Dato: 7. februar 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 226. Fra H. C. Andersen.

Kjøbenhavn 7 Februar 1851.

Frøken Henriette Wulff i Vestindien.

Min kjære søsterlige Veninde!

Tak for Brevet, der lyste Sydens Solskin ud af det. Det er velsignet at De har det saa deiligt! men vi have det ogsaa godt! Det er en Række af Festdage vi leve i! vore Tropper komme hjem! komme med Seier, hver Dag komme de! saa glade, saa raske, det er Fest paa Fest! - Alle Gader vaie med Dannebrog, Guirlander hænge fra Huus til Huus, Skjolde og Indskrifter! Det regner med Blomster; daglig i otte Dage kom her Soldater og der vil endnu gaae længere Tid før vi have Alle de der skulle til Kjø­benhavn. - I Ridehuset2334 er hver Dag Festmaaltid, jeg har Billet til hver Dag og overalt;2335 de første Dage var jeg idelig ved at græde, nu er jeg mere hærdet. Det er saa deiligt at høre Soldaterne udtale deres Tilfreds­hed; gjennem hele Landet har det været et Triumphtog hjem. Taler holdes da i det uendelige, der synges og drikkes Skaaler; - Hver Aften komme 1000 til 500 Soldater frit i Casino; den egenlige Fest da Kongen og alle Diplomater var der, var skrækkelig stiv og kold;2336 jeg morede mig slet ikke, thi det var ikke Stykker, der kunde fornøie Soldaterne. Iaften da Wilsters2337 Jægere komme der skal de have »Meer end Perler og Guld«.2338 Casino­Trappen er særdeles smagfuld decoreret med Flag og Blomster; iaften illu­mineres hele Castellet, noget Lignende vil finde Sted over hele Byen, den sidste Dag Tropper komme. I Ridehuset varte Studenterne op; begge Kocks Sønner har jeg seet som flinke Opvartere. - Ude i Frederiksborg, hvor igaar Kulsvierne kom, var Opvartning af Damer;2339 ogsaa der var det i Ridehuset de samledes. - I Dag skinner Solen, det er uendeligt mildt, Tropperne som kom vare saa bekrandsede at de saa ud, som det bevæ­gende, fremadskridende Foraar; de bare Grønt i Geværene og Krandse paa Huerne. Det saae ud som Birmanns Skov der gaaer op til Dunsinan.2340 ­Endnu have vi flere slige deilige Indtogs Dage.

En stor Nydelse har vi ogsaa i den sidste Tid havdt i Opførelsen af Schackspeares Kong Lear2341 (Nielsen)der er noget overvældende Storartet i dette Stykke, et saa mageløst Indblik i Menneske-Hjertet at jeg var gre­bet, som aldrig før, jeg havde bestemt faaet ondt, havde, til Lykke for mig, men ikke for Kunsten, den unge Hr Bruun (Hofjægermesterens Søn) ikke spillet Edmund , han var mine Hoffmanns Draaber, han bragte mig altid ud af al Illusion. Det er aldeles slet; han tog Rollen naiv og var nær­mere i at fremstille Lisbeth i en Søndag paa Amager, end den mørke, onde Edmund.2342

Grimur Thomsen er her i Besøg,2343 han er aldeles uforandret - det vil sige i Maneer og Maade at tale paa, snart fra Ironiens Standpunk[t], snart fra Bevidsthedens etc. etc. etc. - jeg har spiist et Par Gange med ham hos Restaurateuren Nielsen2344 der hvor Deres Broder spiiste og i det jeg nu her nævner den kjære, kjære Broder Christian, saa tryk hans Haand, lad ham læse dette Brev. Jeg er i Tankerne hos ham. - De veed vel at Rigsdagen har udvalgt tre Digtere til en Æres Pension aarlig af 1000 Rdlr,2345 de tre er Henrik Herz, Paludan Møller og Christian Winther. Da den sidste imid­lertid har 600 Rdlr. i Pensjon som Lærer hos Kronprindsessen, blev hans Æres Pension sat ned til 500 Rdlr (i Alt dog med de 600 - tilsammen 1100). Han har ærgret sig meget derover; hans Bo er i disse Dage under Skifte-Behandling.2346 - Selv var han forleden pludselig forsvundet, man troede at han havde taget Livet af sig, men han er taget med Delegensen til Laalland. - En Frøken Fibiger,2347 der er 20 Aar, har udgivet en Bog Clara Raphael, som Heiberg, i en Fortale, særdeles anbefaler, og derved har Bogen vundet utrolig Opmærksomhed, Stilen i den er ganske fortræffelig, men Ideen selv forskruet, usand og unaturlig. Clara Raphael vil som en Mand har sagt, »Vielse uden Giftermaal, meaens Spandet2348 i Folkethin­get vil have Giftermaal uden Vielse.« - Hun prædiker Qvindens Emanici­pation, men sætter det i at stille enhver agtværdig Moder paa et lavt Trin.2349 Det er Vrøvl!

Jeg slutter mit Brev i det jeg tilaften kommer fra Casino, fra »Meer end Perler og Guld«, hvor Landsoldaterne udbragte et Hurra for Kjøbenhav­nerne og vare saa glade og elskværdige. Der er noget saa beskedent hos vore danske Helte, der rører, de vide ikke selv hvor store de er. - Nu lev hjertelig vel!

Deres broderlige Ven H. C. Andersen.

[I Marginen 4. Side:

] Den sidste Festdag i Ridehuset bliver for Marinen.2350

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost