H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Maria Boye, f. Birckner 9. august 1833

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: kjærlighed

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 9. august 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Maria Boye, f. Birckner
Sprog: dansk.

Fru Boye i Søllerød! Paris den 9 August 1833.

Paris ligger dog et godt Stykke fra Søllerød! jeg er langt ude i den vide Verden og gaaer i næste Uge endnu længere bort! - Eduard har dog ladet Dem læse mit lange Brev om Julifesten i Paris? Har han ikke gjort det, da siig han skal gjøre det. - Nu er jeg ganske som hjemme i Paris! O det er en deilig By! jeg kunde næsten ønske at leve her stedse, havde jeg kun alle mine Kjære hos mig. Omegnen falder derimod igjennem skal den sammenlignes med den om Kjøbenhavn; jeg har i Frankerige endnu ikke seet saa smuk en Egn som den ved Præsteboligen i Søllerød. Her i Paris har jeg digtet en tredie Deel af et nyt dramatisk Digt: Agnete, jeg sender det nu hjem til Eduards Bevarelse. - I Marquise Bonnays Huus kommer jeg imellem, her har jeg gjort Bekjendtskab med flere Hof- og Literatur-Mennesker. Digteren Heine har besøgt mig, men han behager mig ikke! - Hvorledes lever Deres Ægtemages anden Kone, jeg mener hans Muse, jeg ha aber snart at høre om "Schacspear i London !" Een af mine Venner har skrevet mig til om de smukke Psalmer der ere kommet ud, jeg længes efter at læse dem, men herude seer man aldrig en dansk Bog. Hils ham ret hjerteligt fra mig, samt alle Børnene især min lille Kjærlighed: Margaritha. - Walter Skotts Roman: Fængselet i Edinburg saae jeg forleden som Opera, Navnene var noget forandrede, den gale Pige hedte Sara, og Stykket endte med Fængslets Brand (som 1ste Deel). Det var ellers ikke saa ganske godt. Scribe har skrevet det. Lev ret vel! Deres trofaste

Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter