Dato: 11. august 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Ludvig Zinck
Sprog: dansk.

Paris den 11 August 1833.

Kjære Hr. Zinck!

Mon man i Paris kan glemme det hvide Huus ved Peblingebroen? Det var vel mueligt! men de kjære Mennesker derope i øverste Etage glemmer man ikke; hvorledes lever De dog? Hvad siger Deres gode Kone og alle Drengebørnene? Ja, det er nu saa mange Spørgsmaal, hvoraf jeg Intet faaer besvaret. Nu har jeg været 3½ Maaned i Paris, er som hjemme i denne uhyre By! gid De var her, De vilde ret fornøie Dem, thi her er meget interessant! Hvormeget var der ikke at fortælle, men nu kommer jo hele 3 fra Theatret hjem, med Lommerne fulde af Skildringer. De faae da vel nok at høre. At jeg har seet Napoleons Støtten, afsløres, hørt MIllioner Mennesker i samme Nu med samme Tanke, samme Begeistring udtale den Stores Navn, medens alle Hatte fløi af, anseer jeg for et af de interessanteste Momenter i mit Liv. Hvor herligt var ikke hele denne Fest arrangeret, dog de Andre fortalte Dem vel derom. Det Hele endte med et glimrende Bal paa Hotel de ville, Byens Radhuus, hvortil jeg havde den Ære at være indbudt (Fru Falbe var saa god, paa 3die Haand at skaffe mig Indbydelsen). I Silkestrømper, hvide Handsker og kruset Haar rullede jeg derhen. Trapperne vare belagte med Tæpper, paa hvert Trin stode Blomsterpotter. Salene vare særdeles smagfuldt oplyst. Damerne stode i 6 Rade bagved hinanden, den ene Række høiere end den anden. For de Kongelige var opreist en Fløielsthrone, jeg stod tæt ved og saae Kongen meget nøie, han havde et meget heldigt Udvortes, syntes saare elskelig. Dronningen var derimod gammel, dødbleeg og saa meget lidende ud, hun skal have taget sig Juli-Revolutionen meget nær. Fra Balsalene var lagt et Brædestillads over Gaarden, denne belagt med Kæde, Blomster og Træer arrangeret saaledes, at det havde Udseende af en Have, her var ogsaa Musik og midt i det Hele en stolt Fontaine med eau de colonne. - Al Spisning, alle Vine fik man gratis, - De maa dog hen til Paris! De maa spadsere i de smukke Passager, det ere Gader med Flisegulv og Glastag, oplyste som Feeslotte. De maa tumle Dem paa den halvmils lange Boulevard, en sand Dyrehavs Bakke, men langt smukkere; see de deilige Billedgallerier paa Louvre og Louxembourg og siden hvile Dem i den kjølige Notre Dame, eller under Kuppelen af Pantheon! O jeg maa ende, som jeg begyndte. Paris er en herlig By. - Den store Opera trækker mig ellers mange Skillinger af Lommen, men her hører og seer man ogsaa noget! - Decorationsvæsenet er bragt til en mageløs Høide. I Balletten La Tentation saae man blandt Andet, det Indvendige af et Krater, næsten som 500 Dæmoner kommer ned af en uhyre Stige, og saa i sidste Act seer man lige ind i Guds Himmel hvor der er Millioner Engle, det er deels levende Mennesker, deels malede, men saaledes mellem hinanden at det bliver levende det hele. Operaen "Gustave" behager mig særdeles meget; Texten er ypperlig og den maae kunne gjøre megen Lykke hjemme. Pre aux clerc synes mig et Hav af Toner, men Indholdet vil neppe smage Godtfolk hjemme. - De kan ikke gjøre Dem Begreb om hvorvidt Letfærdigheden her gaaer i Vaudevillen, det nærmer sig Ydderligheder midt paa Scenen. Jeg har seet et Stykke, "sans clef", der ender med at en ung Pige klæder sig af, gaaer i Seng og Elskeren springer ind af Vinduet til hende. - Paa Torsdag den 15 forlader jeg Paris, gaaer til Geneve og derfra med Dampskibet til Lousanne, siden med Posten til Neufscatel, hvor jeg bliver i Kost hos en Familie i Locle for at være nødt til hver Dag at tale Fransk, her i Paris har det ikke kunde skeet da vi vare saa mange Danske. 14 Dage vandrer jeg siden omkring, dersom Urolighederne der tillader det og tager da over Milano, Genua, Pisa og Florentz til Rom, hvor jeg tilbringer Vinteren. Lev nu ret vel! hils Deres Familie, Svigerinderne med og tænk med Deres gode Kone lidt venligt paa

Poeten

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost