest, det flagede og blev om Aftenen angrebet af smaae Baade, Raketter og trefarvede Kugler flammede i Luften. Byen var illuminerede, Kirketaarnene, som oversaaet med Lamper, ud paa Natten fik vi det mest glimrende Fyrværk jeg har seet. Den 29 Juli Lagde Kongen Grundstenen til et Magasin. Der blev skudt hele Dagen. Champ delysee lignede Bakken i hvor Dyrehave. Gynger og Kunster, store Theatre og Alt gratis. Paa Seinen var en smuk Toumering hvor Ridderne bleve stødte i Vandet under Pauker og Trompeter. Klokken 2 om Eftermiddagen var der fri Comedie paa en Snees af de første Theatre. Robert le Djabel; Fængselet i Edinburg og flere Opera bleve givne, jeg var paa to nogle Øieblikke. - Om Aftenen var et glimrende Bal paa Hotel de ville: Byens Raadhuus, der ligger paa Grevepladsen, her var hele den kongelige Familie og mange Fremmede indbuden; gjennem Fru Falbe havde jeg paa tredie Haand fra Hertugen af Orleans faaet Indbydelseskort, det var et trykt Brev. Klokken 8 kjørte jeg i Silkestrømper, hvide Handsker og pariser Frisur op til den gamle Bygning. Trapperne vare belagte med Tepper og smykket med Blomsterpotter. Alle Salene glimrende oplyst; Speilglas i Vægene og trefarvede Gardiner. Damerne sad i 6 Rækker ... Amphitheatre paa Siderne; en rød Fløielsthrone var opreist for de Kongelige. Jeg stod lige tæt ved, Dronningen var dødbleg, hun er ogsaa gammel og skal have taget sig Julirevolutionen meget nær. Kongen havde et ypperligt Humeur, vi bleve godt opvartede og alt frit, dog blev jeg ikke til Bordet, men kjørte hjem Klokken 2. Over Gaarden var lagte fra første Etage et Brædestillads, dette var beklædt med mørke Tepper, rundt om stod Træer og Blomsterpotter, det var en hængende Have med en deilig Fontaine i Midten, hvor der sprang eau de collonne her spadserede Baldameme, rundt om lød Musik, ovenover stod den stjerneklare Himmel, det Hele havde Udseende af et Feeslot! men nu lev vel! glem ikke Deres sønlig hengivne Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost