Dato: 12. marts 1851
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 12te Marts 1851.

"For os, som stod ham nær, han voxte fast, En Deel af Verden med hans Hjerte brast,"

hvor disse Ord gjorde mig bedrøvet for Dem. min kjære, kjære Andersen! hvor jeg føler med Dem. hvor trang denne Tid maae være; først at miste den kJærlige Fru filartmann og nu senere den aldrende Ven, De satte saa høit; da jeg idag tænkte paa Sophie, hvilken græsselig Dag, der rinder op for hende i morgen, den Dag, da Moderen skal begraves, og da jeg ret levende tænkte mig hendes Sorg og forladte Følelse, saa faldt det mig ind, at De ogsaa har mistet ligesaa meget; De har mistet en kjærlig Veninde, der i mange Aar har holdt af Dem. og hvad mere er, De har mistet en Ven, der ret forstod Dem og skattede Dem; ak, der er vel Intet i Verden man saadan higer efter, som at blive forstaaet, og jeg veed jo at De fandt dette hos ham, som De søgte det. "Ak, alle Torne sanke, som de skal vandre paa," naar jeg tænker paa Dem og Sophie, bliver jeg saa trang om Hjertet og synes, jeg faaer en Forudfølelse af hvordan det maae være at miste sine Elskede! jeg vilde saa gjerne sige Dem nogle kjærlige Ord, min kjære velsignede Andersen' anden Trøst har man jo ikke at give sine Venner, men man synes altid at Ordene Iyde saa tomme imod Hjertets varme Mening. Maaskee min lille Rigmors blaae Zine, naar hun smiler til Dem. kan give Dem Glæde ved deres sorgløse IJdtryk, men selv denne Glæde er uendelig veemodig: man veed jo, at til ethvert Menneske kommer Sorgen, hvor forskjellig dens Skikkelse! Gud lære os Alle at finde den sande Lægedom for Smerten, saa vi kunne takke Ham baade for Sorg og Glæde, naar begge fører os til Ham! Gud være med Dem. min kjære Ven!

Deres Jonna.

Mange kjærlige Hilsener fra Henrik.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus