Dato: 12. januar 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 12 Januar 1851

[på skrå: Til Baronesse Jonna Stampe, født Drewsen.

Uendelig glad blev jeg igaar, kjære velsignede Jonna, da jeg faaer et Brev fra Dig! det havde jeg slet ikke ventet! jeg blev saa god om Hjertet ved at see, Du saaledes tænkte paa at glæde mig, og da jeg læste om Dit og Henriks Sindelag mod mig, at Eders lille Pige skal kalde mig Onkel, følte jeg Vandet komme mig i Øinene! Gud velsigne Eder begge to, kys min lille Veninde fra mig, jeg besang hende jo før hun kom til os! - Naar Du ser ind i hendes Øine, hendes lille Hjerte banker mod dit, Henrik trykker din Haand og I hver tænke paa Eders Kjærlighed og Sammenhold, da finder Du dog vist at Clara Raphael er et forskruet Pigebarn. Jeg har af dit Brev en Følelse af at Du ved Læsningen af den Bog har følt Dig behageligt / opfyldt af den, jeg er overtydet om, at det den Gang var dit Physiske, det var en nerveus Underlighed, som den Fru Hartmann i denne Tid har, at hun bestandigt spiser den hvide Rand af Bladet Fædrelandet. - Ja, jeg har rigtignok ikke endnu læst Clara Raphael og har altsaa ingen Ret til at dømme saa ubetinget strengt om den, men jeg læste strax Fortalen og den, med de Stykker af Forfatterindens Breve, som er optagne, gav mig en ilde Afsmag, jeg følte, er det Fruentimmer kun 20 Aar, da er hun ikke naturlig, ikke sand, hun er aldeles paa en gal Vei og hvad hun paa en saadan selv i den skjønneste Stil kan udtale, bryder jeg mig ikke om, før jeg hører af de Fleste, det er dog værd at kjende. Det sige nu de Fleste ikke, og der siges meget mere haardt om den, og Heiberg har vel skaffet Frøken Fibiger mange Læsere, men næsten ligesaa mange Uvenner. Hun skal, siges der, være en lille / indbildsk sær Person, begavet er hun vistnok, men hun maa dog reent støbes om. Læs Goldschmidts Anmeldelse om Bogen, jeg synes at han rigtig har opfattet den. Kjøbenhavnsposten er endnu strengere, og i Berlings Tidende faaer Frøkenen Skjænd paa Vers. Nu skal jeg læse Bogen og da fortælle hvad Indtryk den i sin Heelhed gjør paa mig. - Overskous nye Stykke: Kjærligheds Forsyn, er aldeles som klistret sammen af flere Comedier og uden synderlig Interesse i det man allerede i første Acts første Scene kunde slutte Stykket; de Elskende skulle giftes men som i Holbergs Maskarade, vide de ikke at det er netop det Partie det Hele gaaer ud paa. Spurgte De nu kun hinanden: Hvad hedder Du! Saa var Historien strax ude, men nu kommer det ikke til nogen Forklaring før Overskou har fem lange Acter istand og han ser at Klokken gaaer til elleve saa hører de hinandens Navne, og saa er Historien da ude. Det er som Gade meget betegnende sagde til mig, ligesom man seer ud i en lang Allee, hvor vi øine Enden, men Personerne / istedetfor at gaae ligefrem, løbe uden Aarsag, paa Kryds og tvers over Alleen ud og ind i Sidegangene. Der er meget Floiel og Silke i Stykket og saa skjule de sig vist henved tyve Gange. Bøghs "Nytaars Nat i Casino" er et moersomt Kaleidoskop-Spil; der er ingen egenlig Handling, men livlig og broget, løbe bekjendte Figurer fra Casino-Stykkerne mellem hverandre, synge kjønne Melodier og sige flere Vittigheder.

Jerichau gjør i denne Tid min Buste, den synes at blive meget kraftig, Medailleuren Konradsen, lagde den an og har gjort en lille Medaillon af min Profil, det er ganske yndigt, ædelt og smukt opfattet. -

Hils din Kjære Mand saa usigeligt hjerteligt og vær selv ret forsigtig i dette kolde Veir; jeg glæder mig til de første varme Solstraaler der kalder Græsset frem og fører mig til Christinelund - Sophie Hartmann blev lyksalig for dit Brev. Hun og hendes Moder holde saa meget af dig. - Lev nu vel! din og Henriks meget trofaste Ven H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (også lig med microfilmscan 78, 370-73)